Vital Beats bygger bro mellem forskning og iværksætteri, og har netop indgået en treårig aftale med Rigshospitalet om deres software, der filtrerer hjertelyde.

Der er nogle ting i livet, du ikke skal gøre selv. Størstedelen af de ting der foregår i Jackass, køkkenprojekter, og blækregninger. Men hvis du på den anden side har 10 års forskning i hjertemonitorering og patientcentreret design, arbejdet som software engineer og taget en uddannelse i innovation-management på Harvard, er du som udgangspunkt certificeret til, at omdanne dit forskningsprojekt til en uafhængig startup. Og det er netop, hvad Jonas Moll, founder og CEO hos Vital Beats, har gjort.

For ham var det aldrig et spørgsmål om at tage det videre, men nærmere om hvornår.

Jeg har altid været entrepreneur i ånden, det er noget der altid har drevet mig – at kunne forandre verden. Jeg har aldrig tænkt, at jeg hele mit liv skulle forske. Jeg har altid vidst, at jeg ville bruge det som springbræt,”  siger Jonas Moll.

I stedet for udelukkende at forske og skrive artikler med håb om, at nogen læste og tog teten, brugte Jonas Moll sin dybe forståelse for projektet til at sparke virksomheden i gang. For i hans optik giver det mening, at den, der har den intime og dybe forståelse for projektet og dets kerneudfordringer, sådan set er klædt bedst på til at løse problemet. 

Jeg bliver virkelig utålmodig, hvis jeg ser ting, der ikke fungerer. Jeg vil gerne fikse ting, det har jeg altid haft i mig

 “Én ting er at påpege et problem, men så efterlade det i luften og håbe på, at der er nogen, der griber det. Noget andet er at gøre noget ved det. At bruge problemet som et håndtag på verden. Jeg bliver virkelig utålmodig, hvis jeg ser ting, der ikke fungerer. Jeg vil gerne fikse ting, det har jeg altid haft i mig,” siger Jonas Moll.

Derfor blev forskningen sidste år til startuppet Vital Beats, der ud fra forskningens dybe forståelse for hjertemonitorering, bruger software og algoritmer til at hjælpe patienter med hjerteproblemer. I praksis filtrerer virksomhedens software hjertelyde, så kun de vigtige bliver sendt til kardiologerne, og behandling derfor bliver både optimeret, men også giver patienter plads til at leve et liv, uden konstante statusbesøg på hospitalet.

Første kontrakt med Rigshospitalet 

Ifølge Hjerteforeningen er der hvert år omkring 4500 danskere der får en Pacemaker som støtte til hjertet. Slår dit hjerte for langsomt, kan pacemakeren indopereres i brystet. Men cirka hver tiende patient har komplikationer med maskinen, og det kan være farligt. Derfor skal Pacemakeren, der er en lille elektronisk maskine, jævnligt til monitorering, og med Vital Beats kan patientens pacemaker monitoreres hjemmefra. 

Efter syv års forskning på Københavns Universtitet, blev firmaet Vital Beats stiftet i 2014. I 2018 lavede den københavnbaserede MedTech-virksomhed en aftale med Københavns Universitet, købte sig ud, og rykkede ind på Titangade.  

Ifølge Jonas Moll, CEO og founder, gennemgik firmaet fire faser i løsrivelsen fra Københavns Universitet, der gjorde Vital Beats til et uafhængigt startup. Først og fremmest var der forskel på, om noget, man har forsket i, er en god ide, og om konceptet egentlig kan fungere i praksis. Dernæst bliver man nødt til at sikre, at nogen tror på det, og vil smide penge efter det, og selvom man får penge, kan man så overhovedet bygge teknologien? 

Nu har Vital Beats vist, at konceptet er bæredygtigt, det kan realiseres, og de er i stand til at bygge det teknologisk. Nu er det store spørgsmål så, om det gør en stor nok forskel til at hospitalerne faktisk vil betale for det og bruge det. Og denne store milepæl har Vital Beats lige krydset med en tre-årig kontrakt med Rigshospitalet.

100.000 hjerteslag på en dag

Hvis du nogensinde føler du ikke har fået udrettet nok på en dag, kan du altid trøste dig med, at dit hjerte i gennemsnit leverer 100.000 hjerteslag på en dag. De fleste af os skal ikke have vores hjerteslag monitoreret, men for de kardiologer, der skal se patienters hjerterytmer igennem, er det selvsagt meget data.  

“Vi har cirka 100.000 hjerteslag om dagen. De fleste er helt almindelige, og det handler om at finde de hjerteslag, der er de farlige. Vi giver lægerne en filtreringsmekanisme, så de ikke behøver at se alt støjen igennem, men i stedet får serveret det, der er vigtigt, og kan tage beslutninger ud fra det,” siger Jonas Moll. 

Filtreringsmekanismen er en kombination af forskellige sundhedsdata trukket fra forskellige datakilder – både viden om den medicin patienten tager, dataen fra pacemakeren, og data de selv leverer via app. Alt det data krydret med lidt kunstig intelligens, bruges til at lave avanceret beslutningsstøtte til kardiologer, og nemmere hverdag for hjertepatienter. 

Det er fedt, når det giver mening

Selvom der var tryghed i karrieren som forsker, så var Jonas Moll klar på, at satse. At starte en virksomhed, er altid et sats. Det kan enten blive en succes, og ens livs bedste beslutning – men kan samtidig gå hen og blive et flop. Jonas Moll mente dog alligevel, at projektet kunne ændre livet for mange, og det var vigtigere end trygheden i et prestigefyldt job. 

“Altså i stedet for at optimere interne processer i en støvet bank, er det her jo noget, der virkelig giver mening”

“Altså, i stedet for at optimere interne processer i en støvet bank, er det her jo noget, der virkelig giver mening”, siger Jonas Moll.

Han mener også, at en stor del af virksomhedens succes bunder i den forskning, der blev lavet på Københavns Universitet, og det er vigtigt, at give tilbage til den hånd der har fodret ens forskning.

“Det er jo samfundskroner, der har betalt forskningen, så det er fair, at vi giver tilbage til samfundet for det, som forskningen har løftet for os. Og det sker ved, at man giver en procentdel, af det vi tjener, tilbage til Københavns Universitet,” siger Jonas Moll. 

Teamet i Vital Beats

Vil kende dem designet er tiltænkt

Selvom Vital Beats ikke længere indgår i forskningen, mener Jonas Moll, at arbejdet ikke skal fjerne sig fra dem, det er tiltænkt. 

“Vi vil blive ved med at holde fast ved, at vi bliver nødt til at kende den arbejdspraksis vi designer til. Både lægernes praksis, men også de patienter, der skal bruge det. Vi vil forstå deres hverdag, og hvad de har brug for. Vi bliver nødt til at forstå de arbejdspraksisser, for at kunne blive ved med at raffinere vores system, så det rent faktisk virker,” siger Jonas Moll og fortsætter, 

“Klassikeren er jo inden for IT-udvikling, at man designer og bygger et system, der så alligevel ikke fungerer i den arbejdspraksis, som det skal forbedre. Enten har man kun en halv forståelse af praksissen, eller viden er flere år gammel, og inden man når at blive færdig med systemet er arbejdspraksissen og dermed behovene ændret. Vi er derfor nødt til hele tiden at have en opdateret forståelse af den konkrete arbejdspraksis.”

Nu kan du støtte danske startups ved at støtte Techsavvy

Techsavvy er et selvstændig niche-medie, som hverken får mediestøtte, fondsmidler eller har tunge investorer i ryggen. Men modsat mange andre medier ønsker vi ikke at gemme vores historier væk bag en betalingsmur. Vores historier skal være tilgængelige for dig. Uagtet om du er studerende, startupsstifter i en kælder, seniorudvikler eller CEO i en af Danmarks største virksomheder.

Der er flere, der læser Techsavvy end nogensinde før. Derfor føler vi også, at tiden er inde til at prøve noget nyt: Vi vil skabe et community omkring sitet. Både fordi vi har brug for din støtte og fordi iværksættermiljøet har brug for at flere skriver om de helt spæde startups, der vil spire og forme fremtiden.

Du kan støtte finansielt og deltage i community omkring vores Ugens Startup historier. Det er i første omgang et forsøg, men også et forsøg vi håber kan blive bæredygtigt, så serien kan drives og finansieres af communitiet frem for én sponsor.

Støt Techsavvy