You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Vejen fra forsker til founder er en personlig rejse

@Redaktionen

Det kræver både den rigtige værktøjskasse og en personlig ændring i mindset hos forskerne, hvis mere forskning skal omdannes til forretning. Et masterclass-forløb under Spin-out Denmark giver unge forskere begge dele.

Det kræver både den rigtige værktøjskasse og en personlig ændring i mindset hos forskerne, hvis mere forskning skal omdannes til forretning. Et masterclass-forløb under Spin-out Denmark giver unge forskere begge dele.

This post is also available in: English

Forskningsgennembrud, patenter og avancerede opfindelser og løsninger er nogle af de ingredienser, der er vigtige, når et spinout bringer radikal innovation til markedet. Men rejsen handler i mindst lige så høj grad om de mennesker, der står bag.

Unge forskere er eksperter indenfor deres felt, men når de bevæger sig ud i iværksætteriet er de i ukendt land, hvor de ikke har samme, stærke faglighed. Derfor udbyder Spin-outs Denmark et masterclass-forløb, som en del af sit tilbud til unge forskere på vej mod iværksætteriet.

“Vi får mere viden ud i samfundet, hvis flere forskere har det her perspektiv: De skal vide, at man kan gå en anden vej og lave et spinout. Men der er en stor personlig opgave i at bevæge sig fra forsker til iværksætter,” mener Vegar Lein Ausrød, som er ansvarlig for masterclass-forløbet.

Problem frem for teknologi

Syv unge forskere fra de danske universiteter blev optaget i første kuld hos Spin-outs Denmark. Det giver dem funding til at arbejde fuldtid på at gøre forskning til et spinout-virksomhed. Samtidig bliver de inviteret til masterclass-forløbet, hvor de i fællesskab bliver rustet til tilværelsen som iværksætter.

Forløbet tager afsæt i deres egen verden: Hvad siger forskningen egentlig om akademiske spinouts? Men samtidig får de en række konkrete øvelser til at udvikle virksomheden. Blandt andet skal de bruge hinandens netværk, så de kan opleve, hvor effektivt det er, hvis man afgrænset spørger om hjælp til en konkret udfordring i forretningen. 

“Det gør vi af to grunde. For det første fordi, de skal glemme løsningen – som de normalt er totalt forelskede i – og istedet fokusere på forretningen, og ikke mindst det problem eller behov deres forskning kan være en løsning på. De kommer ofte med det vi kaller general purpose teknologier, der kan anvendes mange steder. De skal ud at snakke med kunderne om, hvem de egentlig er, og hvad det for et problem, de kan løse for dem,” forklarer Vegar Lein Ausrød og fortsætter:

“For det andet skal de jo igennem en potentiel identitetstransformation. Nogle har måske tænkt, at de skal være akademikere, men nu har de sat sig selv i spil i en helt ny ramme. Iværksætteriet er usikker grund. Derfor forsøger vi at styrke netværket i cohorten ved at få dem til at bruge hinanden, også på et mere personlig plan.”

Som forskere er de som regel vant til at fokusere på de tekniske aspekter. Som iværksættere skal de istedet fokusere på behovet i markedet, og hvordan teknikken kan fungere som en løsning. Og øvelsen kulminerer i et pitch-forløb, hvor de til slut skal pitche virksomheden for et panel af investorer.

“Det er jo en tendens til, at de her forskere bliver ”grantrepreneurs”, fordi de ved, hvordan man søger grants som forsker. De skal inviteres og inspireres over i et kommercielt fokus, så de ikke kun får offentlig softfudning. Betalende kunder er den bedste type funding. Og de er måske ikke verdens bedste iværksættere endnu, men til gengæld er de i verdenklasse på deres forskningsfelt, og det skal vi have sat i spil i et kommercielt spor,” siger Vegar Lein Ausrød.

Et community formes

Mens forløbet giver deltagerne konkrete startup-metodiker med, er der i høj grad fokus på, at den særlige gruppe deler glæder og frustrationer fra rejsen som akademiker til at være iværksætter.

”De møder ligesindede, som står i en lignende situation. Det er stort karriereskifte over i noget meget ukendt. Så hele cohorte-tankegangen er fed,” siger Vegar Lein Ausrød. 

Erfaringerne fra første kuld er gode, og derfor håber han også, at forskerne i forløbet kan skabe et miljø for forskere-turned-entrepreneurs.

”Selvfølgelig skal vi forske. Selvfølgelig skal vi uddane. Men vi skal også se impact fra universiteterne i form af spinouts, der gør forskningen tilgængelig i samfundet,” siger han.


FAKTA: Spin-outs Denmark

  • Spin-outs Danmark er for yngre forsker, der er opfinder eller medopfinder af forskningsresultater med kommercielt potentiale og effekt, og som ønsker at spinde ud i en forskningsbaseret virksomhed. Programmet tilbyder et års finansiering, udvikling af iværksætterevner og pitch-træning, mentorordninger fra erfarne iværksættere og støtte fra en forretningsudvikler på universitetet.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY