Vækstzoner: Kaffe fra Hamborg og international inspiration er opskriften på innovation

@Adam

Den gamle tekstilfabrik er i dag forvandlet til et kontorhotel, en café og mødelokaler.

Den gamle tekstilfabrik er i dag forvandlet til et kontorhotel, en café og mødelokaler.

På Vestergade 49B arbejder 40 iværksættere dagligt ved hvert deres skrivebord, og arbejder på hver deres unikke drøm. 

De har allesammen adgang til den offentlig tilgængelige cafe, som rummer alt fra den selvstændige, der sidder og arbejder til den studerende og folk, som bare kommer forbi til den mageløse kaffe fra Elbgold i Hamborg. 

LYNfabrikken er til for mennesker

Navnet på stedet er LYNfabrikken, og kom som et lyn fra en klar himmel. Stedet har eksisteret i over 20 år, og lever i bedste velgående, fordi der er plads til overraskelser, idérigdom og til at tænke stort.

Mange internationale finder vejen hertil, hvilket måske skyldes at stedet om aftenen transformerer sig til en vinbar, hvor der kommer brætspil på bordet og folk sidder i en lobby-agtig stemning og svarer på de sidste e-mails inden computeren bliver klappet sammen for dagen. 

“Vi er selv meget inspireret af lobby-stemninger på hoteller rundt om i verdenen. Her arbejdes, hænges ud, slappes af og mange forskellige mennesker mødes,” fortæller Jeppe Vedel, ejer af LYNfabrikken til TechSavvy.media og uddyber:

“Vi kan godt lide at mixe folk fra forskellige kulturer, baggrunde, alder, erfaring; På den måde får man interessante snakke og nye ting kan ske. Vi har en del stamkunder, som efterhånden har lært andre stamkunder at kende og måske begynder at arbejde sammen på projekter. Det er det, vi gerne vil med cafeen.” 

Kontorhotellet råder også over 4 forskellige mødelokaler til udlejning, som på den måde giver adgang til at både små og store virksomheder kigger ind på fabrikken, i forbindelse med et dagsmøde med forplejning – eller en større workshop. 

“Vi rejser en del og kan godt lide at bringe gode fund eller minder med hjem. Eksempelvis er vores kaffe fra Hamborg og vores Almdudler sodavand, noget vi selv fik smag for på en af vores rejser i de østrigske bjerge. Vi har også af flere omgange samarbejdet med folk fra Holland, Østrig og mange andre lande. Blandt andet har vi i over 15 år haft forskellige kunstnere til at udstille i vores galleri ved Vestergade,” siger Jeppe.

Hør Jeppe Vedel fortælle om LYNfabrikken

Fra historiens baggård til den digitale fremtid

LYNfabrikken ligger i en gammel fabriksbygning, som ligger i en baggård, hvor man oppe på 2. sal kan få en kop kaffe; Med andre ord, er det lidt af en hemmelig baggårdskat. Man skal vide at de er der. 

Derudover er de blandt Danmarks ældste kontorfællesskaber og leverede strøm og fri internet i caféen, længe før at det var normalt med remote arbejde. 

Læs mere fra serien Vækstzoner her: Vækstzoner: Fra finanser til fællesskab – Et co-working space hvor maden spiller en helt central rolle – TechSavvy

“Vores digitale galleri i Vestergade er et “remember to play” projekt fra vores side. Det har fungeret som fysisk galleri med mange forskellige udstillere i mange år, men siden Corona har vi transformeret det til et digitalt galleri for digitale kunstnere. Det giver os virkelig meget på den personlige front, at arbejde sammen med kreative mennesker fra hele verdenen.”

Motivationen ved at drive stedet er dagligt at gå glad på arbejde. Jeppe beskriver, at det nærmest er så simpelt, som det kunne være. 

“Vil vil gerne være en platform for et hav af mennesker, som kan virke fra vores sted. Det skaber community og vi mærker dagligt hvad der sker, når folk mødes igen og igen. Det nærvær sammensat med kreativitet kan skabe store ting. Hvis vores glæde samtidig kan smitte af, på de mange mennesker som dagligt kommer her, så føler jeg at vi gør noget rigtigt.”

I videoen ser man LYNfabrikkens digitale galleri og Rooftop

Inspirationen som drivkraft

Da Jeppe blev spurgt ind til, om han havde en god anekdote fra LYNfabrikken, var det næsten svært for ham at holde igen, men lagde alligevel vægt på én der skiller sig en smule ud: 

“Åh, der er mange. Når vi engang imellem holder foredrag, bliver anekdoterne fortalt som perler på en snor. Men en sjov anekdote er, at der for mange år siden kom en pige ind i cafeen, som sagde “this place reminds me of Das Möbel in Vienna.” Få dage efter havde vi taget kontakt til Das Möbel, som var en café med unika design objekter og et sted med højt til loftet. Vi tog til Wien og lavede efterfølgende et projekt, hvor vi sendte nogle upcoming danske designere i vores netværk til Wien, og samtidig gjorde de det samme den anden vej. De møbler vi har i caféen i dag, stammer stadig fra de designere fra dengang. For flere af dem var udvekslingen også et startskud, der gjorde at de kom ud og lavede samarbejder over egne landegrænser.”

Jeppe fortæller at der stadigvæk kommer mange folk fra udlandet, som siger at de minder om et eller andet sted. Det er netop de møder, og den inspiration som udspringer frem dem, som skaber nye muligheder. Dét er hvad det hele handler om i LYNfabrikken.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY