You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Danmark bliver Europas dronehovedstad i august

@Erik
Hundredvis af dronespecialister samles i Danmark til International Drone Show i august. Formålet er blandt andet at diskutere, hvordan droner kan få en mere afgørende rolle på områder som sikkerhed, transport og overvågning i fremtiden.

Danmark er henover de seneste år blevet en nordeuropæisk hub inden for udvikling og test af nye droneteknologier, men vi har stadig kun set toppen af isbjerget, når det kommer til at tage droner i brug.

Derfor mødes danske og internationale droneaktører til International Drone Show 2023 den 29. august i Odense for at blive klogere på droneteknologiens mange muligheder.

“Droneindustrien er i rivende udvikling i takt med en stigende efterspørgsel – og International Drone Show er en gateway til at få ny viden om den seneste udvikling inden for droneområdet i Danmark og Nordeuropa. Det er også stedet, hvor dronevirksomheder kan mødes med potentielle partnere fra både de offentlige og private sektorer. Som noget nyt i år kan deltagere booke forretningsmøder på forhånd. Vi ser meget frem til at se dronevirksomheder og nøgleinteressenter fra branchen mødes til august i Odense,” siger Lisa Rosenlyst Hansen fra Odense Robotics.

Lovgivning, sikkerhed og nye teknologier

Programmet byder på paneldebatter, oplæg og workshops om emner såsom forsvar, det nordiske luftrum, vertiports, digital lufttrafik og sikkerhed omkring kritisk infrastruktur. Førende eksperter fra bl.a. Danmark, Storbritannien, Norge og Finland stiller skarpt på udfordringer og muligheder inden for droneteknologi.

Dette års event vil have fokus på tre emner: Lovgivning og samarbejde, sikkerhed og forsvar, samt anvendelse og nye teknologier. Til at diskutere de tung emner er der indkaldt eksperter fra blandt andre Finntraffic, MyDefence, Forsvarsakademiet og Dansk Politi.

International Drone Show er arrangeret af Odense Robotics og UAS Denmark International Test Center.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY