You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Danske business angels velsigner økonomien med 100.000 arbejdspladser

@rasmus

Når en business angel basker med vingerne, kan det mærkes i den danske økonomi. I en sådan grad, at deres rolle må siges at være noget større end hidtil antaget. Investeringer fra de private investorer har været med til at skabe op imod 100.000 danske arbejdspladser.

Effekten af investeringer fra business angels har ikke tidligere været afdækket. Men en ny rapport fra blandt andet Vækstfonden og DanBAN afslører, at de private investeringer medvirker til at skabe op mod 100.000 arbejdspladser. Det skriver DanBAN på sin blog.

Engle med impact

 

4000 engle har investeret i 10000 virksomheder og har dermed medvirket til at finansiere op imod 100000 arbejdspladser

”Den nye undersøgelse viser, at englene har et større vingefang, end man hidtil havde troet. Blandt andet står de bag 1 ud af 20 private job og investerer i stort omfang i nye teknologier. Englenes samfundsøkonomiske betydning er derfor stor, og gode rammevilkår er derfor vigtige, så endnu flere virksomheder kan nyde godt af englenes investeringer,” siger Jesper Jarlbæk, formand for DanBAN, på bloggen.

Fødselshjælpere fra oven

10.000 danske virksomheder har en business angel i ejerkredsen. Samme antal virksomheder, som landets syvende største kommune, Frederiksberg.

”Business angels er fødselshjælpere for lovende unge virksomheder, som kan blive det næste Carlsberg, Lego eller Novo Nordisk. Ikke mindst indenfor it- og appbaserede løsninger har englene stærke kompetencer, som virksomhederne behøver i en tid, hvor teknologien udvikler sig i et næsten eksponentielt tempo”, siger Jesper Jarlbæk til DanBAN.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY