Entreprenørskab i uddannelsessektoren

Entreprenørskab er kommet på semesterplanen: »I Danmark skal vi leve af innovation og evnen til at spotte gode idéer«

Entreprenørskab er blevet et vigtigt indsatsområde på de danske universiteter, hvor de studerende i stigende grad får brede kompetencer inden for iværksætteri og innovation, der ikke nødvendigvis rimer på startups og væksteventyr. »Det handler i høj grad om at kunne se sit felt eller sin ekspertise i en bredere sammenhæng,« lyder vurderingen.

Entreprenørskab er blevet et vigtigt indsatsområde på de danske universiteter, hvor de studerende i stigende grad får brede kompetencer inden for iværksætteri og innovation, der ikke nødvendigvis rimer på startups og væksteventyr. »Det handler i høj grad om at kunne se sit felt eller sin ekspertise i en bredere sammenhæng,« lyder vurderingen.

Artiklen er en del af magasinet ‘From University to Unicorn 2021’. Du kan læse hele magasinet online her.


Gennem de seneste årtier er entreprenørskab, iværksætteri og innovation blevet vigtigere og vigtigere. Det har man også kunnet mærke uddannelsessystemet, hvor et øget fokus skal sikre, at samfundet på tværs af både den private og offentlige sektor kan nyde godt af en innovativ og initiativrig arbejdsstyrke. For entreprenørskab er ikke nødvendigvis at starte en virksomhed eller opfinde et nyt produkt. Det er evnen til at opdage, vurdere og udnytte nye muligheder – en måde at tænke og arbejde på, som så mange som muligt skal i berøring med, hvis vi skal løse de store samfundsudfordringer, vi står over for.

“I Danmark skal vi leve af innovation og evnen til at spotte gode idéer. Hvis vi kan nuancere forståelsen af entreprenørskab i uddannelsessystemet, så den bredere værdi af entreprenante kompetencer understøttes, ligger der et kæmpe udviklingspotentiale i både den offentlige sektor og det eksisterende erhvervsliv. Det vil hjælpe os, når vi skal løse nogle af de store samfundsudfordringer, vi står overfor. Vi har behov for mere iværksætteri og entreprenørskab over en bred kam,” fortæller Emilie Normann, som er Chef for forskning, analyse og videregående uddannelser i Fonden for Entreprenørskab.

Emilie Normann, Chef for forskning, analyse & vidergående uddannelser i Fonden for Entreprenørskab

Fonden for Entreprenørskab er en privat erhvervsdrivende fond primært finansieret af et partnerskab mellem Erhvervsministeriet, Børne- og undervisningsministeriet, Forsknings- og uddannelsesministeriet og Kulturministeriet, som arbejder for at fremme entreprenørskab, innovation og iværksætteri i hele uddannelsessystemet.

Ambitionen er, at innovation og iværksætteri skal blive en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer. Men at sikre, at alle elever og studerende evner at tænke nyt, se muligheder og omsætte ideer til værdi, indebærer også en bredere forståelse af entreprenørskab som helhed, mener Emilie Normann.

“En af vores hovedopgaver er at give et nuanceret indblik i, hvad entreprenørskab er. Det er mange ting, og jo ikke nødvendigvis altid at lave et startup. Vi arbejder for at få dimittender, der kan skabe værdi og forandring over en bred kam. Man kan sagtens innovere, søsætte nye initiativer eller gøre ting smartere inden for nogle allerede etablerede rammer og stadig have en positiv effekt på samfundet. Det behøver man ikke sit eget CVR-nummer for at gøre,” vurderer forskningschefen.

Den pointe vækker genklang hos de danske universiteter. I alt fik cirka 48.000 studerende på tværs af de videregående uddannelser undervisning i entreprenørskab gennem næsten 1.100 forskellige kurser om emnet i skoleåret 2019/2020. I 2010/2011 lå tallet på blot 18.100 studerende. Det gør flere og flere dimittender i stand til at sætte deres fag i spil på nye måder.

“En geografistuderende, der arbejder intelligent med data kan skabe værdi i samarbejde med interessenter uden for sit fag. Det handler i høj grad om at kunne se sit felt eller sin ekspertise i en bredere sammenhæng. Og det er blandt andet nogle af de kompetencer, vi forsøger at hjælpe universiteterne med at fremme,” fortæller Normann.

KU-studerende lærer metoden bag innovation

Ifølge Københavns Universitets egne tal udspringer 300 nye virksomheder hvert år fra bygningerne på Amager, Nørrebro og Indre by. Men på KU er det vigtigt, at de studerende får kompetencer, der rækker udover en konkret virksomhed eller et produkt, hvis de skal bidrage positivt til fremtidens samfund. De skal forstå hele metodologien bag at arbejde med store udfordringer og løsninger, fortæller underviserne i entreprenørskab på KU Science.

“På KU arbejder vi altid problemorienteret ud fra de store samfundsudfordringer – alt fra klima og fossile brændstoffer til madspild og plastik i havene. Det danner grobunden for, hvad de studerende arbejder med resten af semesteret. Vi plejer altid at sige som noget af det første, at hvis man allerede har en færdigudviklet løsning i tankerne, skal man lægge den væk. For formålet med kurset er ikke, at de skal være klar til at lave et startup. De skal lære elementerne i en innovationsproces. En måde at tænke på,” fortæller Teis Hansen, der professor i innovation og entreprenørskab på universitetet.

Teis Hansen, professor i innovation og entreprenørskab på KU Science. Foto: Terje Heiestad.

Det handler i højere grad om at facilitere en proces. De studerende læser gennem kurset både fagfaglige akademiske tekster, men lærer også at arbejde problemorienteret snarere end løsningsorienteret. Det akademiske islæt ryger aldrig helt ud ad vinduet til fordel for en mere praktisk tilgang, fortæller underviserne.

“Overordnet set arbejder vi ud fra den gamle devise om, at hvis man har en time til at løse et problem, skal man bruge 55 minutter på at forstå det og 5 minutter på at løse det. Så vi forsøger konkret at dygtiggøre de studerende inden for blandt andet dataindsamling og problemformulering, -indkredsning og -forståelse,” fortæller Teis Hansen.

Den tilgang gør, at de studerende kan skabe værdi på tværs af sektorer, felter og virksomheder. Også uden for startup-økosystemet.

“Innovation og iværksætteri er mindst lige så vigtigt uden for hele startupverdenen. Vi gør meget ud af, at entreprenørskab ikke nødvendigvis er forbundet med en monetær værdi. Brugere behøver ikke at være kunder, men kan lige så vel være borgere i en kommune eller medarbejdere i en stor virksomhed. I den offentlige sektor er det for eksempel lige så vigtigt at spørge: ‘Hvordan kunne man levere den her service på en anden måde?'” Fortæller Ghita Dragsdahl Lauritzen, der er Ph.d. og adjunkt på KU Science med speciale i innovation og tværsektorielle partnerskaber.

Bløde kompetencer kan blive en benhård styrke

På Roskilde Universitet er entreprenørskabsundervisningen særligt rundet af RUCs varetegn, den pædagogiske model Problemorienteret Projektlæring (PPL), der vægter blandt andet gruppe- og projektarbejde, deltagerstyring og tværfaglighed højt, fortæller Araceli Bjarklev, som er ansvarlig for RUC Entrepreneurship Lab.

“På RUC er det muligt at arbejde projektbaseret i alle semestre, og gennem for eksempel vores projektbank, hvor virksomheder registrerer sig og efterspørger en løsning på en udfordring, bliver de studerende præsenteret for konkrete samarbejdsmuligheder med erhvervslivet, som de kan lade indgå i semesteret.”

“Vi ser os selv som en del af et økosystem. Så snart startups fra erhvervshusenes innvationshubs vokser sig lidt større, får de skaleringsudfordringer, som bliver til samarbejdsprojekter for de studerende på RUC. Virksomhederne har ofte teknikken på plads, men mangler alt fra kommunikationsstrategi og community-dannelse til en impact-måling eller borgersegmentering,” beretter Araceli Bjarklev.

Araceli Bjarklev, RUC Entrepreneurship Lab.

Projekter og samarbejder er i højsædet. Hvert semester holder RUC en såkaldt innovationscamp, hvor virksomheder efter projektoplæg bliver matchet med studerende eller forskere til et samarbejde. Siden initiativet blev lanceret i 2020, har 400 studerende deltaget og iværksat i alt 50 samarbejdsprojekter. De studerende kan integrere et samarbejdsprojekt som et undervisningsmodul på op til 15 ECTS-point.

Universitetet huser i dag Centret for Socialt Entreprenørskab og udbyder derudover en masteruddannelse inden for samme område. Og netop krydsfeltet mellem hårde data og bløde kompetencer er en af RUCs helt store styrker. De mange humaniora- og samfundsfaglige studerende forstår, at innovation ikke kun er opfindelsen af en ny robot eller pille, fortæller Bjarklev.

“Vi opfordrer vores studerende til selv at blive iværksættere, men ved også, at mange har de her bløde færdigheder, som egner sig enormt godt til at innovere inden for eksisterende rammer eller partnerskaber; at udvikle nye modeller, nye teorier eller nye måder at bringe forskellige sektorer i samarbejde på. Blikket for det tværfaglige bliver mere og mere værdifuldt i takt med, at socialøkonomiske løsninger får mere og mere medvind,” vurderer Araceli Bjarklev.

Tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev

...så får du de seneste nyheder og største historier om tech og startups lige i indbakken!

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY