You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

”Vi går ikke på kompromis med vores bundlinje, for at have impact”

For få impact startups er attraktive investeringscases for venturefonde. Også selvom der er et stort behov for at skabe løsninger på fremtidens sociale og klimamæssige udfordringer. Nextfood er én af de impact-startups, der har et stort skaleringspotentiale på ryggen af IoT-enheder og en software-as-a-service-forretningsmodel.

For få impact startups er attraktive investeringscases for venturefonde. Også selvom der er et stort behov for at skabe løsninger på fremtidens sociale og klimamæssige udfordringer. Nextfood er én af de impact-startups, der har et stort skaleringspotentiale på ryggen af IoT-enheder og en software-as-a-service-forretningsmodel.

Vi bliver flere og flere mennesker på planeten.

I 2050 forventes det, at vi vil være mere end to milliarder mennesker flere, end vi er i dag. Til den tid vil der ikke være udendørs arealer og jord nok til at dyrke de afgrøder, der er behov for. Samtidig skaber voldsomme klimaforandringer med ekstremt vejr usikkerhed i sårbare forsyningskæder.

Men der er også en positiv udvikling at spore i fødevareindustrien.

Nye generationer køber i højere grad økologisk, hvilket er en god indikator for viljen til at betale for et kvalitetsprodukt, selv om økologi i sig selv ikke nødvendigvis er bæredygtigt. Og det er en bevægelse, der i breder sig som ringe i vandet.

”Efterspørgslen på økologiske fødevarer er større end udbuddet i Europa og USA, og nye generationer køber markant flere kvalitets- og lokalt dyrkede råvarer end tidligere generationer, faktisk stiger efterspørgsel med 8,4 procent om året,” siger Rasmus Bjerngaard, der er medstifter og direktør i virksomheden Nextfood.

Han forventer da også en stor efterspørgsel efter deres løsning, der skal bidrage til at løse fremtidens fødevarekrise.

”Med den stigende interesse for bæredygtighed blandt forbrugerne er det afgørende, at vi kan levere friske råvarer med bedre smag og kvalitet. For fremtidens fødevareindustri overlever kun, hvis vi tænker bæredygtighed som en integreret del af forretningsmodellen,” siger Rasmus Bjerngaard.

Krydderier on demand

Visionen for Nextfood er tre-dimensionel. Rasmus Bjerngaard og medstifter Hannes Lindal startede virksomheden for at bygge en løsning med stort forretningspotentiale og stort impact – og samtidig en accept af stor risiko.

“Vi vil bygge en teknologivirksomhed med stort skaleringspotentiale, der samtidig løser nogle af de største samfundsudfordringer. Men vi vil ikke gå på kompromis med vores bundlinje for at have impact. Det er nødvendigt, at impact følger profit for, at vi kan skalere effekt og udbredelse. Så teknologi og forretning er nødvendige løftestænger for at gøre en positiv forskel,” siger Rasmus Bjerngaard.

Nextfood har udviklet et fuldautomatisk jordfrit vækstsystem til planter. Det er software-as-a-service og skalerbar teknologi, der drager nytte af metoden bag vertikalt landbrug. Planterne dyrkes i et hyldesystem, der kan leveres til kunder, hvor fem stablede kvadratmeter indendørs beplantning svarer til 200 udendørs kvadratmeter.

Det betyder, at Nextfoods kunder i foodservice og retail industrien kan købe eller selv dyrke friske afgrøder af høj kvalitet året rundt, bæredygtigt og uden pesticider på ryggen af effektive metoder.

Med løsningen kan en kunde bestille fx basilikum med specifik størrelse og smag på klokkeslæt. Og netop forudsigelighed er et vigtigt element i forretningsmodellen.

Nextfoods hyldesystem Hver bakke er på 1 kvadratmeter og svarer til 40 udendørs

”Med vores løsning får kunderne leveringssikkerhed og forudsigelig høj kvalitet året rundt. Systemet producerer til ordre eller præcise forudsigelser, og produktionen foregår direkte hos kunden eller i en indendørs farm i nabolaget. Så vi undgår overproduktion og mindsker madspild, transport og emballage markant,” siger Rasmus Bjerngaard.

Nextfood har netop offentliggjort sit nyeste samarbejde med Sunset Boulevard, der betaler abonnement for den mængde, de dyrker.

”Man kan som iværksætter for så vidt godt bygge en forretning med impact for øje og se igennem fingre med at tjene penge. Der findes vellykkede forretninger, der baserer sig på donationer eller andre former for finansiering, men det indebærer ofte en udfordring omkring skalerbarhed og passer sjældent til venturefinansiering,” siger Rasmus Bjerngaard.

Nextfoods hyldesystem som det præsenteres ved Sunset Boulevard Ved at dyrke salat og grønt i restauranten er gæsterne hos Sunset Boulevard sikret friske råvarer året rundt

Halter på forretningen

For selv om forbrugere og markedet råber efter nye løsninger, så er impact startups’ forudsætninger for at overleve lige så marginale som majoriteten af startups, der ikke adresserer en bæredygtig dagsorden. Mange impacts har udfordringer med at definere deres forretningsmodel, så de ikke havner i ren filantropi og CSR, hvilket også gør dem sværere for investorer at greje.

Rasmus Bjerngaard har en fortid som investor i både Seed Capital og Northcap Partners og ifølge ham, så er der ikke den fornødne villighed blandt investorerne til at investere i impact startups.

“Impact er stadig i sin vorden. Der er en vis hype, som er nyttig. Ingen tvivl om det. Men vi mangler en konkretisering af potentialet. Venture kapitaliser ser iskoldt på forretningspotentialet og de er i højere grad på hjemmebane, når det er en velkendt software-as-a-service case. Mange synes, at impact-investeringer er spændende, men der er stadig få investeringer i Norden med stort impact potentiale,” siger Rasmus Bjerngaard.

Ifølge undersøgelsen ’State of Nordic Impact Startups 2019’, der er foretaget af Danske Bank, kan man se, at impact startups følger samme mønster som andre startups ved at bevidst at budgettere med røde tal i en indledende periode for at finansiere udvikling, team og markedsopbygning. Nogle få har knækket koden og har god indtjening, nogle brænder tydeligvis mange penge af, fordi de har fået en kapitalindsprøjtning, og en del kæmper med røde tal. Det er især sidstnævnte, der er sårbare.

Det indikerer, at der er behov for et konkretiseret og bedre overblik for mulighederne for danske impact startups i den tidlige fase. Det viser samme undersøgelse fra Danske Bank. Her svarede 87 procent af de adspurgte impact-iværksættere, at det nuværende økosystem er for fragmenteret og de efterspørger mere opmærksomhed fra stakeholdere og den generelle offentlighed.

Rasmus Bjerngaard stemmer i: ”Efter den nye klimalov og andre gode initiativer er det næste store spørgsmål jo, hvordan vi bliver konkrete. Indtil nu har der været meget snak, men nu skal vi som samfund turde at tage den nødvendige risiko og investere i skalerbare danske teknologivirksomheder med impact-potentiale. Vi skal også indrette vores subsidier og afgifter, så der rent faktisk er et marked for at skabe løsninger, der kan løse de største udfordringer,” siger han og peger på den danske vindmølleindustri som et godt eksempel på en industri, hvor man har turdet investere i teknologi, der i dag er opland til flere løsninger på markedet.

En besynderlig størrelse

Der er meget støj omkring impact startups, fx uklarhed om definitioner og virksomhedstyper, og det manglende økosystem har skabet et fragmenteret felt. Det er gået ud over forståelsen af potentialet i de fremtidige løsninger. Ifølge rapporten ’Impact Report Nordic Investors 2019’ fra september sidste år, der kortlægger impact-investeringer i Norden, så lysner billedet dog. 83 procent af de adspurgte investorer svarer blandt andet, at de forventer, at deres impact investeringer vil performe på eller over markedsgennemsnittet.

Rasmus Bjerngaard mener, at begrebet ’impact’ er en besynderlig størrelse. Det er noget, man tillægger produktet værdi og mening udover økonomien. Men man kan ikke sælge et produkt udelukkende på at være impact-drevet.

”Hvis vores grøntsager ikke smager godt, så nytter det ikke noget, at de er bedre for miljøet for der er ingen der vil købe dem. Heldigvis er der en klar sammenhæng mellem grøntsagernes gode smag og vores bæredygtige produktionsmåde,” forklarer han.

UGENS STARTUP: