This post is also available in: English
Aarhusianske Cordulus, der er den førende leverandør af AI-baserede vejr-løsninger i Nordeuropa, har netop sikret en investering på 22 millioner kroner fra Danish Agro og Pajbjerg Foundation. Virksomheden tilbyder avancerede vejrdata og har skabt en AI-drevet vejrmodel, der kan forudsige vejret med en hidtil uset præcision. Denne investering vil nu muliggøre en hurtigere udvidelse af virksomhedens vejr-løsninger til nye markeder.
“Vi er stolte af den fortsatte støtte fra vores investorer, som viser tillid til vores langsigtede vision. Denne runde sikrer, at vi kan skalere hurtigt, mens markedet for vejrbaserede AI-løsninger vokser. I en tid, hvor mange virksomheder holder igen med investeringer, ser vi denne runde som et stærkt tegn på en solid fremtid for Cordulus,” siger Cordulus’ CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More John Smedegaard i en pressemeddelelse.
I takt med, at vejret bliver stadig mere ekstremt og uforudsigeligt, påvirkes et stigende antal virksomheder. Dette har skabt en høj efterspørgsel efter detaljerede vejrindsigter og prognoser, der tager hensyn til lokale mikroklimaer.
Hyperlokale vejrudsigter med AI
Cordulus har gennem flere år anvendt kunstig intelligens til at levere hyperlokale vejrprognoser, som ifølge virksomheden nu er 50 % mere præcise end traditionelle metoder. Dette opnås ved at integrere og analysere et bredt spektrum af datakilder som satellitbilleder og radar, samtidig med at de dagligt modtager millioner af vejrmålinger fra deres eget netværk af vejrstationer, som med over 4000 aktive enheder er det største i Nordeuropa.
AI omformer meteorologien ved at muliggøre analyser af de enorme mængder vejrdata, der observeres, på måder, der tidligere var umulige.
“Vi ser i øjeblikket en global transformation, hvor AI-baserede vejrteknologier åbner op for nye muligheder. Vi er pionerer inden for denne udvikling og ser et stort potentiale i at bringe vores dataanalyse og prognoseværktøjer til nye industrier og markeder, hvor detaljerede, hyppigt opdaterede vejrprognoser skaber stor værdi. Vi hjælper virksomheder med at håndtere vejrrelaterede risici, reducere ressourceforbrug og mindske deres CO2-aftryk. Det er gennem AI, at vi kan positionere os som en nøglespiller i fremtidens grønne økonomi,” siger John Smedegaard.