You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Efter 8 år skal der sælges mere end børnetøj hos Reshopper

@sebastian

Med 150.000 månedlige brugere har Reshopper sat sig massivt på markedet for genbrugssalg af børneting. Nu åbner platformen for første gang for brugtsalg i nye kategorier.

Med 150.000 månedlige brugere har Reshopper sat sig massivt på markedet for genbrugssalg af børneting. Nu åbner platformen for første gang for brugtsalg i nye kategorier.

Det stod egentlig ret hurtigt klart, at Reshopper skulle satse benhårdt på nichen for genbrugssalg af børneting, da de fire stiftere i 2011 satte sig for at udfordre Den Blå Avis og Trendssales med en app-markedsplads for private.

”Vi vidste fra start, at vi ikke havde muskler nok til at kæmpe en direkte kamp mod DBA. Vi blev nødt til at tænke på, hvordan vi kunne differentiere os i det her marked. Det her med at dykke ned i en vertikal, kunne vi se, at der var rigtig mange fede ting i – og da vi selv lige var blevet forældre, var børneting en oplagt vej at gå,” fortæller Nicolai Danmark Johannesen, som er CEO og medstifter af Reshopper.

Som medstifter af det sociale netværk Singleplus havde han erfaring fra tidligere, hvor det var lykkedess at kapre markedsandele fra giganten dating.dk ved at satse på singler med børn.

Niche-strategien viste sig da også at være effektiv som markedsplads: Lige nu har Reshopper over to mio. annoncer for børneting, appen har 150.000 aktive brugere om måneden og de seneste tolv måneder har de omsat for et trecifret millionbeløb via private handler.

Men samtidig valgte stifterne fra start det brede navn ”Reshopper”, så døren stod på klem for at åbne brugtmarkedet for nye kategorier. Og det sker nu for første gang – efter 8 år på markedet.

Hellere 100 glade end én million ligeglade

Nicolai Danmark Johannesen fortæller, at de tre stiftere fra start var meget inspireret af Airbnb-stifteren Brian Chesky, som sagde ”det er bedre at have 100 mennesker som elsker dig, end en million mennesker der synes nogenlunde om dig”.

Derfor har det også været vigtigt for teamet, at lanceringen af de nye Reshopper-vertikaler skete i forlængelse af ”børnetingene”, som fra dag ét har været omdrejningspunktet på brugtmarkedet i appen, så virksomheden var tro mod sin DNA. Men med kombinationen af kategorierne ”til bolig” og ”til mor”, og en undersøgelse blandt 5000 brugere, der viste at 95 procent var klar til at bruge Reshopper til voksenting, følte virksomheden sig klar til at åbne op for det nye tiltag.

”Vi har hele tiden flirtet med tanken om at servicere flere områder, og det har været et langt tilløb. Men med de vertikaler vi går ind i nu, er det stadig børnefamiliernes markedsplads,” siger Nicolai Danmark Johannesen.

Stifterne overvejede at give de nye kategorier sin egen app, men i stedet er de indarbejdet i samme app med en swipe-løsning.

Man må bare kaste sig ud i det

Indtil videre er de nye kategorier kun åbnet for de betalende brugere af Reshopper. Men inden længe bliver kategorierne tilgængelig for alle 150.000 brugere – en tiltag stifteren med spænding ser frem til, hvordan brugerskaren tager mod.

”Som startup må man bare kaste nogle ting ud og se, hvor det bærer hen af. Vi gør det på baggrund af et behov, og opstår der nye behov undervejs, så ser vi på det,” siger han.

Funktionen forventes at blive lanceret for alle brugere i løbet af næste uge.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY