You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Double U gør cykelparkering nemmere og mere mobil

Konceptet bag Double U’s mobile cykelparkering tog sin start for et år siden, da stifterne Daniel og Aurélia mødte hinanden til hackathonet ‘Climathon 2015’. Efter en radikal ændring af konceptet er de nu klar til at teste konceptet under årets Roskilde Festival.

Konceptet bag Double U’s mobile cykelparkering tog sin start for et år siden, da stifterne Daniel og Aurélia mødte hinanden til hackathonet ‘Climathon 2015’. Efter en radikal ændring af konceptet er de nu klar til at teste konceptet under årets Roskilde Festival.

Forbipasserende kigger nysgerrig på de u-formerede træplader, der er stillet op ved bagsiden af Orange Scene på årets Roskilde Festival. Selvom det ved første øjekast ligner en kunstinstallation af en slags, kan en cyklist konstaterer, ”at de har da vist fået nye cykelstativer i år,” da hun parkerer sin cykel i træpladerne.

Træpladerne er Double U‘s mobile cykelparkeringskoncept, som de i sidste øjeblik har fået lov at teste på Roskilde Festivalen.

”Vi fik kontrakten på plads for tre uger siden, og pladerne kom fra produktionen i sidste uge. Så der har været travlt” siger Daniel Espeland, som er partner i Double U, da jeg møder ham ved de friskt opstillede træcykelstativer.

Sammen med medstifter og designer Aurélia Durand udgør han Double U, som har designet et mobilt cykelstativ i bæredygtigt træ, der skal gøre cykelparkering ved events nemmere. Et koncept der ligger et stykke fra deres første version af mobil cykelparkering.

Fra hackathon til virksomhed

Double U tog sine spæde skridt til Climathon 2015, hvor de to stiftere i en gruppe på seks forsøgte at løse cykelparkering på en smartere måde.

”Vi designede en container med cykelparkering i, som man kunne stille op, hvor behovet var. Det var den ide, vi vandt Climathon 2015 med,” siger Aurélia Durand.

Sejren betød, at gruppen blev inviteret til COP21 i Paris med Climate KIC for at pitche deres ide. Og her fik de den feedback som betød, at de lavede konceptet helt om.

”Vi indså, at vi skulle lave en mere simpel løsning. Det skulle være lettere at transportere og sætte op end en container,” siger Aurélia Durand.

På det tidspunkt kørte ideen som en hobbyprojekt for de to stiftere. Ud fra feedbacken udviklede Aurélia Durand et nyt og mere mobilt design, og da hun præsenterede det for Daniel Espeland i januar i år, blev det begyndelsen for at Double U kunne blive til en rigtig virksomhed, med de to som stiftere.

To protyper senere fik de landet en aftale med året Roskilde Festival, og det nye og mere mobile koncept betyder, at de har leveret 1000 cykelparkeringspladsen på fem europaller.

Roskilde som ‘proof of concept’

18012017-DSC_0232

De 1000 cykelparkeringspladsen på Roskilde Festivalen er Double U’s første, store test af deres løsning.

”Vi er vildt glade for muligheden, vi har fået af Roskilde Festival til at vise vores koncept. Det er første gang vi tester konceptet i den størrelse i virkeligheden, så det er spændende at observere, hvordan folk tager imod det,” siger Daniel Espeland.

Ud over at levere cykelparkeringspladsen, forsøger Double U også at gøre cykelturen til festivalen til en god oplevelse.

”Vi har talt med festivaler og events som fortæller, at rigtig mange cykler stadig står der efter festivalen er overstået, fordi folk glemmer, hvor de har stillet dem. Så det forsøger vi også at gøre noget ved,” siger Daniel Espeland.

Løsningen er at stille strandflag med dyremotiver op, som forhåbentlig får de glemsomme gæster til at huske, hvor cyklen står.

Hvis konceptet virker under festivalen, lurer der flere aftaler om udlejning af den unge virksomheds mobile cykelstativer – blandt andet med andre festivaler, events og kommuner. Og stifterne tror selv så meget på ideen, at de nu satser fuldt på konceptet.

”Vi har fået oprettet os som virksomhed, så vi kan udskrive fakturaer, og jeg har lige sagt mine dagpenge op i dag. Så nu er det all-in,” siger Daniel Espeland.

[patreon]

FLERE FRA COMMUNITY