Undervandskamera sikrer duo sejren ved Danish Tech Challenge

Duoen bag SwimCam, Thomas Terney og Anders Sandfuss

Stifterne af SwimCam, Thomas Terney og Anders Sandfuss, kan efter et heftigt forløb på fem måneder kalde sig vindere af Danish Tech Challenge 2020. Deres undervandskamera skal hjælpe svømmere med at blive dygtigere. 

Stifterne af SwimCam, Thomas Terney og Anders Sandfuss, kan efter et heftigt forløb på fem måneder kalde sig vindere af Danish Tech Challenge 2020. Deres undervandskamera skal hjælpe svømmere med at blive dygtigere. 

SwimCam er vindere af Danish Tech Challenge 2020 og modtager dermed Industriens Fond Iværksætterpris og 500.000 kr.

Thomas Terney og Anders Sandfuss, der står bag SwimCam, har udviklet et undervandskamera, der skal hjælpe svømmere og svømmetrænere med at blive dygtigere. Dette gør SwimCam ved sende et forsinket livefeed direkte fra bassinet.

Målet for SwimCam var, at man ville skab et enkelt redskab, som nemt og simpelt kunne indgå som en del af den daglige træning.

”Det er fuldstændig fantastisk at stå her og være vinder af en konkurrence med så dygtige startups med så store potentialer. Da vi så alle de andre finalisters pitches, tænkte vi: Dem kommer vi aldrig til at slå! Men vi har virkelig prøvet at rykke hurtigt og eksekvere en masse, så vi er lykkedes med at gå fra en idé til et salg – og en meget tilfreds kunde – på kun otte måneder. Det er en svær øvelse, når man arbejder med hardware. Næste skridt er at komme ud over landets grænser og sælge internationalt – og det skal allerede ske i år”, siger de to co-founders, Thomas Terney og Anders Sandfuss.

Danish Tech Challenge fejres normalt ved en stor prisoverrækkelse, hvor Kronprins Frederik overrækker prisen til vinderen. Ved torsdagens kåring måtte vinderne dog nøjes med en virtuel prisoverrækkelse.

Intenst forløb

Danish Tech Challenge løber over fem måneder, hvor deltagerne kommer igennem et intenst forløb i DTU Science Parks inkubator og accelerator Futurebox. De spæde virksomheder har blandt andet været igennem forløb omkring forretningsforståelse, kapitalrejsning, produktudvikling, jura, godkendelsesbehov, markedsføring og salg.

For finalisternes vedkommende kulminerede dette i en uge fyldt med pitches og dybdegående interviews.

”De virksomheder, der har været med i Danish Tech Challenge i år, har sat en helt ny barre for ambition, kreativitet og arbejdsomhed. Vi glæder os også rigtigt meget over en stor diversitet i år, hvor halvdelen af finalisterne er kvinder, og generelt spænder feltet af founders fra 20 til 70 år med alle mulige forskellige faglige baggrunde,” siger Steen Donner, CEO i DTU Science Park, der står bag Danish Tech Challenge sammen med Industriens Fond.

Da deltagerne netop får løbende hjælp under forløbet, er håbet, at det skaber en grobund for virksomhedernes levedygtighed og fremtidige vækst.

”Iværksætteri er en svær disciplin. Og særligt hardware-iværksættere står med mange komplekse udfordringer, når den gode idé skal konverteres til et værdiskabende produkt og glade kunder. Med Danish Tech Challenge ønsker vi derfor at hjælpe netop hardware-iværksættere godt i gang på rejsen mod vækst. Evalueringer fra tidligere år viser, at mange af virksomhederne klarer sig godt, og det håber vi selvfølgelig også at både SwimCam og de øvrige deltagere kommer til,” siger Sten Scheibye, bestyrelsesformand i Industriens Fond.

Deltagerne i Danish Tech Challenge 2020 tæller: AmiNIC, Arctic Systems, BIRanalyzer, BrainCapture, Coalescent Mobile Robotics, Flowplan, Glysious, GO- Pen, IMP Scandinavia, June Systems, Kvasir Technologies, Lotus Microsystems, Second Sun, Startak, Sidekick, SwimCam, Syncsense, UDU, Vaerks, ZenzeTech.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY