I dette hudløst ærlige indlæg fortæller iværksætter Michael Hertz om, hvordan det har været at gå konkurs med sin virksomhed under coronapandemien. I dag har han success med sin nye startup, men frygten for at fejle sidder stadig i ham.

Michael Vibe Hertz er stifter af Energive.dk, pragmatiker, familiefar, damesenior fodboldtræner, debattør og medlem af Moderaterne. Jeg er fuldkommen autodidakt og elsker at bryde med nulfejlskulturen. Det er vores fejl og beslutninger der gør os klogere og stærkere, og vi mangler i høj grad at anerkende det faktum.

Det har aldrig føltes mere forkert at vækste så eksplosivt som vi har gjort det i de seneste måneder. Måske er jeg den eneste iværksætter på denne jordklode, som rent faktisk synes, at det er rædselsslagent at stå i front for så voldsom en vækst, som den vi oplever i Energive lige nu. Men ikke desto mindre er det lige præcis den følelse, jeg sidder med.

Jeg har aldrig været særlig struktureret, og jeg har altid gang i ufattelig mange projekter, som jeg drømmer om at følge til dørs. Et af mine yndlingsudtryk er: “Vi bygger flyet medens vi er i luften,” og det skal jeg så sandelig love for er effektivt, for hold da op hvor har salget sprudlet. Desværre har det også sine down sides at lappe flyvemaskiner i luften. Og det er lige netop disse down sides, som jeg ligger søvnløs over om natten.

Coronakonkurs

Mit tidligere startup, opgaveportalen Taask, gik konkurs midt i coronakrisen. Mest af alt fordi jeg hoppede i med begge ben, da pandemien indtrådte og alt var uvist. Jeg sendte alle hjem, og det var en rigtig dum beslutning, for midt i en lancering af et nyt produkt mistede jeg alt nysalg. Det var selvfølgelig kalkuleret at skulle tage et tab på nysalget, men hvad jeg ikke vidste var, at stort set samtlige eksisterende kunder ikke mente, at de skulle betale for deres abonnement. Det, kombineret med flere måneders venten på hjælpepakker, blev i den grad min undskyldning for at have fejlet.

Alle mine fejl, konkurser og dårlige partnerskaber som selvstændig, har gjort mig klogere og stærkere, og de har givet mig en unik sans for at skabe vækst. Vækst, som kan bære en haltende del af skuden oven vande igen. Vækst, som gør, at alle får øjnene op for forretningen. Vækst, som får dig til at tro på tingene, men også vækst, som kan efterlade huller i produktet, leveringer og en helvedes masse andre ting.

Bange for at fejle

Efter mine ugelange refleksioner over konkursen valgte jeg at sadle om i min anden forretning, Energive, et elselskab til erhverv. For jeg skulle for alt i verden ikke opleve det samme igen, og det har simpelthen gjort, at jeg har udviklet en form for panisk angst for at gøre noget forkert. Jeg ved, at vi begår fejl, og sikkert stribevis af dem, men jeg kan ikke leve med at vi overser noget graverende i farten, for hvordan i alverden har vi på fire hele måneder skabt en årlig omsætning på over 20 mio. kroner ud af en portefølje af kunder med gennemsnitslevetid på over tre år?

Vi er ti personer med mig selv inklusive, og vi har ikke engang haft ressourcerne til at få åbnet en virksomhedskonto på trustpilot på trods af, at vi har over 400 betalende kunder i butikken. Jeg niver mig selv i armen hver eneste dag, men jeg er også bange. Bange for at fejle. Bange for ikke at være god nok. Bange for at jeg misser noget, og bange for ikke at have kvaliteterne, der skal til for at drive virksomheden. Jeg begræder at jeg har det sådan, for jeg burde være pisse hamrende stolt.