This post is also available in: English

Der er stigende fokus på iværksætteri på de danske universiteter, og startup-hubs opfordrer flere og flere studerende til at starte deres egen virksomhed med det, de har lært gennem deres studier.

---

Aishah, Camilla og Mathias søgte faktisk efter en praktikplads i en virksomhed som led i studiet af medialogi på Aalborg Universitet. Men så opstod der en mulighed for at komme i praktik sammen med studerende fra Truemax og Danmarks Filmskole.

“Vi blev alle tre optaget på dette program, hvor vi for første gang skulle producere en animationsfilm i en game-engine – dvs. med spilteknologi, som normalt bruges til at udvikle computerspil. Og i en dansk sammenhæng var det et helt nyt koncept at bruge det til film,” fortæller Aishah Hussain.

Det fik dem til at tænke, at der måske kunne være en mulighed for at bruge spilteknologi som et digitalt værktøj i film. Ikke længe efter startede de virksomheden ‘Amunet Studio’ med hjælp fra inkubatoren på Aalborg Universitet. De fik bl.a. mentorvejledning og udførte deres arbejde herfra det første år. Samtidig modtog de et ‘Innofounder Graduate’-stipendium, som finansierede deres lønninger i den første udviklingsfase.

I dag arbejder Aishah, Camilla og Mathias alle fuld tid på startuppet.

“Den traditionelle fremgangsmåde for at bruge computergrafik i film er meget lang. Men ved at bruge spilmotorer kan vi se alting live, hvilket sparer meget tid i produktionen. Teknologierne er selvfølgelig ikke nye, men i begyndelsen var de meget dyre og blev kun brugt i Hollywood. Nu er de blevet meget billigere, så mange flere har råd til dem”, siger Aishah Hussain.

Mission impossible: At slå Microsoft

“Da jeg var barn, var der noget i mig, der ønskede at slå Microsoft, og jeg har tænkt på det lige siden.”

Jørn Guldberg griner, mens han siger det. Men en datalogiuddannelse på SDU i Odense senere har han sammen med sine medstuderende Patrick Jakobsen og Jakob Kjær-Kammersgaard stiftet deres eget computerfirma, QuasiQS – en protokol til et mere stabilt og sikkert styresystem, som i første omgang skal tages i brug i robotter og lignende IoT-gadgets.

“Vores teknologi gør det muligt for os at sende krypterede beskeder til robotten uden at skjule identiteten på afsenderen af beskeden. Det er en tilgang til tilladelser, der er meget forskellig fra de nuværende styresystemer, der findes, og det giver en anden form for sikkerhed, hvilket er fantastisk for folk, der arbejder med robotter. Med vores teknologi behøver de ikke at bekymre sig om, at robotten starter, før de er klar, fordi nogen starter eller opdaterer den via netværket”, forklarer Guldberg.

De tre stiftere af QuasiOS var allerede godt i gang med udviklingen af deres styresystem, mens de studerede på Syddansk Universitet, og de fik hjælp i denne proces af SDU Entrepreneurship Labs.

Selv om operativsystemet fra QuasiOS stadig er på et tidligt udviklingsstadie, er SDU-stifterne med deres nye protokol virkelig i gang med at nytænke digital sikkerhed. ” Hvis der sker et ransomware-angreb, som kan lukke et helt netværk ned, så sikrer vores løsning, at et sådant angreb kun kan nå én computer, ” forklarer Jørn Guldberg.

Fra forskning til smertebehandling

For et par år siden kendte Tor Emanuelsen, Mathis Rosenberg Sørensen og Morten Kirkegaard ikke hinanden. Men efter at Aalborg Universitet satte stifterne af startup-virksomheden REDO sammen og udrustede dem med en række banebrydende forskningsresultater, er virksomheden nu klar til at komme på markedet med en revolutionerende teknologi, der kan reducere kroniske smertepatienters smerter.

REDO forventer, at RELEARN, som de kalder deres behandlingsform, vil være en banebrydende udvikling, når den passerer de officielle kliniske forsøgsfaser, forventer de.

“Ved at visualisere hjerneaktiviteten fra en smerteoplevelse omkring en specifik bevægelse bliver det lettere at arbejde med nervesystemets reaktioner på, hvad der gør ondt og ikke gør ondt. Vores teknologi viser dette til patienten på samme måde, som en pulsmåler ville vise din hjerterytme.”

REDO’s teknologi, der er baseret på eksisterende forskning, visualiserer smerterelateret hjerneaktivitet i realtid. Det lover godt for fremtidens smertepatienter, som gennem fysisk og mental rehabilitering kan lære at styre de hjerneaktiviteter, der er relateret til smerten – og på længere sigt kontrollere den.

“På lang sigt håber vi at kunne tilbyde en behandling, der reducerer behovet for medicinering og symptombehandling. Med RELEARN kan patienterne arbejde med netop deres smerteudfordringer, og vi håber meget, at det bliver en revolution for mennesker, der lider af kroniske smerter hver dag,” siger Mathis Rosenberg Sørensen.