Den mentale sundhedsbehandling er klar til at tage kvantespring de kommende år. Nye teknologier betyder et kæmpe innovationspotentiale for et sundhedsområde, der for længe har været overset.

Mens hospitaler, klinikker og skadestuer efterhånden er styret fra top til tå af højteknologisk udstyr til selv de mindste indgreb, er der stadig sundhedsområder, hvor det digitale fylder mindre. For i psykiatrien gælder langt henad vejen de samme grundlæggende fagprincipper som altid. Selvom feltet selvfølgelig har udviklet sig i takt med tiden, har teknologien ikke for alvor revolutioneret måden at arbejde på, som det har med mange andre. Indtil nu, altså.

For virtual reality, kunstig intelligens og smart wearables er blot få af de teknologier, der lige nu skubber psykiatrien i retning af en ny æra. Og udviklingen kan potentielt både betyde nye og udvidede muligheder og nye typer specialiseringer inden for de mentale discipliner.

”Inden for mental sundhed er behandlingen næsten altid samtalebaseret. Derfor er der et enormt potentiale for, at de nye teknologier kan udvide psykiatriens muligheder de kommende år. Og at området er på vej ind i et nyt digitalt paradigme,” forklarer Marie Paldam Folker, som er centerchef for Center for Digital Psykiatri.

Centeret blev grundlagt i 2013 som en del af Psykiatrien i Region Syddanmark og forsker i og implementerer til daglig digitale løsninger, der skal understøtte psykiatriens aktuelle behov. Derudover hører også udviklings- og forskningsprojekter til i samarbejde med universiteter, virksomheder, myndigheder og resten af sundhedsvæsnet.

En rundspørge foretaget af Dansk Psykologforening viser, at knap en fjerdedel (24 procent) af de i alt 1.240 psykologer i Danmark mener, de ikke kan udføre deres arbejde forsvarligt pga. ressourcemangel. Dertil hører, at man som voksen borger i gennemsnit skal vente 16,2 uger på at komme i behandling hos en psykolog med ydernummer. Det seneste årtis øgede fokus på mental sundhed har sat sit præg på sektoren. Og her kommer teknologien til at spille væsentlig rolle.

”Psykiatrien vil altid være relationsbåret, så de digitale løsninger kommer ikke til at erstatte det fysiske, men i højere grad supplere, understøtte og effektivisere behandlingsmulighederne, som de ser ud i dag. Særligt de løsninger, der kan skaleres til så mange, der vil benytte sig af dem,” siger Marie Paldam Folker.

På Center for Digital Psykiatri udforsker man i øjeblikket mulighederne inden for såkaldt asynkrone behandlingstilbud, hvor man med fagligt tilrettelagte forløb giver børn, unge og voksne hjælp og værktøjer til fx angst eller depression. Fordi det foregår virtuelt, kan det gøre behandlingen mere fleksibel og tilgængelig for borgeren.

Kun toppen af isbjerget

Selvom video- og internet-baserede tiltag som telepsykiatri og asynkron behandling allerede i dag forandrer feltet, byder nyere teknologier på endnu større perspektiver. Brugen af virtual reality har fx åbnet for et helt nyt landskab inden for psykiatrien.

VR-virksomheden Khora har i samarbejde med Region Hovedstaden Psykiatri drevet Challenge-projektet, der ved hjælp af VR-eksponeringsterapi behandler patienter, der konstant hører stemmer. Med en VR-avatar lavet ud fra, hvad patienten forestiller sig kan patienten i samarbejde med en psykolog og et stemmemodulations-modul møde og tale med sine stemmer i et trygt miljø. Og på sigt genvinde kontrollen over hallucinationslidelsen.

”I takt med at flere og flere forskningsprojekter beskæftiger sig med det her, vil vi kunne behandle et stort antal sygdomssituationer gennem virtual reality. Der ligger et stort analysepotentiale i at kunne eksponere patienten for situationer eller scenarier, der forårsager nøglereaktioner ift. diagnosticeringen,” fortæller Marie Paldam Folker.

Data kan blive nøglen

Men den virtuelle verden er blot en enkelt brik i et langt større spil. For i fremtiden vil man i langt højere grad kunne kombinere mental sundhedsbehandling, som indtil nu har beroet på vurderinger og subjektivitet, med databaserede parametre som endorfinniveau, søvn, fysisk aktivitet eller lignende.

”Som patient kan det være svært at give en nøjagtig vurdering af din adfærd, tanker eller funktion. Men man kunne nemt forestille sig, at smart wearables på sigt vil kunne kortlægge reaktionsmønstre ret detaljeret. Det ville være en stor opkvalificering af data omkring patientens adfærd og ve og vel, som hidtil egentlig kun har været baseret på vedkommendes hukommelse. Og den kan jo ofte være unøjagtig,” siger centerchefen.

Datatilgangen til psykiatrien har potentiale til at åbne op for en helt ny og kvalificeret metode, hvor fagpersonen får flere redskaber og et langt større indblik i de faktiske forhold hos en patient, ifølge Marie Paldam Folker.

”Med data og kunstig intelligens vil vi i fremtiden være i stand til at finde prædaktive mønstre i forskellige lidelser. Det vil kunne give os en helt ny forståelse for, hvordan psykiske udfordringer opstår, hvordan vi behandler dem og hvordan vi forebygger dem, ” fortæller hun.