You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Refunite

World Economic Forum hædrer dansk flygtningeplatform

Den danske virksomhed Refunite er blandt vinderne af årets sociale entreprenører, som uddeles af World Economic Forum og Schwab Fonden.

“Alle har ret til at vide, hvor deres familie befinder sig.”

Det er missionen hos Refunite, en non-profit organisation, som vil gøre det nemmere for mennesker på flugt at genfinde deres venner og familie. Den noble sti har nu givet den danske virksomhed titlen som Årets Sociale Entreprenør, der årligt uddeles af World Economic Forum og Schwab Foundation til en række sociale projekter verden over.

Det startede med én flygtnings rejse over Europa

Refunite er startet af brødrene David og Christopher Mikkelsen i 2008. Men idéen udsprang tilbage i 2005, hvor brødrene mødte den unge afghanske flygtning Mansour. Han havde mistet kontakten til sin famiie efter de undslap Taliban og blev spredt for alle vinde.

Mansour ankom til København efter fire måneders rejse over Rusland og Østeuropa. Her mødte han brødrende David og Christopher Mikkelsen, som hjalp ham med at genfinde sine forældre og fem søskende. Men teknologien havde store mangler, og i de forskellige organisationer blev der brugt papirformularer, som gjorde missionen tæt ved håbløs.

Brødrene fandt sammen med Mansour frem til en af hans yngste søskende i det sydlige Rusland, og efter seks år blev de genforenet. Da vidste David og Christopher Mikkelsen, at de ville finde en bedre måde at genforene familier på flugt på.

Refunite er vokset til verdens største database over efterlyste på flugt

Historien fortæller brødrene på Refunites hjemmeside. Siden de lancerede er det vokset til verdens største database over efterlyste personer på flugt fra krig eller fattigdom.

I dag drives Refunite fra Nairobi, hvor virksomheden har 25 ansatte og 600.000 brugere over hele verden.

Brugerne kan gennem Refunites database få adgang til informationer om de forsvundne personer gennem sms, internettet og en hotline.

Refunite fik også i 2016 en stor anerkendelse for sit arbejde, da Child 10 Forum i Stockholm overrakte et legat på 100.000 dollars til Refunite. Og i januar i år fik platformen æresprisen ved Not Impossible Awards ved CES 2017 i Las Vegas.

Listen af vindere for 2017 inkluderer udover Refunite, Zipline fra Rwanda, Last Mile Health fra Liberia og USA, Namati fra Sierra Leone og USA, Medical Technology Transfer and Services fra Vietnam, Fundación Capital fra Colombia og Panama, amerikanske Water for People, The Kitchen som også er fra USA, Simprints fra Storbritannien, Comaco fra Zambia, indiske Entrepreneuers Associates, pakistanske The Aman Foundation og Livox fra Brasilien.

Læs mere om alle vinderne her.

UGENS STARTUP: