You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Innovativ platform sikrer sig 26 millioner til at optimere europæisk drikkevarelogistik

Bemakers giver brands adgang til 8 europæiske markeder via deres B2B-platform. Foto: Eeshan Garg / Unsplash.

Bemakers har rejst 26 mio. kr. i seed-funding for at udvide deres europæiske distributionsplatform for drikkevarer, der kombinerer teknologi, AI og logistik for at gøre industrien mere effektiv.

Bemakers har rejst 26 mio. kr. i seed-funding for at udvide deres europæiske distributionsplatform for drikkevarer, der kombinerer teknologi, AI og logistik for at gøre industrien mere effektiv.

Bemakers har store ambitioner inden for drikkevaredistributionen og har netop sikret 26 millioner kroner i seed-funding. Investeringen skal bruges til at styrke virksomhedens mål om at skabe den førende platform for distribution af drikkevarer i Europa.

Læs også: Dansk stifter i San Francisco rejser 24 millioner kroner til AI-startup – TechSavvy

“Vi er begejstrede for at afslutte denne finansieringsrunde og sætter stor pris på den fortsatte støtte fra vores investorer. Denne investering vil gøre det muligt for os at udvide distributionskanalerne til flere nye markeder, hvilket vil hjælpe vores brandpartnere med at nå et bredere publikum. Endnu vigtigere er det, at investeringen støtter vores mål om at gøre drikkevareindustrien mere effektiv, samtidig med at vi styrker brand-ejere og distributører,” siger Morten Stengaard, CEO og medstifter af Bemakers, i en pressemeddelelse.

Siden lanceringen i august 2022 har Bemakers formået at skabe samarbejde med mere end 200 brands og distributører samt udvide deres service til otte europæiske lande. Platformen tilbyder flere veje ind på markeder for brands, herunder et samarbejde med det svenske alkoholmonopol Systembolaget og e-handelsgiganten Amazon. 

AI-drevet platform gør ordrebehandling lettere for brands 

Med et solidt europæisk logistiknetværk, der inkluderer eksempelvis toldlagre, fungerer Bemakers som en fuldt integreret operationel partner for sine kunder.

Læs også: Kan kunstig intelligens vurdere kvaliteten af litteratur? Ja, siger forskere på Aarhus Universitet – TechSavvy

“Bemakers håndterer alt fra punktafgifter, told og moms til ordrebehandling, kundesupport og logistik, hvilket giver vores brandpartnere mulighed for at opfylde ordrer til både forbrugere, detailhandel og distributører,” siger Morten Stengaard.

Virksomheden er drevet af en teknologisk tilgang og har et stærkt fokus på skalerbarhed. Ved at strømline processer og udnytte AI-baserede workflows, satser Bemakers på effektivitet og innovation. Den innovative strategi afspejles også i deres forretningsmodel, hvor platformens centrale tjenester leveres via en fleksibel abonnementsordning. Dette differentierer Bemakers markant fra de mere konventionelle løsninger på markedet.

“Bemakers Trade, som i øjeblikket er tilgængelig i Danmark, Sverige og Tyskland, forbinder brands direkte med indkøbere i branchen. Vores mission er at være den operationelle rygrad for drikkevareindustrien,” siger Morten Stengaard.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY