You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Antallet af cyberangreb stiger: Danske virksomheders IT-sikkerhed halter efter

@rasmus

Første halvdel af 2017 så flere cyberangreb end nogensinde. Men danske virksomheder har indtil videre ikke reageret kraftigt nok. Det kan påvirke danskernes digitale tillid negativt ifølge ekspert.

Antallet af succesfulde hackerangreb var i første halvdel af 2017 steget med 164 procent i forhold til samme periode sidste år. Det viser tal fra det internationale IT-sikkerhedsfirma Gemalto.

”To-tredjedele af de ramte firmaers aktier blev negativt påvirket af angrebene,” siger Jason Hart, VP og CTO for data beskyttelse ved Gemalto i en pressemeddelelse.

Den voldsomme stigning har imidlertid ikke resultereret i en respons fra danske virksomheder. En undersøgelse fra Deloitte viser, at seks ud af ti virksomheder ikke har søsat nye tiltag i kølvandet på den bemærkelsesværdige stigning.

De 150 adspurgte virksomheder har dog bemærket det stigende trusselsbillede, og små 40 procent har været mål for et cyberangreb inden for det seneste år.

”Det er dybt alvorligt”

Den manglende respons på angrebene kan koste de digitaliserede danskere og virksomheder dyrt. Det mener Deloittes cyber-ekspert Kim Schlyter.

”De største danske virksomheder tager det her meget seriøst. Men der er alt for mange virksomheder og organisationer, der slet ikke er tilstrækkeligt i gang set i lyset af det voksende trusselsbillede. Det er dybt alvorligt og gør Danmark meget sårbart, fordi vi er et ekstremt digitaliseret land særligt i vores offentlige sektor,” siger Kim Schlyter partner og leder af Deloitte Cyber Risk.

Danskernes digitale tillid i fare

Han peger på, at hvis ikke en stor del af de danske virksomheder, organisationer og offentlige sektor snart sætter farten op, så kan det skade hastigheden på den danske digitalisering.

”Den danske kultur er meget tillidsfuld, og det er jo grundlæggende godt. Men på det her område er vi nødt til at sætte farten op og beskytte os bedre mod cyberangreb og hackere. Risikoen er, at Danmark mister fart i digitaliseringen, fordi der kommer for mange negative sager, som sænker borgernes tillid til digitaliseringen,” siger Kim Schlyter.

Om der var tale om et af skæbnens mere ironiske øjeblikke skal forblive usagt, men konsulenthuset var selv udsat for et cyberangreb tidligere i år.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY