2016 har været et godt år for crowdfundingCrowdfunding er en finansieringsmetode, hvor en stor gruppe mennesker bidrager med små beløb til at realisere et projekt eller en idé. I Danmark har crowdfun... More i Danmark. Danske projekter har rejset mere end 46 millioner kroner i reward-crowdfundig siden årsskiftet, viser rapport fra Dansk Crowdfunding Forening.
*Denne artikel er første gang udgivet på Trendsonline.dk den 29 december 2016*
Indiegogo, Kickstarter og danske Booomerang er de platforme, der danner grundlag for en analyse om crowdfunding i Danmark. 2016 blev nemlig året, hvor begrebet for alvor slog igennem, og analysen gennemført af Dansk Crowdfunding Forening viser, at danske projekter i 2016 rejste mere end 46 millioner kroner i reward-crowdfunding. Det er en stigning på mere end 250 procent sammenlignet med året før, skriver Børsen.
Det er især én darling, der er med til at trække året op. Startuppet MATE.Bike slog alle rekorder med deres Indiegogo-kampagne tidligere på året, da de indsamlede 23 millioner kroner og solgte over 3000 af deres foldbare elcykler. Med millionerne nåede de 4200 procent af deres fundingmål – de 100 procent nåede de efter bare fem dage.
Crowdfunding: Et marked i fortsat vækst
Men selv uden den succesfulde cykelhistorie er der sket en betydelig stigning inden for crowdfunding, fortæller Frederik Ploug Søgaard, formand for Dansk Crowdfunding Forening til Børsen. Folk har nemlig nu set, at crowdfunding virker, og han forudser, at det er et marked i vækst.
Læs også: MATE.Bike lander rekordstor fundingkampagne
MATE.Bike valgte Indiegogo, og det er da også de internationale platforme, der bidrager mest til de danske crowdfunding-regnskab. Indiegogo kunne bidrage med 25 millioner – godt hjulpet på vej af MATE.Bike – og Kickstarter med knap 15,5 millioner. Her er konkurrencen dog også skarpere og kravene ligeså.
Produkt design tiltrækker mest kapital
Kickstarter er den største og nok mest kendte platform, hvor man kan finde produkter fra hele verden. Det er også den platform, der har rejst mest kapital gennem tiden.
Ifølge Dansk Crowdfunding Forening er det især produkt design, gadgets og spil, der trækker kapital til sig på platformene, hvor produktdesign står for ligeså meget kapital som gadgets og videospil tilsammen – plus cirka seks millioner ekstra. Mellem 2009 og 2016 er der nemlig blevet tilført lidt mere end 34.4 millioner til produktdesign, 20.2 millioner til gadgets og knap 8,2 millioner til spil.
Derimod har videospil flest backers med over 1600 backere i gennemsnit, gadgets næstflest og produktdesign fjerdeflest backers, hvor brætspil faktisk sniger sig ind på en tredjeplads.
Se flere succesfulde kampagner her:
Crowdfunding-rekord: Undertøjsspecialister fik 400 procent funding