You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Ugens Startup: RiACT vil erstatte kompliceret robot-programmering med en saml-selv løsning

Startuppet RiACT vil gøre robotteknologi til en ‘plug-and-play’-affære. Med kompliceret teknologi har de forprogrammeret mange af de processer, robotter skal varetage, så produktionsvirksomheder ud fra skabeloner kan bygge deres robot nemt, hurtigt – og billigt.

Startuppet RiACT vil gøre robotteknologi til en ‘plug-and-play’-affære. Med kompliceret teknologi har de forprogrammeret mange af de processer, robotter skal varetage, så produktionsvirksomheder ud fra skabeloner kan bygge deres robot nemt, hurtigt – og billigt.

Robotløsninger skal ikke længere være begrænset af komplicerede koder eller dyre processer. I alt fald ikke, hvis man spørger ugens startup RiACT, der er stiftet i 2018. 

De fire stiftere af virksomheden er Bjarne Grossmann, Magnus Philip Ritzau, Francesco Rovida og Volker Krueger, som har udviklet en ‘plug-and-play’-software, hvor produktionsvirksomheder nemt kan programmere deres robotter ud fra skabeloner og på den måde omstille deres produktion hurtigt og ofte.

RiACT’s software er udviklet ud fra research gennem de sidste 10 år, og sidste år, kom Magnus Philip Ritzau med på holdet, for at kommercialisere researchen.

En dyr og statisk affære

Ord som AI, machine learning, smart technology og ikke mindst digitalisering er for mange velkendte begreber. I fremtiden skal de overtage vores triste arbejdsopgaver og effektivisere virksomheder.

Men de mange fremtidsløsninger bliver ikke kun bedre, men også mere komplekse. Teknologien der skal til, for at bringe vores vådeste digitale-drømme til live, er både kringlet og dyr. Hvert nyt produkt kræver nye processer, teknologi og software.

“Mange virksomheder arbejder i dag statisk eller manuelt. Omkostningen ved automatisering og omstilling er simpelthen for dyr,” siger Magnus Philip Ritzau, der er medstifter samt salg & marketingchef i startuppet.

Selvom man kan genbruge alt fra undertøj til tyggegummi, kan det samme ikke siges om koderne til vores teknologiske robothjælpere. Softwaren bliver ofte opfundet på ny, hver eneste gang en ny funktion skal tilføjes.

Grib, flyt, sæt

Den dyre ‘brug og smid væk’-metode vil RiACT’s software, RiFLEX, gøre op med.

RiACT vil gennem deres software fjerne kompleksiteten fra robot-programmering og behovet for dyre programmører, og samtidig skabe nye muligheder for, hvad industrielle robotter kan udføre. 

De komplicerede koder er forprogrammeret i softwaren, og på samme måde, som man kan skabe sin egen hjemmeside i diverse CMS-systemer, kan man altså med templates og plug-ins uddanne sin egen robot. 

“Det er kompleks teknologi, der skal gøre det let for industrien. Vi skal gå fra komplicerede koder, til en ‘grib-flyt-sæt’ situation, så processen bliver mere agil,” siger Magnus Philip Ritzau og fortsætter,

“Vi vil gerne gøre de komplekse systemer simple, så vi faktisk kan udnytte det fulde potentiale af de fantastiske muligheder der allerede findes, og kommer til at findes”.  

Byggeklodserne i systemet kalder RiACT for skills, og det er i ordets betydning præcis hvad de vil. Om min robot skal kunne vinke, give high fives – eller noget mere produktivt – kan jeg bygge det på platformen.

“Potentialet er stort – nu skal vi bare eksekvere på det”

CMS-systemet for robotteknologi har vakt opmærksomhed i både Danmark og Sverige.

Innovationsfonden har tildelt RiACT både ‘InnoBooster’ og deres ‘InnoFounder’-legater.

Og i starten af året fik de Wallenberg-fonden i ryggen, som er Sveriges største fond, der giver penge til forskningsbaserede projekter, som skal kommercialiseres.

Samarbejdet med Wallenberg ledte til endnu et svensk samarbejde for RiACT, der netop har indgået et partnerskab med Lund Universitet. 

“Vi skal finde ud af, hvordan man tager de mange år med research, og rent faktisk kommer ud på markedet,” siger Magnus Philip Ritzau, der forklarer, at de stadig mangler samarbejdspartnere til at udvikle deres software fra prototype til færdigt produkt.

På trods af de kun har en prototype, regner de i 2021 med en omsætning, efter de for alvor træder ind i det lukrative marked. Industrien er nemlig, ifølge Magnus Philip Ritzau, estimeret til at være 450 milliarder dollars værd, og stiger med 30 procent om året. 

“Potentialet er stort. Nu skal vi bare eksekvere på det,”  Siger Magnus Philip Ritzau.

[patreon]

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

UGENS STARTUP: