You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

ESA BIC Danmark: Danske virksomheder skyder mod rummet med skræddersyet acceleratorprogram

@Redaktionen

ESA BIC Danmark fungerer som et springbræt for danske virksomheder. Gennem deres acceleratorprogram “Nordic Launch” får spirende iværksættere inden for rumsektoren en enestående chance for at intensivere udviklingen af deres startups så de bliver klar til forretningsinkubation.

ESA BIC Danmark fungerer som et springbræt for danske virksomheder. Gennem deres acceleratorprogram “Nordic Launch” får spirende iværksættere inden for rumsektoren en enestående chance for at intensivere udviklingen af deres startups så de bliver klar til forretningsinkubation.

This post is also available in: English

I sommeren 2024 er ESA BIC DK endnu engang værter for deres acceleratorprogram “Nordic Launch”, hvor unge rumteknologiske startups får hjælp til at sætte skub i deres vækstrejse. Samtidig er programmet designet til at støtte de lovende startups i at udforme en vellykket ansøgning til ESA BIC DK.

“At starte din rumiværksætter-rejse med Nordic Launch giver dig en unik fordel, da du vil modtage eksklusiv ansøgningsstøtte til ESA BIC-programmet. Denne støtte er tilpasset til at forfine dit projekt og din ansøgning, hvilket sikrer, at det skiller sig ud og stemmer overens med ESA BIC’s strenge kriterier. Det er en enestående chance for at styrke din virksomheds potentiale ved hjælp af rådgivning fra eksperter, så du kan opnå succes i den konkurrenceprægede rumsektor i,” forklarer Sune Nordentoft Lauritsen.

Sune Nordentoft Lauritsen Managing Director hos ESA BIC Danmark

Ved at deltage i Nordic Launch får man specialiseret forretningsudvikling og teknisk vejledning. Blandt andet kan man få indblik i værdifuld viden, erfaringer og indsigter, gennem workshops og foredrag  af førende eksperter indenfor rumsektoren, som vil belyse det enorme potentiale og de muligheder der venter i rumindustrien. Man får yderligere muligheden for at  styrke sin finansielle strategi og værdiansættelse, mens du samtidig blive en del af Europas største rum innovationsnetværk. Dette åbner dørene for værdifulde møder med branchens aktører og udvider dit professionelle netværk. 

Enhver rum-relateret startups fra enten Danmark, Norge, Sverige eller Estland kan ansøge. Der er blot få kriterier som skal være opfyldt; Din startup skal have en gyldig forbindelse til rummet. Du skal have etableret et team og have et veldefineret koncept til din startup. Din virksomhed skal være registreret, eller have til hensigt at registrere den i enten Danmark, Norge, Sverige eller Estland.

En ny æra for rumsektoren

ESA BIC giver mulighed for at træde ind i rumalderen og udnytte potentialet i rumteknologi og -data. Selvom mange forbinder rummet med Andreas Mogensens rumrejser, NASA og Elon Musks rumraketter, så bliver teknologien også brugt til at løse udfordringer her på Jorden. Hvorfor der gemmer sig et enormt potentiale i branchen.

“Rumindustrien oplever en rivende udvikling for øjeblikket takket være en række teknologiske fremskridt. Et eksempel er genbrugelige raketter, der har revolutioneret omkostningerne ved rummissioner. SpaceX’s Falcon-raketter er et godt eksempel, hvor første trin af raketten returnerer til Jorden for at blive genbrugt i fremtidige missioner. Falcon-raketterne har radikalt sænket omkostningerne ved at sende ting ud i rummet. Et andet eksempel er kæmpemæssige satellitkonstellationer, som fx Starlink, til mobilkommunikation over hele jordkloden. Om få år vil vi kunne kommunikere via satellit med vores almindelige smartphones over hele Jorden. Et tredje eksempel er udviklingen af billige mikrosatellitter, de såkaldte CubeSat, som har demokratiseret adgangen til rummet, hvilket gør det muligt for universiteter, små virksomheder, og endda gymnasieskoler at udføre rumforskning, ” fortæller Sune og fortsætter;

”En væsentlig grund til at rumsektoren er i voldsom vækst er, at det er blevet nemmere og billigere at udnytte rummet kommercielt. Det er ikke længere forbeholdt store nationer eller virksomheder. Rumsektoren tiltrækker sig også interesse, fordi satellitter spiller en afgørende rolle i overvågning af klimaændringer, naturkatastrofer og miljøovervågning. Så rummet er blevet afgørende for at forstå og adressere miljømæssige udfordringer på globalt plan. Endelig er satellitter også i stigende grad vigtige for vores forsvar og sikkerhed, som jo står højt på dagsordenen i disse år”.

En stor fordel ved ESA BIC er, at man får muligheden for at skabe forbindelser på tværs af sektorer, eftersom rumsektoren spænder bredt. Så ved at bringe danske virksomheder sammen med eksperter inden for rumindustrien, åbner der sig en verden af muligheder for samarbejde og vidensdeling for de startups der sidder i inkubatoren.

Gennem ESA BIC får virksomheder ikke kun adgang til teknologiske ressourcer, støtte- og udviklingsmuligheder samt specialiseret forretningsudvikling, men det indebærer også en økonomisk pakke på 50.000 EURO, der sikrer vækst og innovation.


NORDIC LAUNCH

  • NORDIC LAUNCH, et 6-dages ESA-accelerator for nordiske rumentreprenører, gør sig klar til sin tredje udgave i august 2024 som en hybrid begivenhed. Programmet tilbyder skræddersyet forretningsudvikling, teknisk vejledning og særlig ansøgningsstøtte til ESA’s forretningsinkubationsprogram, ESA BIC. NORDIC LAUNCH er en unik mulighed for at få adgang til det største europæiske rum innovationsnetværk, som tilbyder direkte adgang til finansiering, øger din troværdighed blandt klienter og investorer, og hvor omfattende støtte er lige ved hånden, alt sammen under ESA’s højt estimerede  godkendelse.
  • Målet med NORDIC LAUNCH er at intensivere udviklingen afstartups til at gå ind i inkubation ved ESA BIC Danmark, ESA BIC Norge, ESA BIC Sverige & ESA BIC Estland.
  • For at ansøge skal din startup have en gyldig rummæssig tilknytning, et etableret team og en veldefineret koncept for din virksomhed. Derudover skal din virksomhed være registreret, eller du skal have til hensigt at registrere den i et af de fire deltagende nordiske lande.
  • Der er en ansøgningsgebyr på 100 EUR pr. startup. Deltagergebyret skal kun betales, hvis din ansøgning til Nordic Launch bliver  godkendt. Studerende kan deltage uden omkostninger.
  • Ansøgningsdeadline er den 9. juni 2024. Læs mere og ansøg på https://nordiclaunch.space/
  • Hvis du har spørgsmål om programmet  eller andre henvendelser, bedes du kontakte Lisa Bergmann, Marketing Manager på lisab@esabic.dk.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY