You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Søg på en stemning: Aarhus-startup gentænker feriesøgning med ny visuel søgemaskine

Landfolk har netop lanceret en ny og banebrydende visuel søgemaskine ved navn Daisy, der gør det muligt for brugere at søge efter deres drømmeferiested baseret på følelser, stemninger og visuelle indtryk.

Landfolk har netop lanceret en ny og banebrydende visuel søgemaskine ved navn Daisy, der gør det muligt for brugere at søge efter deres drømmeferiested baseret på følelser, stemninger og visuelle indtryk.

This post is also available in: English

“Hyggelig hytte ved søen”, “skøn have til hunden” eller “soveværelse med udsigt”?

I stedet for blot at kigge på fakta og faciliteter, kan man nu søge efter præcis den atmosfære, man ønsker, hos platformen Landfolk. 

Læs også: Ugens Startup: Efter de solgte virksomheden til Airbnb, er serieiværksættere klar med ny markedsplads for sommerhuse – TechSavvy

“Daisy repræsenterer vores første skridt ind i en ny verden, hvor AI og machine learning forvandler, hvordan brugere opdager og booker deres perfekte feriebolig. Ved at bruge avancerede modeller, der kan sammenligne og forstå både billeder og tekst, tilbyder vi folk en helt ny måde at søge på baseret på følelser, stemninger og kreative idéer. Med andre ord giver Daisy brugerne frihed til at søge frit, og vi præsenterer de huse, der matcher det, de forestiller sig,” siger medstifter og CTO i Landfolk Chris Sørensen i en pressemeddelelse.

Daisy fungerer som en visuel søgemaskine, der bringer billeder i centrum for søgningen. Når brugerne søger efter en bestemt følelse eller oplevelse, præsenteres de for billeder af ferieboliger, der matcher deres søgeord. Et enkelt klik på et billede fører dem til flere billeder af det pågældende sommerhus, hvilket giver mulighed for en dybere opdagelse af ferieboligen, næsten som at browse på Pinterest. Dog adskiller Daisy sig ved, at hvert billede er knyttet til en bookbar bolig, hvilket gør det muligt for brugerne at realisere deres feriedrømme med det samme.

Visuelle og unikke ferieboliger

Landfolk, der blev grundlagt i 2021 af syv tidligere Airbnb-ansatte, tilbyder over 3.000 håndplukkede ferieboliger i Skandinavien og Tyskland. Boligerne er alle nøje udvalgt for deres smukke og personlige indretning og størstedelen af disse boliger kan ikke bookes andre steder end via Landfolk. Landfolk planlægger en udvidelse med ferieboliger i Sydeuropa.

Læs også: Iværksætterrejsen: “Efter vi havde forhandlet os frem til vores valuation, blev vi virkelig ramt af et wow-moment!”

Med Daisy håber Landfolk at være på forkant og revolutionere måden, hvorpå folk søger og booker deres næste feriebolig. Søgemaskinen åbner ikke kun op for nye måder at opleve søgning på, men skaber også potentiale for fremtidige funktionaliteter, der kan udvide brugeroplevelsen. Den tekniske arkitekt bag Daisy er optimistisk om de mange nye muligheder, søgemaskinen vil åbne for.

“Efterhånden som vi bevæger os fremad, vil vi bruge dette ML-fundament til at forfine og forbedre opdagelses- og bookingoplevelsen yderligere — som at identificere de bedste sæsonbetonede forsidebilleder eller endda kuratere unikke samlinger af feriesteder. Men vi tror også, at denne teknologi vil hjælpe os internt, ved at gøre det nemmere at erhverve nye boliger, der matcher Landfolks unikke stemning, og sortere billeder efter kundernes præferencer,” Chris Sørensen fra Landfolk.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY