You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Bring opfinder den grønne fremtid hver eneste dag

@Redaktionen
Ingen store logistikvirksomheder har gjort det før. Men Bring vil være fossilfri 2025, og det kræver, at de løbende opfinder fremtidens grønne logistik i takt med at nye teknologier melder sig.

Sponsoreret: Artiklen er udgivet i samarbejde med Bring.


Flåden skal være fossilfri i Danmark, Sverige og Finland i 2025. Sådan lyder det ambitiøse klimamål fra logistikvirksomheden Bring.

Catherine Löfquist, bæredygtighedschef hos Bring.
Catherine Löfquist, bæredygtighedschef hos Bring.

”En bæredygtig virksomhed er en forudsætning for at have en plads i morgen. Vi har et samfundsansvar, og kunder der stiller krav. Det samme gælder, hvis vi vil have folk til at arbejde for os fremover. Det er den eneste vej ind i fremtiden,” siger Catherine Löfquist, bæredygtighedschef hos Bring.

De store ambitioner betyder, at Bring skal udskifte transportmidler og brændsler. Men én ny løsning implementeret i hele koncernen er ikke nok. Løsningerne må tilpasses til det enkelte marked – i Sverige kører en del biler på biogas, mens der i Norge i stor stil satses på elbiler.

Samtidig må Bring kigge på et hav af understøttende tiltag og klimaintelligente løsninger – store som små. Fyldningsgraden i bilerne må øges. Ruterne må planlægges smartere. Og når nye løsninger lykkes ét sted, må erfaringerne videre i den store organisation.

”Der er ikke nogen nem løsning. Der findes ingen i dag, som har alle svarene. Vi kan ikke bare ringe til en konsulent, for der er ingen, som har elektrificeret en stor en flåde som vores. Derfor må vi lære hele tiden, mens det hele tiden eksploderer med nye løsninger. Det går jo utroligt hurtigt med udviklingen – der er aldrig kedeligt på jobbet,” siger Catherine Löfquist, bæredygtighedschef hos Bring.

Ikke én men mange løsninger

På rejsen mod en fossilfri fremtid er Bring nødt til at udfordre den måde, man har drevet logistik på de seneste 100 år. El-biler har en anden rækkevidde og opladningstid. Det kræver smartere planlægning af intelligent software, opladning på pakketerminalerne mens en bil bliver læsset – og måske endda nye led i hele værdikæden.

”Vi er ikke vant til at stå for infrastruktur for brændsler. Det er noget nyt, som vi har måttet lære. Men vi tror på, at vi kan finde smartere løsninger på det i fremtiden,” siger Catherine Löfquist.

Samtidig har Bring de seneste år investeret massivt i startups for at komme endnu tættere på den nyeste teknologi. Blandt andet secondhand platformen Tise, udlejningsstartuppet Sharefox og dronevirksomheden Aviant.

”Vi er kommet langt, og vi ligger langt fremme – men det absolut vigtigste nu er, at vi ikke slapper af. Vi må forsætte med at rykke os hurtigt fremad,” siger Catherine Löfquist.


Eksempler på Brings grønne tiltag:

  • Samarbejder for at teste og udvikle fossilfri køretøjer, også lastbiler, fra blandt andet Volta og Einride. Derudover vil der ikke blive indkøbt flere fossile køretøjer efter 2023.
  • Har bidraget til udvikling af en toglinje mellem Sverige og Norge, som i 2021 flyttede 8427 trailere fra vej til bane.
  • Mange terminaler har solcelleanlæg. Blandt andet producerer terminalen i Greve 300.000kWh om året, hvilket svarer til 66 parcelhuses årlige forbrug.

UGENS STARTUP: