Dansk strandkrabbe-startup vinder stor iværksætterkonkurrence

Årets finalefelt var skarpt, da iværksætterkonkurrencen Guldæg løb af stablen. Alligevel endte dommerne med at finde vinderstartuppet blandt strandkrabber og sojabønner.

Valget faldt nemlig på AAU-startuppet Decameal, der bruger strandkrabber fra danske farvande som erstatning til de enorme mængder soja, der importeres fra udlandet og bruges til dyrefoder i landbruget.

Årets finalister var udover Decameal også musikbrandplatformen hudda.io, der faciliterer community for musikere og kunstnere og medtech-startuppet Mixtery, der har udviklet en løsning til mere effektivt at blande og dosere medicin.

Men på trods af et stærkt felt af finalister, var dommerne ikke i tvivl.

“De har udviklet et bæredygtigt protein produkt lavet af krabber som løser et problem for både havet, fiskeriet og foder industrien. De kender deres styrker og svagheder og har en plan for at komme i mål. Dommerkomiteen er enige om at teamet og produktet kan opnå stor værdi i det israelske startupmiljø,” lyder begrundelsen fra Anette Nørgaard, Director of relations i Wisma Dinero og en del af Guldæg-juryen.

Som vinder af Guldægget 2023 får de danske iværksættere nu muligheden for at vise sig frem på den internationale investorscene i Tel Aviv, hvor tilgangen til iværksætteri og adgangen til kapital er i global skala.

Ligeledes får Hudda og Mixtery med finalepladsen adgang til Innovation Centre Denmark’s ’Scope Your Business’-forløb.

Startede som studerende

Selvom de startede som biologi-studernede på Aarhus Universitet, er de to stiftede af Decameal Happylan Natkunarajah og Leander Hessner færdiguddannede biologer.

Nu håber iværksætterparret af kunne slå et slag for bæredygtigheden med deres startup.

”Vi ser desværre, at meget af regnskoven bliver fældet til gavn for sojaproduktionen i Sydamerika. Vi forsøger at gøre op med, at der ikke findes bæredygtige alternativer, som kan dække udbuddet, der kun bliver større og større,” fortæller Happylan til Au.dk.

Danmark importerer årligt 1,7 millioner tons soja, hvoraf størstedelen bruges som foder i landbrugssektoren. De største eksportnationer af soja findes i Sydamerika, hvor produktionen i større grad fører til afrydning af regnskove, hvilket har en betydelig påvirkning på vores klimaaftryk.