Fintechs digitaliserer nye områder af formueforvaltningen

Hvad er din helt store drøm i livet? At rejse jorden rundt? Et års orlov? Eller at gå tidligt på pension?

Uanset drømmen er det her fintech-selskabet Dreamplan starter med kunderne. For drømme koster ofte penge, og den erkendelse bruger startuppet til at analyse drømmens konsekvenser for den øvrige økonomi.

”Jeg fandt ud af, at 70 procent af danskerne i retail bank-segmentet ikke rigtigt får optimeret sin økonomi. Der er mange produkter, og de ellers dygtige bankrådgivere kender ikke dem alle sammen lige godt. Men vores digitale løsning får kigget på tværs af økonomien og ser, om man kan få mere ud af den opsparing eller gæld, man har, så man kan realisere sine drømme i hverdagen,” forklarer Stine Kalmer Jørgensen, CEO og medstifter af Dreamplan, som kommer med mange års erfaring som digital forretningsudvikler i den finansielle sektor.

Startuppet inkluderer både privatøkonomi, boliglån, opsparing og pension. På den måde kan Dreamplan strukturere formue og gæld optimalt ud fra det fulde billede. Nås drømmen fx hurtigst ved at investere i aktier, spare op til pension eller afdrage yderligere på realkreditten – og er der skattefordele ved det ene frem for det andet?

”Kulturelt er vi meget fokuseret på, at al gæld er dårlig. Men sådan er det langt fra altid. Nogle gange kan det bedst betale sig at betale af, men andre gange er det bedre at investere i aktier – eller i dén livsdrøm, man har. Og ved hjælp af teknologi kan vi skalere de dygtigste rådgivere på området op, så de kan håndtere mange flere kunder til en meget lavere pris,” siger Stine Kalmer Jørgensen.

Formueforvaltning for alle

De seneste år er robotinvestorer som June fra Danske Bank, Nora fra Nordea og startuppet Nord.Investments vokset voldsomt i popularitet. Sidstnævnte gik i luften i 2017, og er siden vokset til 4.000 kunder og 1,1 mia. kroner under forvaltning.

Teknologien har været med til at åbne aktiemarkedet op for flere, og meget tyder altså på, at der er en sult efter at få hjælp til formueplejen, hvis bare den er tilgængelig. Og en ny generation af digital formuepleje hjælper ikke bare med at investere i aktier, men tager vores formuer under kærlig behandling på nye måder.

Mens Dreamplan tager et bredt perspektiv på opsparing gennem livet, kigger startuppet Tobi mere snævert på at forvalte børneopsparingen mere fornuftigt.

”Den basale indsigt er, at en langsigtet børneopsparing har mange paralleller til pension, men alligevel står størstedelen i dag i kontanter. Det var afsættet for os: Hvordan kan det være, at børnene – som vi ser som det vigtigste i vores liv – ikke får forvaltet deres opsparing bedre?” siger Jacob Munk-Stander, medstifter og CEO i Tobi.

Rejsen begyndte for flere år siden, da han selv stod og manglede en opsparing med et fornuftigt afkast til sine børn. Og han var ikke alene, for efter bare få måneder i markedet har Tobi oprettet opsparinger for 1.000 børn og små 10 mio. kroner – børneopsparinger som er investeret i aktier og obligationer til et forventet bedre afkast, end de klassiske børneopsparinger.

Egentlig er det ikke raketvidenskab at investere børnesparingen i aktier. Det der gør Tobi unik er, at de gør det nemt: Med digital onboarding kan kunderne hjælpe sig selv i gang, og platformen sørger for at rapportere behørigt til skat.

”Forældrene har manglet viden om muligheden og et sted at gå hen, for at eksekvere på den. Traditionelt har det kun være ’high net worth’-kunder, som har fået den service, men vi fjerner de umiddelbare barrierer for at gå i gang. Og jo nemmere vi kan gøre det, jo flere kan vi få i gang med at spare bedre op,” siger Jacob Munk-Stander.

Netop tanken om at demokratisere god formuerådgivning, er også afgørende for Dreamplan. De har godtnok en plan om at tage penge for rådgivningen for at bevare deres uvildighed, men stifteren lover, at prisen bliver på ”et Netflix-agtigt niveau”. Også selvom 70 procent af de nuværende brugere er blevet mindst 500.000 kroner rigere i løbet af deres liv ved at bruge rådgivningen fra Dreamplan.

”For os er det et kæmpe demokratiserings-play. De mest velhavende skal nok få optimeret skatten rigtig, men i dag er mange overladt til sig selv på det her felt, som er ret kompliceret, fordi der er en masse regler. Og mange af vores kunder er højtuddannede mennesker – men hvis ikke du bruger din tid på at dykke ned i det her felt, så er der mange dele, som er kontraintuitive. Det er svært at forstå, at det kan give mening at beholde sin gæld,” siger Stine Kalmer Jørgensen fra Dreamplan.

Godt for både markedet og forbrugerne

Mens investeringsrobotterne har gjort aktiemarkedet tilgængelig for flere, har de også mødt modstand. For hvis robotter begynder at handle mod hinanden eller bliver ramt af en software-fejl, gør det så ikke aktiemarkedet ustabilt?

Ifølge Frederik Lundtofte, professor og Head of Finance Research Group ved Aalborg University Business School, er der mulige negative aspekter ved robotterne. Men mest af alt har teknologien været god for aktiemarkedet, fordi det har været med til at åbne det op for flere og dermed fået flere penge ind i markederne, forklarer han.

“Robots give the markets higher liquidity, because they are getting people into the stock market at a higher rate because of the ease of access and lower cost of trading,” siger Frederik Lundtofte, og tilføjer at nye studier viser, at volatiliteten i markedet også bliver lavere med robothjælp.

Hvilken indflydelse de nye værktøjer til formuepleje vil få på både markedet og den enkeltes privatøkonomi er svært at spå om endnu. Men ifølge professoren, er der ikke noget fra den første teknologiske bølge der tyder på, at det vil være en dårlig ting for markedet. Nok snarere tvært imod.

”Technology increases accessibility. It allows companies to scale up their best advisors, so more people can get some sensible advice. We’ve seen in recent years that more people are investing, and this could just add some fire to that trend. And generally we find that people invest too little and take too little risk in their long term savings. This could potentially help allocate more into the stock-market – which Is good for the market as well as retail investors,” siger Frederik Lundtofte.

Meget mere på vej

Tobi er ikke i tvivl om, at de har fundet et hul i markedet med sin aktiebaserede børneopsparing. Spørgsmålet er bare, om der også er et marked i hullet.

”For vores kunder er det Tobi eller ingen børneopsparing i aktier. I dag ejer danske børn mellem 15 og 20 mia. kroner, hvor af to tredjedele står i kontanter. Men indenfor wealth management er det jo ikke mange penge,” siger Jacob Munk-Stander fra Tobi.

Derfor ser Tobi også sig selv som et generations-projekt, der kan få børn, forældre og bedsteforældre til at tale sammen om økonomi. Børneopsparingen er bare første skridt, for i forlængelse af den vil Tobi på sigt også favne de regler og den praktik, der kan være mellem generationernes økonomi – særligt når det gælder arv.

”Det handler om at gøre det tilgængeligt og at få samtalen. Noget af det er teknologi, som gør det tilgængeligt, men meget er også bare at se behovet og skære alt det fra, som ikke er nødvendigt for at komme frem til det rigtige,” siger Jacob Munk-Stander, og fortsætter:
”I dag er wealth management industrien slet ikke blevet udfordret af teknologi som fx betalinger er. Så det tror jeg, der kommer til at ske meget mere af.”