Som de første i Danmark introducerede Vækstfonden i starten af året produktet venture debt. Hvor den statslige finansieringsfond tidligere har arbejdet med enten lån eller investeringer, er det en slags hybrid. De tester låntypen i samarbejde med Danske Bank.
Venture debt er en kendt finansieringsform for modne startups i USA og flere dele af Europa. Men i Danmark har vi kun stiftet bekendtskab med finansieringsformen, når udenlandske investorer har engageret sig i kendte danske startups – eksempelvis Trustpilot og Falcon.io.
Med venture debt får Vækstfonden foruden et krav om at blive tilbagebetalt med renter også en vis portion tegningsretter – også kaldt warrants – til aktier i låntagers virksomhed.
“Vækstfonden anser venture debt for at være et supplement til de eksisterende iværksætterlån, idet venture debt adskiller sig ved at være større lånebeløb fra minimum to millioner euro til mere modne iværksættervirksomheder, som allerede har fået en ekstern validering qua en investering fra en venture fond. Vi forventer, at tech-virksomheder bliver de primære aftagere af produktet, men der er ingen branchebegrænsning på produktet.”
Det forklarer Alexander Kielland fra Vækstfonden.
Centralt for venture debt er, at den bagvedliggende kreditanalyse er anderledes end den traditionelle kreditanalyse, hvor der primært fokuseres på låntagers pengestrømme og aktiver. Med venture debt fokuseres mere på de kommercielle aspekter, herunder udviklingen i de KPI’er, som er centrale for fremtidig kapitalrejsning. Dermed er der mulighed for at låne til startups med et højt cash burn og som planlægger at have et negativt cash flow et par år fremover.
Det er således startups, som normalt ville blive sorteret fra ved en traditionel kreditvurdering, forklarer Alexander Kielland.
“Vi har før haft svært ved at låne penge ud til virksomheder, som ellers er meget interessante rent kommercielt. De har i traditionel kreditforstand ikke været modne nok til at få et lån. En stor del af Vækstfondens analyse går på at vurdere kvaliteten af de venturefonde, som har investeret egenkapital i låntager. Vækstfonden går således meget op i fondenes historiske præstationer, deres tilgængelige kapital og investeringsteamet. Kreditanalysen ved venture debt er således ikke mere lempelig, men fokusset er anderledes. Har venturefonden den rette kvalitet har vi mulighed for at yde lån,” forklarer Alexander Kielland.
Warrants – Vækstfondens bid af kagen
Det centrale ved venture debt er de tegningsretter, som Vækstfonden tegner samtidig med udstedelse af lånet. Vækstfonden tegner warrants for ca. 10% af lånebeløbets størrelse (og ikke den samlede egenkapital) til en kurs svarende til venturefondens seneste investering i den pågældende virksomhed. Dermed bliver udvandingseffekten af tegningsretterne markant mindre end, hvis lånebeløbet var investeret som egenkapital.
“Det er det, som vi kalder exit warrants. Vi kan først blive aktionærer umiddelbart før, at selskabet eventuelt sælges,” siger Alexander Kielland.
Indtil videre har ét startup draget nytte af Vækstfondens nye finansieringsprodukt, men flere er hastigt på vej.
Gavner det danske økosystem
Vækstfonden er i øjeblikket i dialog med flere velkendte startups, som kan være interessante i forhold til venture debt-finansiering. Men på trods af en stor tro på venture debt-produktets berettigelse i det danske økosystem bliver det en lille del af fondens finansieringer fremadrettet, når man måler på antal.
“Vi laver måske en lille håndfuld i 2018, da der ikke er mange danske start-ups, som kvalificerer til denne form for finansiering. Antalsmæssigt er det således fortsat vores iværksætterlån, som vil trække det store læs i forhold til lånefinansiering til start-ups, om end lånestørrelsen på disse lån vil være mindre en ved venture debt,” siger Alexander Kielland.
Han ser en stor fremtid i venture debt som et generelt koncept i Danmark – både fra Vækstfondens side og fra udenlandske långivere. Derudover håber Alexander Kielland også, at modne startups i Danmark gør brug af finansieringsformen, om det så bliver hos Vækstfonden eller ej.
“Vigtigst for os er, at vi kan understøtte virksomhedens finansieringsbehov gennem hele dets levetid og på den måde være med til at udfylde det finansieringstomrum, som vi ser i markedet. Det er helt centralt at danske start-ups får samme mulighed for at geare deres balance, som det for eksempel er muligt i USA. Der er venture debt jo old news og har som koncept eksisteret i over 20 år,” siger han og konkluderer:
“Det vil gavne danske virksomheder og det danske økosystem, at denne form for lånekapital er tilgængelig.”