You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Faret vild i den digitale jungle? Salesforce giver 12 tips til en mere forbundet forretning

@Redaktionen

Et digitalt tigerspring og stigende krav fra både medarbejdere og kunder kalder på en ny opskrift på fremtidens SMV. Salesforce giver her 12 tips til en mere forbundet fremtid.


Artiklen er udgivet i samarbejde med Salesforce.


Små- og mellemstore virksomheder (SMV’er) er i gang med digitaliseringen på forskellige måder og i forskellige tempi for at imødekommende de stigende krav fra både kunder og medarbejdere.

Nye, smarte værktøjer er blevet tilgængelige i en grad, hvor alene mængden af muligheder kan være overvældende. Heldigvis findes der ikke ét rigtigt svar på, hvordan man griber digitaliseringsgevinsten; hver indsats skal skræddersyes til den enkelte virksomhed.

Et vigtigt fællestræk er dog, at de nye digitale processer skal tænkes sammen. Derfor har Salesforce samlet 12 tips til at forbedre forbindelsen mellem virksomhedens afdelinger, siloer og initiativer:

1: Skab én kilde til sandheden

Alle SMV’er råder over data, men den er ofte ustruktureret og fragmenteret. Single Source of Truth – eller SSOT – er en datakilde, som kan tilgås af hele organisationen, så alle har adgang til den samme information på samme tid.

Det betyder, at dataen aldrig er fragmenteret, misvisende eller ikke er opdateret. Og mindst lige så vigtigt: Det giver mulighed for bedre samarbejde på tværs af jobfunktioner og afdelinger, hvilket hjælper med at fremtidssikre virksomhedens talentmasse i takt med at traditionelle roller ændrer og udvikler sig.

2: Etabler rapportering i realtid og opdater øjeblikkeligt data

Organisationen skal sikre, at den samlede datakilde (SSOT), de skaber, understøtter rapportering i realtid og opdateres øjeblikkeligt, når en af virksomhedens medarbejdere eller systemer får ny information, som kan tilføjes.

For mange virksomheder arbejder med ”skjult” data – enten i datasiloer, der ikke er forbundet med resten af virksomheden, personlige indbakker, på skriveborde, i cloud-folders eller word-dokumenter. Ved at skabe en samlende platform, der opdateres øjeblikkeligt, skal SMV’er ikke bekymre sig om versionskontrol, kritisk data der forsvinder, eller teams, der arbejder med forskellige datakilder.

3: Forbind både data og mennesker

Akkurat som forretningsområder skal mennesker også forbindes. Planlæg periodiske møder på tværs af afdelinger og funktioner – enten på kontoret eller virtuelt – for at sikre, at alle trækker i samme retning. Møderne højner samtidig moralen og skaber teams, som er investeret i hele forretningen – ikke kun deres egen afdeling.

4: Strømlin forretningsværktøjer og -processer

Nogle virksomheder lider af “TMT” – Too Many Tools. Det sker, når virksomheder bliver ved med at tilføje nye værktøjer til den eksisterende infrastruktur uden at overveje, hvordan det hele passer sammen. Den software-gæld går ud over medarbejderne, som tvinges til at håndtere en håndfuld bøvlede værktøjer, der ikke er integrerede eller er designede til at arbejde sammen. Ved at skabe en integreret infrastruktur og centralisere data fra gamle systemer kan virksomheder strømline processer og praksisser. Det øger effektiviteten og giver gladere medarbejdere.

5: Del de interne processer

En af nøglefordelene, når man forbinder forretningsprocesser, er øget gennemsigtighed. I nogle organisationer giver det mening at dele KPI’er (Key Performance Indicators) som en måde at få forskellige teams til at arbejde mod samme mål. Samtidig er det vigtigt at dele indsigter om den interne drift og etablere tillid mellem stakeholders. Faktisk beretter både medarbejdere og CEO’s om aktiv mistillid til deres forretningsdata. Ved at arbejde med den samme data i realtid, kan teams være sikre på, at de bruger den mest opdaterede information fra en troværdig kilde.

6: Dokumenter og kortlæg nye processer

Et vigtigt aspekt i at forbinde forretningen er at skabe en sum, der er større end de enkelte dele. Med andre ord, skal SMV’er fokusere på de integrationer, der skaber værdi for dem. Det er svært at føre ud i livet uden en ordentlig plan, som besvarer spørgsmålet: Hvor skaber det værdi?

7: Få feedback fra stakeholders

Enhver stor forretningstransformation kræver en kulturel transformation for at nå sit fulde potentiale. Forandringer er svære for nogle mennesker – derfor er det vigtigt at få stakeholders med om bord. Feedback og forslag fra centrale medarbejdere er en værdifuld måde at identificere frustration, problemer eller flaskehalse i et nyt system.

8: Giv teams mandat til at skabe egne løsninger

At gentænke gamle infrastrukturer og forbinde processer er en utroligt god måde at give teams et større mandat, og virksomheder kan gå skridtet videre ved at opfordre medarbejdere til at blive udviklere. Det har aldrig været nemmere for teams at bruge no-code eller low-code platforme til at skabe apps uden at have nogen

programmeringserfaring. Medarbejdere kan simpelthen drag-and-droppe komponenter for at skabe skræddersyede løsninger – og på den måde blive deres egen it-afdeling.

9: Kig på langsigtede forretningsmål og brug forbundne processer til at adressere dem

Ligesom digital transformation fungerer forbundne forretningsprocesser bedst med et større mål for øje. Så før man går i gang, skal organisationen evaluere sine langsigtede mål, og vurdere hvordan forbundne processer bedst understøtter dem. For eksempel, hvis en virksomheds mål er at vækste, kan man kigge på, hvordan forbindelsen mellem salg og marketing kan hjælpe med at identificere huller i markedet, der kan udvikles nye produkter og services til.

10: Tilbyd videreuddannelse så arbejdsstyrken kan blive klogere på data og lære nye roller

En videreuddannet arbejdsstyrke hjælper ikke bare virksomheden med at pivotere, når der er behov for det, det giver også mere loyale medarbejdere og bedre forhold på den lange bane. Det booster medarbejdernes tilfredshed og reducerer churn rate, hvilket kan være omkostningstungt for SMV’er. At få glade medarbejdere, der er bedre rustet til fremtiden og i stand til at arbejde, hvor end der er brug for dem, er nemmere end nogensinde – takket være digitale træningsplatforme on-demand.

11: Brug workflow automation

En af de nemmeste og mest effektive måder at styrke medarbejderne på er ved at introducere AI-værktøjer. Og mens der er meget snak om, at kunstig intelligens og automation fører til afskedigelse af medarbejdere, så er sandheden at AI er bedre til at hjælpe medarbejdere end til at erstatte dem. Ved at automatisere træge rutineopgaver kan små virksomheder frigøre tid, som medarbejdere kan bruge på mere kreative og meningsfulde arbejdsopgaver.

12: Bliv ved med at optimere de nye processer

Alt er en læringsrejse. Forbundne processer kan åbne for nogle overraskende fordele, og det er vigtigt at gribe mulighederne i takt med, at de viser sig. Undervejs skal SMV’er finde ud af, hvilke nye tiltag der fungerer, og hvilke der skal tilpasses yderligere – og derefter tweake, evaluere og gentage. Og som forbindelses-rejsen fortsætter, skal processerne konstant justeres og optimeres igen, så SMV’er kan blive den stærkeste, mest agile og mest modstandsdygtige version af sig selv.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY