Da corona ramte var der en udbredt frygt for, at investeringslysten ville fryse til, og startupmiljøet ville lide under konsekvenserne. Men sådan gik det ikke. Faktisk viser en ny undersøgelse fra netværket ‘Danish Business Angels’, at 2020 blev et rekordår for de private investorer.
Antallet af investeringer steg fra 209 til 365, og volumen steg fra 256 mio. kroner til cirka 365 mio. kroner – svarende til én million om dagen gennem hele 2020.
“Dette års medlemsanalyse viser, at vores medlemmer gennem krisen har fundet et ekstra
gear og øget investeringsaktiviteten. Vi oplevede kortvarigt, at medlemmerne skulle sikre
deres eksisterende portefølje inden de aktivt investerede igen. Med resultatet fra 2020 kan vi se, at vi hjulpet med at holde hånden under de danske startups og stillet arbejdskapital til rådighed, og det er vi ret stolte af,” siger Michael Hansen, administrerende direktør i Danish Business AngelsEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et ... More.
Sammenlagt med corona-gearingen af investeringerne gennem Vækstfonden på 320 mio kroner, nærmer den samlede mængde investeret gennem netværket sig 700 mio. kroner til iværksættere.
En solid forretning for medlemmerne
Medlemsundersøgelsen er dog ikke kun godt nyt for investeringshungrende startups. Den viser også, at investorerne igen i 2020 fik et særdeles godt afkast ved at satse på de unge vækstvirksomheder.
Trods pandemien fik foreningens medlemmer sine investeringer tre gange igen – svarende til afkastet i 2019. Tallet er baseret på de 32 exits, som netværket har foretaget i 2020, hvilket er en stigning på 10 prorcent sammenlignet med året før.
Det store engagement afspejles også i antallet af medlemmernes medejerskab i virksomheder, som i år ligger på et gennemsnit på 5,5 virksomheder.
“I et år udfordret af Covid-19 præsterede DanBAN fremgang på alle fronter. Vores
investeringstakt voksede med over 40 procent, og sammen med Vækstfonden sikrede vi mere end 700 millioner kroner til danske startups. Det skaber fremtidens arbejdspladser og bidrager til vores allesammens velfærd,” siger Jesper Jarlbæk, bestyrelsesformand i Danish Business Angels.