Artiklen er lavet i samarbejde med ‘Plaugmann Vingtoft‘ – en af partnerne, som har gjort magasinet ‘From University to UnicornUnicorn er et udtryk, der bruges til at beskrive en startup-virksomhed, der har nået en værdiansættelse på 1 milliard dollars eller mere. More 2021’ muligt. Du kan læse hele magasinet online her.
Kunstig intelligens (AI) spiller en central rolle i den fjerde, industrielle revolution, som i øjeblikket ruller ind over os i form af blandt andet selvkørende biler, IoT og automatisering. Som en følge heraf er antallet af patenter indenfor AI stigende. I følge WIPO, som er verdensorganisationen for intellektuel ejendomsret, er over halvdelen af alle AI-patenter gennem tiden blevet publiseret indenfor de seneste ni år.
“I dag er velfungerende stykker AI allerede tilgængelige. Det er derfor, at AI har fået momentum,” siger Per Jørgen Nygreen, der er specialist i at beskytte AI og Head of Technology & Software hos konsulentvirksomhedne Plougmann Vingtoft.
Per Jørgen Nygreen opfordrer alle med en spirende AI-ide til at overveje at beskytte den. Der er dog tre vigtige ting, som man skal have i baghovedet, inden man gør det:
1. AI er matematik – husk den tekniske side
AI består grundlæggende af matematiske algoritmer, som finder mønster og udfører sandsynlighedsregning. Derfor er AI typisk anset som ren matematik af patentmyndighederne. Og matematik kan ikke patenteres.
“AI kan patenteres, hvis det har an teknisk karakter. For eksempel som en del af en sensor, der måler temperaturer for at styre et kraftværk eller en bil. Brugen af matematik vil sjældent bliver brugt imod dig i patentansøgningen, men husk også den tekniske del,” siger Per Jørgen Nygreen.
2. Sørg for at du kan håndhæve din know-how
Når du ansøger om patent, giver du den udenforstående verden adgang til detaljeret viden om din opfindelse. Derfor er du nødt til at overveje, om du kan håndhæve dit patent. Og det kan være svært.
“Krænkelse af software-patenter er svære at bevise. Så du er nødt til at være sikker på, at du i det mindste kan sandsynliggøre, at nogen har overtrådt dine rettigheder. Det er en vigtigt risikovurdering, du er nødt til at lave,” siger han.
3. Øg værdien af din AI
En patentansøgning binder viden til virksomheden. Det er en forsikring overfor investorerne om, at ingen medarbejder kan tage ideen med sig til et andet firma. Derfor skal du som virksomhed altid ansøge om et patent, hvis din ide lever op til kravene.
“Hvis du er et startups, som ikke har sikret sine rettigheder, vil du være mindre værdifuld for investorerne – uanset om du arbejder med AI eller fysiske dimser. Patenter er simpelthen en billig måde at øge din værdi,” siger Per Jørgen Nygreen.