Det 20. århundredes største opfindelse klar til makeover: NitroVolt producerer kunstgødning decentralt og klimavenligt

This post is also available in: English

Halvdelen af verdens befolkning ville sulte, hvis vi ikke havde opfundet den kommercielle produktion af kvælstofbaseret gødning. Derfor hyldes den som en af de største opfindelser i det 20. århundrede. Men det er også en klimaudfordring: 1,5 % af verdens CO2-udledning stammer alene fra produktionen af kvælstofbaseret gødning.

Der er med andre ord et kæmpe potentiale – og forretningsmuligheder – i at genopfinde den mere end 100 år gamle metode til at producere gødning på en klimavenlig måde. Og det er præcis, hvad den danske startup NitroVolt i øjeblikket forsøger at gøre.

“Vi er baseret på et forskningsprojekt på DTU Fysik fra de sidste 6,5 år. Professor Ib Chorkendorff fik den oprindelige idé for over 20 år siden. Jeg blev ansat som ph.d.-studerende i 2017, og i 2018 fandt vi endelig en metode, der virkede,” fortæller Suzanne Zamany Andersen, CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More og medstifter af spinout-virksomheden NitroVolt, som er baseret på forskningen.

Virksomheden arbejder på at udvikle og kommercialisere den nye metode, som bruger elektricitet som drivkraft i produktionen sammen med vand og luft. Det betyder, at metoden kan bruge grøn energi til at dekarbonisere produktionen af gødning.

“Man kan få teknologien til at producere gødning i lille skala: en løsning i containerstørrelse. På den måde kan vi producere kvælstofbaseret gødning på hver enkelt gård i stedet for i de store centrale anlæg, hvor det så skal transporteres ud til landmanden, nogle gange halvvejs rundt om jorden,” forklarer Suzanne Zamany Andersen.

Opfindelsen er en ny metode, der producerer kulstofneutral gødning med grøn strøm på en decentraliseret måde. Det vil i sidste ende gøre landbrugssektoren mere modstandsdygtig over for eksterne faktorer, såsom krige og pandemier, som for nylig har skabt massive problemer for forsyningskæden af gødning: I 2022 skulle landmændene betale en merpris på 300-400% for at købe deres gødning, hvilket betød, at mange landmænd simpelthen ikke havde råd til det, de havde brug for.

Potentialet i opfindelsen er derfor enormt, da den lover at gøre landbruget selvforsynende og bæredygtigt. Men det kræver yderligere udvikling og massiv finansiering for at lykkes.

Fra forsker til forretningskvinde

Den akademiske verden påstår, at der findes mange nye, men ikke verificerbare måder at skabe ammoniak på. Andersen forsøgte at reproducere andre forskeres arbejde i løbet af sit første år som ph.d. – uden held. Ikke før hun og hendes team fandt en metode, der oprindeligt blev opdaget af forskere i Japan i 90’erne.

“Vi fandt en anden proces – som nu har ført til tre patenter – og publicerede den i Nature i 2019. Da vi først havde noget, der virkede, kunne de involverede professorer søge om flere midler, hvilket fik forskerholdet til at vokse til 12 fuldtidsansatte. Og vi havde så mange gennembrud – næsten hver uge,” siger Andersen.

Frem til 2021 var det i høj grad et forskningsprojekt på universitetet. De udviklede og opskalerede teknologien for at gøre den kommercielt relevant. Og sideløbende med forskningen vidste Suzanne, at hun ville starte virksomheden.

Hun bad sin kollega, Dr. Mattia Saccoccio, om at tage med på opstartsrejsen, og sammen tog de et erhvervskursus på Stanford University. Under dette kursus begyndte de at forstå markedet, den nuværende forsyningskæde, og de begyndte at få interesse fra potentielle kunder. De begyndte at skaffe finansiering ved først at ansøge om et Discovery Grant på DTU og derefter Spin-outs Denmark Masterclass-programmet. De kom med i det nationale VPX-acceleratorprogram på Institut for Fysik på DTU, og siden har de også fået finansiering fra en amerikansk fond.

“Som ingeniør kommer man let til at sidde fast i bare at ville bygge den bedste teknologi og tro, at når den er færdig, vil alle have den. Men det er ikke sandt. Man er nødt til at udvikle teknologi til markedet. I starten vidste jeg intet om gødning, men nu forstår vi smertepunkterne og processerne. Vores pitch plejede at være 90 procent videnskab. Nu er det 10 procent videnskab – resten er forretning,” siger Andersen.

Rejsen fra indledende forskning til en lovende startup har været vild, og det samme har overgangen fra ph.d.-studerende til CEO og medstifter af en spinout.

“Helt ærligt, jeg laver så mange forskellige opgaver. PR, webmaster, fundraising, ledelse af teamet – jeg skal varetage CEO-rollen, markedsanalyse, kundekontakt, investorkontakt og alt derimellem. Det er en ændring i tankegangen. Jeg nyder at være i laboratoriet, men det er ikke det, der er nødvendigt for at skubbe projektet fremad lige nu,” siger hun.

Stort input med stort output

NitroVolt ønsker at omdanne luft, vand og grøn elektricitet til gødning for at tilbyde en hurtig implementering af en bæredygtig måde at generere ammoniak decentralt i stor skala.

Opskriften og salgsargumentet er ret enkelt, men det kræver en kompliceret kemisk proces, der bruger elektricitet til at drive de to input til at reagere og danne ammoniak. Og der er stadig brug for en masse udvikling og demonstrationer, før den er klar til markedet.

“Opskalering er primært en teknologisk udfordring. Næste sommer er vores mål at have en pilotenhed, der producerer 1 kg om dagen. Derefter skal vi fundraise for at nå frem til en demonstrationsenhed på en gård, der producerer 50 kg om dagen,” siger Andersen og tilføjer, at den gennemsnitlige danske landmand har brug for 150 kg om dagen.

De planlægger at begynde at udleje enhederne om fire år, og i 2029 håber de at være rentable via salg af enheder. Efter 6,5 års forskning er tidslinjen stadig ret lang sammenlignet med andre startups. Men deres potentielle indflydelse er også langt større end din gennemsnitlige startup.

“Vi kan gøre gødning CO2-neutral og udvide det globale marked. De nuværende produktionsanlæg er milliardinvesteringer. Vi sigter mod en decentraliseret produktion på hver gård, hvilket vil give dele af verden adgang til gødning, som ikke er tilgængelig i dag. Målet er både en klimamæssig og humanitær effekt,” siger Andersen.

---

Fakta: Alumni fra Spin-outs Denmark

• NitroVolt deltog i det først kuld af spinouts i programmet under Spin-outs Denmark. Et forløb som finansierer løn til unge forskere turning entrepreneurs, udvikler deres entrepreneurship skills og understøtter udviklingen af virksomheden med erfarne iværksættere og forretningsfolk samt forretningsudviklere fra de danske universiteter.
• NitroVolt var allerede langt i forretningsudviklingen takket være et tidligere kursus på Standford. Til gengæld har networking-opportunity og forbindelsen til et netværk i industrien været meget værdifuld, fortæller Suzanne Zamany Andersen, CEO and co-founder af NitroVolt: “If you only talk with other engineering startups form DTU, it’s a bubble. You need to get out. The Kitchen in Aarhus has been very usefull to us – especially in terms of connections. Skylab is also amazing, but why not talk with scaleups at a national scale?”

---