You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Grøn Odense-virksomhed opskalerer med anlæg efter stor investering: Laver CO2 om til mad og kosmetik

Foto: Algiecel

Algiecel sikrer en kapitalindsprøjtning på 50 millioner kroner og et samarbejde med kæmpe-virksomheden Novonesis, der skal tage virksomheden til næste niveau.

Algiecel sikrer en kapitalindsprøjtning på 50 millioner kroner og et samarbejde med kæmpe-virksomheden Novonesis, der skal tage virksomheden til næste niveau.

At reducere miljøskadende CO2-udledning og lave det om til noget brugbart er noget, som mange virksomheder i hele verden har brug for. Det er lige præcis, det man gør i Algiecel, og til det formål har den fynske virksomhed nu sikret 50 millioner DKK i en investeringsrunde med West Hill Capital i front.

Med denne investering kan Algiecel accelerere deres opskalering til næste fase, skriver selskabet i en pressemeddelelse. Det betyder mere konkret, at de kan begynde at bygge deres første anlæg i fuld skala i Kalundborg hos gigant-virksomheden Novonesis – fusionsselskabet mellem Chr. Hansen og Novozymes. 

Anlægget er planlagt til tredje kvartal i 2025, og hos Algiecel er man således klar til næste niveau og at hjælpe flere virksomheder med reduktion af CO2-udledning. 

“Vi er utrolig stolte af at have sikret denne betydelige kapital til vores skaleringsindsats. Denne finansiering giver os mulighed for at tage vores teknologi og virksomhed til det næste niveau i tæt samarbejde med nøglepartnere som Novonesis. Algiecel er klar til at levere lavkarbon-ingredienser til fødevare- og foderindustrien, imødekomme efterspørgslen efter bæredygtige produkter og hjælpe virksomheder med at reducere deres CO2-udledning,” fortæller Henrik Busch-Larsen, stifter og CEO hos Algiecel. 

Læs også: Serieiværksætter og biotech-startup er nomineret til stor entreprenør-pris

Med Algiecels anlæg er man i stand til at fange CO2 og udnytte det i selskabets bioreaktorer til at producere alge-baserede ingredienser, der videre kan bruges til madprodukter, foder, fødevare-supplement og kosmetik. 

Selskabet har sikret stor kommerciel interesse, hvorfor dette første demonstrationsanlæg er et stort skridt imod at kunne installere flere anlæg hos fremtidige samarbejdspartnere.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY