Den danske investeringsplatform Endavu er kommet godt fra start på det danske marked. Og da Nordnet i forrige havde havde et nedbrød strøg den nye konkurrent pludselig ind på en syvende plads over de mest downloadede apps i Finans-kategorien.
Nu løfter startuppet sløret for en stor nyhed: Endavu har indgået en aftale med Danske Bank, der giver adgang til hele bankens omfattende betalingsinfrastruktur. En aftale som stifteren kalder et afgørende skridt for virksomhedens ambition om at disrupte investeringsmarkedet og udfordre de etablerede aktører som Nordnet og Saxo Bank.
Læs også: Ugens Startup vil være Europas største investeringsapp for Gen Z: ”Branchen er støvet og indspist”
”Vi har været i dialog med plus 20 potentielle samarbejdspartnere. Danske Bank var den eneste, som havde al den nødvendige infrastruktur til at kunne understøtte det produkt og den brugeroplevelse, vi ønsker at tilbyde. Samt selvfølgelig at være en partner, som er med på vores ekspansionsrejse. I sidste ende betyder det mindre kompleksitet for os, og dermed lavere priser til vores brugere,” siger Casper Sylvest Helledi, COOCOO betyder Chief Operating Officer og er den øverste leder ansvarlig for virksomhedens daglige drift og operationelle effektivitet. COO’en sikrer, at virkso More og medstifter af Endavu.
Hurtige og enkle betalinger
Samarbejdet mellem Endavu og Danske Bank har været den sidste brik i at muliggøre øjeblikkelige ind- og udbetalinger. Det betyder, at brugerne ikke længere skal vente 1-2 hverdage før de kan investere – men i stedet kan komme i gang med det samme.
”Med Danske Bank har vi skabt en helt ny ind- og udbetalingsoplevelse, hvor indbetalinger er tilgængelige med det samme. Snart bliver det også muligt at udbetale direkte til NemKonto uden behov for forhåndsgodkendelse af konti – en stor fordel for brugerne,” forklarer Casper Sylvest Helledi.
Med 25 mio. kr. i rejst kapital og en handelsvolumen, der har rundet over 100 mio. kr., er platformen godt på vej til at etablere sig som en seriøs udfordrer i markedet. Ambitionen er at blive Europas førende investeringsplatform inden for de næste fem år.