Trods Uber- og Airbnb-udfordringer har deleøkonomien endnu ikke toppet i Danmark

Netop hjemvendt fra en tur til vores nordiske naboer, Norge og Sverige, stod Sara Green Brodersen, stifter af Deemly, hos The Camp og talte om tillid og deleøkonomi. For tillid kan man ikke længere sige, at alle har til den forholdsvis nye økonomi.

Hun var i panel med formanden for HK, Tryg og direktøren for tænketanken Cevea. De diskuterede, hvordan man kan skabe en tryg og sikker interaktion for brugerne i deleøkonomien, og én ting opløftede Saras humør, som var lidt lunket på Danmarks vegne efter de positive indtryk fra rejsen; nemlig at direktøren for HK mente, at vi selvfølgelig kommer til at favne deleøkonmien. Vi skal bare finde en mellemvej mellem Wild West og total nedlukning.

“Det handler om, at vi skal engagere de startups, som har hænderne nede i det. Det er ikke kun Airbnb og Uber, der findes mange, vidt forskellige, lokale initiativer. Men noget af det, jeg oplever, er, at dem, som regulerer på området, ikke har taget del i deleøkonomien. De har måske brugt Airbnb på en ferie, men kender ikke de lokale virksomheder, så hvordan kan man lovgive på et område, man slet ikke forstår?,” siger Sara Green Brodersen.

Viljen til at forstå økonomien mangler herhjemme

Hun oplevede, at man i Sverige fra politikernes side går mere aktivt ind i at forsøge at hjælpe virksomhederne til at vokse og gerne indgår dialog med dem, i stedet for bare at lukke dem ned.

“Jeg mangler viljen til herhjemme, at man forstår, at det her kan blive stort,” siger hun.

Men deleøkonomien har ikke ret gode kår i Danmark, siger deleøkonomisk ekspert Claus Skytte. Og en analyse fra FDIH i foråret viser også, at selvom syv ud af ti danskere kender til en eller flere deletjenester, så er det kun seks procent, der har tilbudt deletjenester til andre og 19 procent, der har været været dele-kunde.

“Deleøkonomien skal lige finde sit leje. Jeg plejer at sammenligne det med dengang internettet var nyt, og man havde samme bekymring ved eksempelvis nethandel; fik man nu sine varer, var det sikkert at bruge dankortet og så videre. Det minder om den diskussion, vi har nu om skat, forsikring og sikkerhed,” siger han og fortsætter:

“Deleøkonmien har endnu kun få år på bagen, men som portalerne finder deres ben at stå på, og vi får reguleret og deruguleret og sikret os nogle ordentlige rettigheder, så skal deleøkonomien nok blive ligeså naturlig som internethandel.”

Deleøkonomi er en generationsting

Claus Skytte tænker efter lidt. Han skyder på, det vil tage nogle år endnu, måske en fire til fem år. Det kan skynde lidt på sagerne, at de yngre segmenter har taget bedre imod den nye form for økonomi.

“Det er en generationsting. Der findes jo nærmest ikke det unge menneske, der ikke tænker udlejning af lejligheden med i sit budget. De lejer i højere grad også biler i byerne i stedet for at købe, ligesom delecyklerne har vundet indpas. På den måde har deleøkonmien bevæget sig fra at handle om at dele med hinanden og handle udelukkende om en grønnere verden til også at være platformsøkonomi, som en måde at finansiere sit eget liv på,” siger Claus Skytte.

Den ekstra indtjening har vækket Skat

Det oplever Sara Green Brodersen også. At det er en god måde at tjene lidt ekstra på. Det har hun nu hele tiden set som et af de primære motivationer for deleøkonmien, men også en af grundene til at Skat og fagforeningerne er vågnet op.

“Det, der sker i Danmark, er, at man gerne vil regulere deleøkonomien, men i virkeligheden ved man ikke ret meget om den. Måske burde man være lidt mere ydmyg om, hvad man ikke ved, og hvad man ved, og anerkende at det er en ny industri,” siger hun.

Møgsagerne om rasicme, diskrimination og skattesnyd i Airbnb og Ubers lukning i Danmark har føjet ved til bålet, og det er blevet en politisk varm kartoffel, som man nærmest skal have en klar holdning til, siger Sara Green Brodersen.

“Vi kan jo se, at væksten af startups inden for området vokser, og det samme gør investeringer i deleøkonmien ude i verden. Det handler om, at når regeringen herhjemme laver ændringer i lovgivningen, så det ikke bliver muligt for Uber at drive forretning, og medierne skaber en storm, så tror den generelle befolkning, at al deleøkonomi er ulovlig. Brugerne bliver nervøse, og investorerne mindre risikovillige,” siger hun.

Regeringsgrundlaget er uambitiøst

Deleøkonmien er ellers skrevet ind i regeringsgrundlaget, men ifølge Sara Green Brodersen, er det ikke godt nok.

“Det er jo en ond spiral, der taler mod alt, hvad der står i regeringsgrundlaget, om at deleøkonomien skaber jobs. Det er sindssygt uambitiøst og ikke særligt visionært. Ingen af de tiltag, der bliver sat i søen understøtter grundlaget, som i sig selv også mangler nogle konkrete mål for at kunne kaldes ambitiøst,” siger hun.

I starten af i år nedsatte regeringen et ekspertpanel for platformsøkonomi, hvor muligheder og udfordringer skal diskuteres. Panelet havde deres første møde i maj, kort efter en ny dagpengereform blev aftalt, hvor der netop blev taget mere højde for freelancere, iværksættere og selvstændige; arbejdere i den nye platformsøkonomi, som også viser, at den nye økonomi dækker over vidt forskellige, digitale initiativer lige fra deling af fysiske varer, til services, data, penge, viden og transport.

Dagpengereform et en positiv milepæl

Den reform er et skridt på vej i den rigtige retning, udtalte freelanceplatformen Worksome, som sidder i panelet.

“Vi drøftede, hvad platforme har af potentiale for at disrupte den eksisterende økonomi på arbejdsmarkedet. Det er en hurtigere tilgang til jobs og arbejdskraft, som er mere dynamisk og kompleks, og vi skal sørge for, at der kan blive vedligeholdt en sund konkurrence på arbejdsmarkedet,” fortalte Mathias Linnemann til TechSavvy og fortsatte:

“Aftalen om den nye dagpengereform afspejler en retning, som samfundet er nødt til at tage stilling til. Platforms- og deleøkonomien er voksende, og reformen er både en fordel for arbejdsgivere og arbejdstagere,” siger Mathias Linnemann.

Læs også: Freelance-platform: Dagpengereformen viser, at regeringen trods alt

Og selvom deleøkonominen i England, Norge, Sverige og de Baltiske lande har fået lidt mere fart på, har lidt nemmere adgang til risikovillig kapital og har lidt mere lydhøre politikere, så tror Sara Green Brodersen stadig på projektet.

“Deleøkonomien har ikke toppet endnu. Men jeg tror, vi kommer til at se en mere etisk tilgang fra mange virksomheder, der starter ud i økonomien nu. De har set Uber som skræmmecase, og mange platforme er opmærksomme på at handle etisk inden for de ressourcer, de har. Om ti år hedder det ikke længere deleøkonomi. Det er det bare sådan, vi gør.”