You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Firi: Kan den nye EU-lovgivning ændre retorikken omkring krypto?

Ifølge Karina Rothof Brix, landechef i kryptobørsen Firi, bliver den nye EU-regulering af kryptovaluta, MiCa, et vendepunkt for teknologien.
Den nye MiCa-lovgivning i EU bliver et tydeligt signal til alle medlemslande om, at krypto er fremtiden. Og ved at underkende værdien i teknologien, risikerer man at svækker man den nationale konkurrenceevne, mener Karina Rothof Brix, landechef i kryptobørsen Firi.

I flere år har begreber som ’det vilde vesten’ lydt fra toneangivende aktører i Danmark, når talen faldt på krypto. Det var noget, man burde holde sig fra og svarede til at eje “glasperler” lød nogle af udsagnene, der mange steder blev gengivet ukritisk af medier uden stillingtagen til teknologien eller den faktiske udbredelse i verden.

Derfor er det tankevækkende at følge med i, at Skattestyrelsen nu indstiller den stabile krypto “Dai” som legitim valuta til aflønning. For samtidig henviser Skattestyrelsen nemlig til Danmarks Nationalbanks definition, der ikke betragter krypto som valuta, men som “glasperler” uden værdi.

Dermed bliver det også spændende at se, hvordan retorikken udvikler sig, når EU snart endeligt vedtager den kryptolovgivning, de har arbejdet på siden 2019. I efteråret 2022 blev der nemlig lagt sidste hånd på indholdet og teksten til den omtalte MiCa-regulering; en forordning der vil gælde i alle lande i EU og overgå national lovgivning.

Mica regulerer nemlig markedet for kryptoaktiver og omfatter udstedere af kryptoaktiver uden dækning og såkaldte stablecoins samt de markedspladser og wallets, der håndterer kryptoaktiver. Og i lovteksterne lægger man ikke skjul på, at der er kæmpe innovationsmuligheder i anvendelsen af krypto, og at man ikke med lovgivningen har til hensigt at begrænse, men i stedet at sikre rammerne for innovationen og samtidig beskytte investorer og forbrugerne.

For krypto er i vild udvikling, når vi ser på tallene. Eksempelvis er antallet af udviklere af open source blockchain 2,8 gange flere end i 2017 og antallet af mennesker verden over, der har flere krypto i deres wallet er stærkt stigende.

Ikke bare en fælles juridisk ramme

Ud fra et “hurtigt” gennemsyn af Mica’s 380 offentligt tilgængelige sider vil de aktører, der lever op til en etisk og forsvarlig måde at drive kryptorelaterede forretning på, få stor gavn af mere klare retningslinjer på området.

Men MiCa ikke bare en fælles juridisk ramme. Det er et stort og tydeligt signal til alle medlemslande i EU om, at krypto er fremtiden og ved at underkende værdien i teknologien og innovationskraften på globalt plan, risikerer man at stække sit lands konkurrenceevne på globalt plan.

Selvom der er elementer af kryptoindustrien som forordningen ikke tager stilling til (Eks. De-Fi og NFT’er), vil MiCA være drivkraft, der både sikrer ro i maven til de store investorer, der har ventet på regulering, men forhåbentlig også sørge for, at vi på nationalt plan bliver mere nuancerede i vores måde at diskutere krypto og kryptos muligheder på i fremtiden.

(Mica forventes endeligt vedtaget i april 2023 og træder senest i kraft i 2024.)

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY