Verdensmål kan blive en god forretning for startups

Industriens Fond og Dansk Industri lancerer forløb, der skal få flere virksomheder til at arbejde med FN’s verdensmål og omsætte dem til forretning. Det kan skabe en muligheder for danske startups.

Den 24. september er det præcis to år siden at Pave Frans, stats- og regeringsledere, ministre og erhvervssammenslutninger deres underskrift på FN’s 17 verdensmål, der sætter kursens for verdens udvikling frem til 2030.

Samtidig blev det startskuddet på et globalt kapløb for de lande og de virksomheder, der leverer løsninger til at indfri målene. Derfor skal endnu flere virksomheder arbejde med, hvordan de kan bidrage og samtidig gøre en god forretning ud af det.

Det mener Industriens Fond og Dansk Industri, der skyder et stort udviklingsprojekt for 8 mio. kroner der skal fordeles på 20 virksomheder. Forløbet går under navnet ‘FN’s verdensmål – fra filantropi til forretning’.

Verdensmål skaber spill over effekt

I dag er det hovedsageligt store og mellemstore virksomheder, der arbejder med en CSR-vinkel (corporate social responsibility) i forbindelse med forsyningskæder og branding. Derfor sætter udviklingsprojektet fokus på at styrke CSR i mellemstore eller mindre virksomheder, der ikke har ressourcerne til at udvikle det strategiske arbejde.

Derfor er startups heller ikke de oplagte virksomheder til forløbet. Men i Industriens Fond rådgiver man virksomhederne til at indgå partnerskaber med andre ansvarlige og innovative aktører.

Foto Mads Lebech

“For startups vil der være udviklingsmuligheder i den ansvarlige dagsorden. Forløbet vil blive drevet i private virksomheder og vi vil opfordre dem til at indgå innovative partnerskaber og når virksomhederne skal opføre sig ordentlig, stiller det også krav til deres leverandører og samarbejdspartnere,” siger adm. direktør i Industriens Fond Mads Lebech.

Startups, der arbejder med en ansvarlig dagsorden, kan skille sig positivt ud fra andre innovative virksomheder. Men det skal skal tænkes som en forretnings- og innovationsproces, pointerer Mads Lebech.

 

“Det er et strategiarbejde og man skal finde sin plads i en værdikæde, hvor man passer ind i partnerskaber,” siger han.

Industri, innovation og infrastruktur

Det niende af de 17 mål skal fremme fremme inkluderende og bæredygtig industrialisering og understøtte innovation. Det skal først og fremmest ske i det lokale samfund og bidrage til, at virksomheder kan skabe flere arbejdspladser. Men der er også en internationalt skaleringspotentiale.

I dag har 95 procent af verdens befolkning adgang til mobildækning. Meget af dækningen er indtil videre begrænset til det basale mobilnet. Det er stadig under en tredjedel af verdens landbefolkning, der lever i områder med 3G. Verdensmålene sigter mod, at alle mennesker i de mindst udviklede lande skal have adgang til internettet inden 2020, og at det skal ske til en overkommelig pris.

“Med FN’s verdensmål har vi fået et fælles, globalt sprog. Regeringer, byer, investorer, virksomheder og NGO’er i hele verden taler om, hvordan målene bliver til virkelighed. Derfor ser vi allerede nu en stigende tendens til, at markedet kræver fokus på bæredygtige produkter og forretningsmodeller,” siger Mads Lebech.

I en dansk kontekst er det i særdeleshed interessant at kigge på innovative løsninger i cleantech, landbrug, fødevare, sundhed, smart cities og vand- og energiløsninger. Her befinder Danmark sig i en markant styrkeposition og med den globale efterspørgslen efter løsninger i disse erhverv, kan danske virksomheder bruge verdensmålene som en ledetråd i innovationsarbejdet.

 

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY