This post is also available in: English

Kød, æg, avocado. Mange fødevarer har en negativ indvirkning på klimaet, og hvis vi skal bekæmpe den globale opvarmning i fremtiden, vil det kræve innovation i forhold til, hvad vi spiser, og hvordan vi producerer det.

---

Det genererer næsten 40 millioner tons restproduktmajs årligt, når studerende på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) drikker konventionelle øl hele året.

Men en DTU-startupvirksomhed har sat sig for at ændre det. Science Brew er et konsortium for cirkulær mad, der står bag en patenteret teknologi, som minimerer råvareforbruget ved at genbruge biprodukterne til nye typer mad. Målet er at ændre det globale aftryk af ølproduktion.

“Med vores tilgang laver vi ‘nul affaldsøl’ gennem en cirkulær proces, hvor vi genbruger affaldsprodukterne i forbindelse med ølfremstilling. Efter brygning af et parti øl efterlader de fleste bryggerier store mængder af restproduktet mash, som indeholder protein, sukker og antioxidanter. Vi kører det gennem en patenteret filterpresse, der er udviklet på DTU, og som opdeler det i en flydende og en tørstofdel, som vi bruger til at lave forskellige snacks – f.eks. vores øltapenade eller vores “Beerchos”,” siger Anca Elena Onciu, der er medstifter af Science Brew.

“For os handler det både om den unikke smag og om historien bag den. Vi arbejder så eksperimenterende, at hver øl kan variere. Jeg tror, at det appellerer til folk, som i stigende grad sætter pris på, at produkterne er naturlige og bæredygtigt producerede,” siger Anca Elena Onciu.

Cola, pomfritter og en insektburger, tak

I fremtiden skal vi vænne os til at spise insekter, mener foodtech-startuppet Hey Planet, der blev grundlagt i 2016 af insektforsker Malena Sigurgeirsdottir og social iværksætter Jessica Buhl-Nielsen.

Virksomheden producerer klimavenlige snacks, proteinbarer, knækbrød og kødalternativer – alt sammen fremstillet af biller og insekter.

“Insekter er en helt fantastisk fødevare, som vi ikke bruger nok. Det er ekstremt næringsrigt og har et højt indhold af B12-vitamin, jern, calcium og protein – generelt mange næringsstoffer, som vi i dag får fra animalske kilder. Desuden er de meget bæredygtige at producere. De udleder ca. 100 gange mindre CO2 end kød fra kvæg og er ernæringsmæssigt på lige fod. FN har udnævnt dem til at være blandt verdens mest bæredygtige fødevarer,” siger Jessica Buhl-Nielsen.

Der skal 20 kilo foder til at producere et kilo oksekød. Med insekter er forholdet 1:1. Det er en helt klar sag med hensyn til klimaet.

“Det insekt, vi bruger mest, er bøffelbiller. Vi får dem fra gårde i Holland, hvor de opdrættes lodret i en slags reolsystem, så de optager så lidt plads som muligt. Her bliver de fodret med restproduktmasken, så det er en meget klimavenlig og cirkulær produktion,” siger Hey Planet-stifteren.

Den frugt, ingen ville have

På en rejse til Tanzania oplevede Marianne Dujim fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) et stort spild i cashewnøddeværdikæden. Landmændene ville ikke bruge den. Derfor satte hun sig for at lave bæredygtige karameller af cashewfrugten, der normalt står i skyggen af nødden.

Den nød, der vokser på ydersiden af frugten, udgør kun fem procent af den samlede afgrøde, og hvert år går omkring 16 millioner tons cashewnødder til spilde alene på det afrikanske kontinent, hvor gennemsnitligt 40 procent af frugt- og grøntsagsafgrøderne på eller omkring gårdene aldrig når frem til forbrugeren.

“Mange steder i Afrika smider landmændene bare frugten ud på jorden og lader den rådne. Derfor begyndte jeg at tænke på, hvordan man kunne bruge al den frugt på en bedre måde. For det kunne simpelthen ikke være rigtigt, at det bare gik til spilde,” siger Marianne Duijm, stifter af Casju.

Cashewæblet har en astringerende, let syrlig og sød smag. Og efter flere eksperimenter i køkkenet besluttede Marianne at lave karameller af en pasta af frugten. En succesfuld crowdfundingkampagne senere blev Casju etableret.

“De fleste bliver overraskede, når de ser frugten – og især størrelsesforholdet mellem frugten og nødden. Så for mig handler det om at skabe en forståelse for maden, som ikke bare lander af sig selv, klar til at blive spist på en tallerken. At fortælle historien om alle de faser, der går forud for det endelige produkt, som vi putter i munden”, siger Casju-stifteren.

---