You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Specialeskrivning blev starten på et nyt dansk spilstudie

Brainglyph udvikler sit første spil fra ITU-inkubatoren, som fysisk er placeret lige over de studerendes forelæsningsområder. Det betyder også, at studiet næsten dagligt besøges af studerende, der er interesserede i at lære mere om, hvordan man bygger sit eget spilstudie.
@Redaktionen

Drømmen er at udvikle computerspil. En drøm, som det unge spilstudie brainglyph opfylder med en strategisk forretningstilgang.

Drømmen er at udvikle computerspil. En drøm, som det unge spilstudie brainglyph opfylder med en strategisk forretningstilgang.

This post is also available in: English

Du er hovedpersonen i en post-apokalyptisk fremtid. En eventyrer der bekæmper det onde ved at genopdage gamle teknologier: Artefakter fra den gamle verden med mystiske kræfter

Der er lagt op til en stor fortælling i Project Repo, det kommende spil fra det unge spilstudie brainglyph, som Giorgio Perri og Søren Skouv var med til at grundlægge. Men fortællingen træder i baggrunden: Gameplayet er det vigtigste, og meget af arbejdet indtil nu har været at udforske, hvordan man kan kombinere to velkendte spilgenrer til en ny opskrift – det, som grundlæggerne kalder en vidensbaseret rouguelike-oplevelse

“Vi prøver at få vores drømme til at blive til virkelighed: At skabe spil. Med Project Repo fusionerer vi to genrer, som ikke er blevet fusioneret før. Det unikke ved spillet er kombinationen af komplekse spilsystemer og vidensbaseret progression. I stedet for at blive stærkere ved at få nye våben, gør man det ved at blive klogere på det, man allerede har,” forklarer Giorgio Perri.

Fakta: Mød brainglyph – og 4 andre, lovende startups på Digital Tech Summit

– Fem startups er blevet udvalgt fra de danske universiteter til at pitche deres løsning på årets Digital Tech Summit i Øksnehallen d.30. oktober.

– Digital Tech Summit er Nordens største Deep Tech Event: 3.000 har allerede tilmeldt sig.

Mystik og opdagelse er en stor drivkraft i Project Repo Man får ikke at vide hvad de gør men lærer ved at gøre det For eksempel får du en printplade hvor du kan sætte ting ind Afhængigt af rækkefølgen er resultatet af dit våben forskelligt og du får ikke en opskrift

Speciale som inkubator

Begge stiftere læste en Master of Games på ITU og har opbygget deres spilstudie, brainglyph, på fuld tid, siden de blev færdige i sommer. De første svære skridt blev dog taget under deres specialeskrivning.

“Vi brugte vores speciale som en lille inkubator. Vi udviklede målrettet de sværeste ting ved spillet som en del af vores speciale. Så alle de største risici var løst, da vi startede virksomheden – og nu er det bare et spørgsmål om tid, før vi kan færdiggøre spillet,” siger Søren Skouv.

De to grundlæggere arbejdede begge i softwarebranchen, før de skiftede spor for at forfølge deres drøm om at udvikle spil. Det er passionen for spil, der driver deres karriereskift, men de er også meget bevidste om, at spillet skal blive til en forretning, hvis de skal fortsætte med at udvikle spil. Derfor har de overtalt spilveteranen Søren Lundgaard (CEO for Ghost Ship Games) til at være rådgiver og har brugt en masse tid på at dykke ned i forretningen bag spillet.

“Vi er teknisk uddannede, ikke forretningsuddannede, men forretning er afgørende, hvis vi vil gøre det rigtigt. Vi brugte mindst en måned på fuld tid, begge to, på at ansøge om Innofounder, og vi lærte en masse om forretningssiden. Det er også derfor, vi udviklede spilsystemerne – de risikable systemer – først, da det gør vores rejse mindre risikofyldt fremadrettet,” siger Søren Skouv.

Om: brainglyph

– Brainglyphy er et ungt spilstudie, der arbejder på deres første spil, Project Repo: Den første vidensbaserede rouguelike-oplevelse.

– Grundlæggerne, Giorgio Perri og Søren Skouv, er begge uddannet fra ITU og brugte deres speciale til at bygge de mest risikable systemer i deres kommende spil.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY