You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Årets Spil er kåret til den første digitale ‘Spilprisen’

@Redaktionen

Fremtidens håb på den danske spil-scene blev igår kåret under Spilprisen 2020.

Fremtidens håb på den danske spil-scene blev igår kåret under Spilprisen 2020.

Med titler som Hitman, Inside og Subway Surfers har danske spilstudier allerede bevist, at de kan producere titler, der både leverer kunstnerisk og kommerciel gennemslagskraft globalt.

I går kunne man få et glimt af det næste kuld af danske spil med globalt hitpotentialle, da Spilprisen 2020 blev afholdt – for første gang som rent onlineshow på Youtube og Twitch grundet Corona-situationen.

Prisen for Årets Spil gik til Tribands ‘What the Golf?’. En underholdende og fjollet fysikbaseret golfparodi, hvor hver golfbane er en ny overraskende type golf.

”Dette års spil er ren lykke og mesterligt designet og instrueret. Bedragerisk enkelt på overfladen, men pulserende af liv under overfladen. Spillet er rytmisk og tidsbestemt til perfektion. Det har en cocky attitude, men et hjerte fyldt med generøsitet og skønt mange andre spil i aften indeholdt masser af positive overraskelser, fik dette spil dig til virkelig til at tænke – what the fuck,” siger Spilprisens jury bl.a. i deres motivation af vinderen.

Titlen løb samtidig med prisen for “Bedste Spildesign”.

https://www.facebook.com/WHATTHEGOLF/videos/2027948834093829/

Flere gengangere

What The Golf var dog ikke den eneste titel, der løb med mere end én pris, for ‘Tick Tock: A Tale for Two’ fra Other Tales Interactive blev både hædret med ‘Bedste Debut’ og ‘Bedste Nyskabelse’.

Og en anden af prisvinderne – Deep Rock Galactic, der løb med prisen som ‘Bedste Live Spil’ – har allerede vist en smagsprøve på, hvilken kommerciel storm der kan følge med et spilhit: I starten af marts strøg spillet til top på den største, globale spilplatform Steam, og med over en million solgte spil har det 21 mand store team skabt en omsætning på mere end 100 mio. kroner.

Hele showet kan ses eller genses på YouTube:

Vinderne i alle kategorier

Bedste Debut: Tick Tock: A Tale for Two af Other Tales Interactive

Bedste Lyd: LEGO Builder’s Journey af Light Brick Studios

Bedste Visuelle Design: LEGO Builder’s Journey af Light Brick Studios

Bedste Spildesign: WHAT THE GOLF? Af Triband

Bedste Fortælling: Mutazione af Die Gute Fabrik

Bedste Live Spil: Deep Rock Galactic af Ghost Ship Games

Bedste Nyskabelse: Tick Tock: A Tale for Two af Other Tales Interactive

Årets Spil: WHAT THE GOLF? Af Triband

Talents of the Year:

Desuden blev årets nye talenter fejret og præsenteret for branchen som ‘Talents of The Year’. Talents of the Year er ikke en pris, men en anerkendelse og fejring af talenter i den danske spilindustri.

Årets Talents of the Year er:

Andreas Lindgren Bech, Art Director hos Invisible Walls

Axel Emanuelsson, Game Programmer hos Ghost Ship Games

Frederik Overgaaard Jeppesen, 3D Artist hos Ghost Ship Games

Christoffer Bech, Game Designer hos Set Snail

Maja From Andersen, Data Analyst hos Funday Factory

Christian Biskopstø Thomsen, Game Programmer hos Funday Factory

Erik Arvid Manne Westermark, Environment Art Intern hos IO Interactive

Praveen Namasivayam, Event og Dialogue Writer hos PortaPlay

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY