You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Vilde Teknologier rammer Aarhus

@Rasmus

Fremtidens teknologier er på plakaten, når festivalen Vilde Teknologier slår dørene op for to dage med robotter og kunstig intelligens på Dokk1 i Aarhus.

Fremtidens teknologier er på plakaten, når festivalen Vilde Teknologier slår dørene op for to dage med robotter og kunstig intelligens på Dokk1 i Aarhus.

This post is also available in: English

Teknologiinteresserede i alle aldre kan se frem til to dage spækket med robotter, AI og et indblik i morgendagens hverdagsteknologi. Festivalen Vilde Teknologier på Dokk1 i Aarhus kommer nemlig til at summe og bippe, når fremtiden rykker ind fredag den. 30. august og lørdag den 31. august.  

Verden står over for store samfundsudfordringer, der kræver vilde teknologiske løsninger. Klimakrise, sundhedskrise, forsyningskrise og en masse andre kriser kræver, at vi tænker stort – og teknologisk for at finde løsninger. Derfor er festivalens fokus i år på, hvordan ny teknologi kan hjælpe os med at løse de store samfundsproblemer. 

Læs også: Dansk AI-startup rejser trecifret millioninvestering til at erobre USA – TechSavvy

”De vilde problemer er ikke kun nogle, vi bokser med i Aarhus Kommune. Det er samfundsproblemer, vi skal samarbejde om at løse på tværs af kommune- og landegrænser. Vi har søsat en festival, som gennem showcasing, perspektivering og best practise inden for de nyeste teknologier, kan være med til at styrke samarbejdet mellem det offentlige og private. Sammen kan vi udvikle de samfundsnyttige teknologiske løsninger, der er brug for,” siger Bo Fristed, chef for Aarhus Kommunes afdeling for Innovation, Teknologi og Kreativitet, der er medarrangør af Vilde Teknologier. 

På opdagelse i teknologierne

Vilde Teknologier byder på showcases, talks og et stort expo-område, hvor der vil være fra udstillinger med private virksomheder, uddannelsesinstitutioner og kommuner. Der vil naturligvis også være masser af robotter. Vilde Teknologier løber over to dage, så der er god mulighed for at snuse til den teknologi, der måske bliver en del af vores allesammens hverdag.

Fredagens program har fokus på innovations- og erhvervsudviklingen, når virksomheder, uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere og offentligt ansatte mødes til en dag spækket med robotter og AI løsninger. Lørdagens program har fokus på sjov og leg med AI og robotter for alle, og vi stiller også skarpt på nogle af de mange spørgsmål, man kan have som borger i et land, hvor AI og robotter bliver en stadig større del af hverdagen.

Vilde Teknologier på Dokk1 i Aarhus den 30. og 31. august er gratis og åbent for alle.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" før alle andre!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY