You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Nyt fintech-partnerskab: Vil nå ud til finanssektoren i hele Europa

København – August 2024. Foto: PR.

Strategisk partnerskab vil kombinere regulatoriske værktøjer fra Qvonto med investeringsunivers fra DoLand

Strategisk partnerskab vil kombinere regulatoriske værktøjer fra Qvonto med investeringsunivers fra DoLand

Fintech-området kan være svært at navigere for mange, særligt når det kommer til regler omkring bæredygtighed. Det vil de to Fintech-virksomheder, Qvonto og DoLand, hjælpe med igennem et nyt strategisk partnerskab.

De to københavnske virksomheder har indgået et strategisk partnerskab, der skal udvide deres digitale løsninger og sammen styrke mulighederne for bæredygtige investeringer i Europa.

For DoLand er partnerskabet vigtigt for deres skalering af virksomheden.

“At finde stærke partnere inden for det danske fintech-økosystem er afgørende, og vores samarbejde med Qvonto er et eksempel på denne synergi. Ved at kombinere vores ekspertise kan vi tilbyde innovative og bæredygtige finansielle løsninger, der imødekommer forskellige kundebehov. Dette partnerskab er et vigtigt skridt, når DoLand forbereder sig på at skalere ud over Danmarks grænser, forbedre kundeoplevelser og skabe meningsfulde forandringer i den finansielle sektor,” siger CEO og stifter af DoLand, Jakob Lage Hansen, i en pressemeddelelse.

Regulatorisk software-hjælp og investeringsrådgivning

Målet med samarbejdet er at nå ud til en bredere del af finanssektoren i Europa ved at udnytte de to virksomheders styrker og komplementære digitale løsninger, der forenkler regulatoriske processer.

“Samarbejdet med DoLand viser, hvordan vi kan kombinere Qvontos ekspertise inden for regulatorisk rapportering med DoLands styrke inden for impact investing med henblik på at levere bæredygtige og effektive finansielle løsninger. Med Qvonto allerede etableret i Luxembourg, Schweiz og flere EU-lande, giver dette partnerskab os muligheden for at udvide vores rækkevidde yderligere. Sammen med DoLand vil vi forenkle compliance og styrke finansielle institutioner på tværs af Europa,” udtaler Christian W. Lysholm, CCO i Qvonto.

Mere specifikt, så gør DoLands digitale platform det nemt og effektivt for rådgivere i forskellige brancher at gennemføre investeringsrådgivning for kunder samt afdække lovpligtige præferencer for bæredygtighed. Løsningen kan også give kunden et indblik i deres investerings-profil, når det kommer til ESG og bæredygtighed.

DoLands nye partner, Qvonto, er en SaaS-virksomhed til regulatorisk rapportering i finanssektoren, der retter sig mod specifik europæisk lovgivning. Deres software er henvendt banker, kapitalforvaltere og andre finansielle institutioner mm. og automatiserer rapportering, overvågning og offentliggørelse af regulatoriske rapporter, så de overholder de nyeste EU-regler.

ESG-dataleverandøren Matter er en fælles partner for begge virksomheder, og målet er, at de sammen kan skabe et stærkt økosystem af førende Fintech-virksomheder inden for ESG-området. Alle tre virksomheder har desuden rødder i Copenhagen Fintech Lab.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY