You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Stifteren af startuppet Octarice præsenterer deres løsning til bæredygtige farver i modeindustriens på DI Topmøde i Herning.

Biotekselskab sikrer tocifret millionfinansiering: Vil gøre modeindustriens farver bæredygtige

Octarines CEO og medstifter, Nethaji Gallage, præsenterede selskabets løsning til DI’s topmøde i Herning tidligere i år. Foto: Sebastian Kjær.

Modeindustrien er en af de helt store klimasyndere, og farveprocessen er en stor del af problemet. Et dansk biotekselskab har netop rejst 33 millioner til sit bæredygtige farvealternativ.

Modeindustrien er en af de helt store klimasyndere, og farveprocessen er en stor del af problemet. Et dansk biotekselskab har netop rejst 33 millioner til sit bæredygtige farvealternativ.

Modeindustrien er hård ved kloden: Tekstilfarveprocessen er ansvarlig for over 2,4 procent af alle drivhusgasemissioner (CO2e), en femtedel af verdens spildevand og en tredjedel af alle de kemikalier, der udledes i miljøet.

Flere store tøjproducenter som Patagonia forsøger at nedbringe udledningen ved at opfordre til at købe færre men bedre stykker tøj. Men det danske biotek-startup Octarine vil i stedet have fat i nældens rod: Virksomheden har udviklet bæredygtige alternativer til både til produktionen af tekstilfarvestoffer og til selve farvningsprocessen.

De naturlige farvestoffer og bæredygtige farveteknologier har potentialle til at revolutionere modebranchen – og det i sådan en grad, at selskabet netop har afsluttet en overtegnet finansieringsrunde på 4,35 mio. EUR (svarende til 33 mio. DKK) for at fremskynde udviklingen af deres produkter.

“I Octarine, er vi drevet af at skabe en mere bæredygtig fremtid, hvor presserende miljømæssige og sociale udfordringer bliver løst med innovative, banebrydende og bæredygtige løsninger. Octarines stærke bioteknologiske platform har tilladt os at kunne iterere hurtigt fra én ingrediens til den næste, og dermed validere vores platforms muligheder, og i dag samarbejder vi med førende globale selskaber på vejen til kommercialisering af vores førende produkter. Vi er henrykte over at byde Unconventional Ventures og The Footprint Firm velkommen på vores spændende rejse, og vi er stolte over at modtage yderligere finansiering fra vores eksisterende investorer. Vi værdsætter deres fortsatte støtte meget i vores engagement mod at bane vejen for innovative løsninger, der virkelig kan transformere vores verden,” siger Nethaji Gallage, CEO og medstifter af Octarine.

Med den nye investering har Octarine samlet sikret finansiering for over 90 mio. DKK. Seneste finansieringsrunde blev drevet af Óskare Capital, Unconventional Ventures, The Footprint Firm, dsm-firmenich Venturing.

Stolt, international opbakning

I dag er de fleste anvendte farvestoffer til tekstiler syntetiske og udvundet fra petroleum, hvorfor produktionsprocessen er meget miljøskadelig, og dårlig for klimaet generelt. Udover brugen af petroleum, kræver produktion af farvestoffer også ekstreme forhold, såsom høje temperaturer, og udleder desuden giftige kemikalier i miljøet.

Teknologien, som skal løse en verdensomspændende problem, har tiltrukket en international investorkreds – som alle tror på, at Octarine er en vigtig del af løsningen:

“Tekstilindustrien bliver nødt til at skifte kurs for at reducere industriens store ansvar for mængden af CO2-udslip, udslip af drivhusgasser, vandforurening osv. Octarines banebrydende teknologi vil bane vejen for industriens overgang væk fra brug af skadelige kunstige farvestoffer og mod bæredygtige processer. Med Nethaji og Nicks ekspertise, handlekraft og visionære ledelse, er vi overbeviste om, at de vil sætte et varigt aftryk på modeindustrien. Derfor er vi stolte af at støtte Octarine,” siger Thea Messel, stifter og General Parter på Unconventional Ventures.

Gratis magasin:
Få "The Danish Startup Bible 2024" i indbakken!

Samt de seneste nyheder og største historier om tech og startups direkte i indbakken hver torsdag!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY