Foodtech revolutionen: Spis ”grønt” har fået en ny betydning

Alt, vi forbruger resten af året, tærer på Jorden og kan ikke gendannes i tide. Faktisk havde vi allerede opbrugt vores årlige ressource-kvote den 1. august, en dag kaldet Earth Overshoot Day, og aldrig før er den faldet så tidligt på året. Forbruget er stigende, og forbrugte alle som i Danmark, ville vi allerede begynde at låne fra fremtidens ressourcer den 28. marts.

Det koster betragteligt på ressource-regnskabet at brødføde klodens syv milliarder beboere, og særligt kød er en af de helt store syndere. Derfor har en skare af startups sat sig for for at ændre markedet for fødevarer og agrikultur radikalt. Et globalt marked der i 2017 var på 8,1 trillioner dollars – altså ottetusinde milliarder dollars eller mere end 26 gange Danmarks årlige bruttonationalprodukt.

“Jeg tror, at den nuværende klimakrise betyder lige så store forretningsmuligheder indenfor fødevarer, som internettet betød for detailhandlen,” siger Jakob Jønck, stifter af Simple Feast og Endomondo og keynote-speaker ved European Food Venture Forum, der afholdes i Aarhus i dag og imorgen.

I USA har flere startups allerede landet markante investeringer til kampen for at ændre vores vaner – og manges kærlighed til burgerbøfferne. Miso har fået en investering på 10 millioner dollars til at udbrede deres burger-flipper-robot til flere restauranter. På San Francisco-restauranten Creator kan man få en burger, som fra start til slut er tilberedt af en burger-bot. Og mens Beyond Meat laver burgerbøffer af planteprotein, er startuppet Just og dets 150 medarbejdere gået skridtet videre med scambled eggs af ærteprotein og vil på sigt lave Kobebøffer og tun groet fra dyreceller i et laboratorie.

Vil ændre verden med en uendelig kogebog

Plant Jammer er et af de danske startups, der også vil ændre vores spisevaner. Og for stifteren Michael Haase handlede det fra start om at bruge hans McKinsey-færdighederne til at gøre noget godt for klimaet.

”Hvis man vil gøre noget ved klima og bæredygtighed som individ, er det bedste sted indenfor madvaner. Men det skal ikke være et martyrium, hvor man ofrer sig for at gøre noget godt for verden. Det skal være nemt, sundt og smage godt – og så tilfældigvis også være godt for miljøet,” forklarer Michael Haase, CEO og stifter af Plant Jammer.

”Min første tanke var, at vi skulle lave kødsubstitutter. Plantebaseret kød, som gjorde det nemt for folk at lave skiftet. Men for det første er det smådyrt og smager ikke som kød, det er ikke så sundt, fordi det er så processeret, og for det tredje er det mærkeligt at lave en kopi af det, man skal væk fra. Så vi vendte den på hovedet med at lave noget lækkert på planternes præmisser,” siger Michael haase, CEO og stifter af PlantJammer.

Resultatet blev en “uendelig kogebog”, som i stedet for opskrifter tager udgangspunkt i en algoritme, som ved hvilke ingredienser, der smager godt sammen. Ud fra de råvarer, brugeren tilføjer, kommer Plant Jammer med forslag til andre ingredienser, der fungerer sammen med råvarerne. På den måde kan brugeren lege sig sig frem til et lækkert, plantebaseret måltid.

[infogram id=”faktaboks-1hmr6g9e3g0o4nl” prefix=”v7Z”]

Global klimatrend giver momentum for mad

Det grønne valg handler i stigende grad om et hensyn til klimaet i stedet for sundhed eller dyrevelfærd

Allerede i 2010 advarede en FN-rapport mod det stigende forbrug af kød- og mælkeprodukter og sagde, at et skifte mod mere vegansk livsstil er afgørende, hvis kloden skal kunne rumme 9,1 milliarder mennesker i 2050. Landbruget står nemlig for 70 procent af det globale ferskvandsforbrug, fylder 38 procent af arealerne og står for 19 procent af udledning af drivhusgasser.

Det har da også fået danskerne til i højere grad at vælge kødet fra: I 2015 havde 25 procent skåret ned i kødforbruget af hensyn til klimaet. I 2018 er den andel steget til 37 procent, viser Concito’s ”Klimabarometer”-rapport.

”Vi kører helt klart med en vegansk trend og en grøn bølge, men kører mod en convenience-trends, hvor vi prøver at skubbe folk tilbage i køkkenet – tage handlingerne og arbejdet tilbage til deres hænder,” forklarer Michael Haase.

Der er da også høje krav til Plant Jammers produkt, hvis missionen om flere veganske måltider skal lykkes, for helt grundlæggende er vi svære at få til at ændre madvaner.

”Som mennesker er vi wired til ikke at ændre madvaner, for det er sikkert at spise det samme igen og igen. De store madvirksomheder mener, at danskerne laver mindre end 10 forskellige retter om året, så der skal en kæmpe adfærdsændring til,” siger han.

Det tyder dog på, at Plant Jammer er på rette spor, for efter to år med eksperimenter er algoritme-kogebogen gået fra en super simpel hjemmeside til 500 kroner til en app med 30.000 aktive brugere.

”Vi skruer op for playfullness for at ændre vanerne til mindre kød. Vi tager kampen op ved at gå helt anderledes til værks. Vores tanke er virkelig at lære folk at tænke som en kok, for det gør det simpelthen nemmere. Det kan jeg se fra mig selv: I processen er jeg blevet en kæmpe madnørd og lidt af en hobbykok,” siger han.

Mærsk er gået ind i madkampen

Tidligere på året kastede verdens største logistikvirksomhed, Mærsk, sig ind i foodtech-kampen. Sammen med startup-acceleratoren Rockstart blev 10 startups fra hele kloden inviteret til København i en måned, for at løse madspil i transportledet. Et problem der koster 1 trillion dollars om året, og hvor 80 procent af de 1,3 milliarder ton mad der forsvinder hvert år, sker før retail-ledet.

“I 2050 vil vi være næsten 10 milliarder mennesker på jorden, og det betyder, at vi i de næste 50 år skal producere ligeså meget mad, som vi har gjort i de seneste 8000 år. Derfor bliver vi nødt til at adressere madspild nu. Maersk er den største spiller i at transportere mad og kan derfor have en kæmpe indflydelse. Derfor har vi lanceret FoodTrack by Maersk,” siger Peter Votkjær Jørgensen, Maersk Venture Partner på Fight Food Waste-projektet, i en præsentationsvideo af FoodTrack by Maersk.

Peter Votkjær Jørgensen vil også være en del af juryen til årets European Food Venture Foum, og han er interesseret i startup, der er gået ind i kampen om at bekæmpe madspild i den del af værdikæden, som ikke involverer forbrugeren.

“Det er interessant for Mærsk Growth at investere i foodtech, fordi meget madspild er et resultat af en logistisk udfordring. Hvis man har fuldt overblik over sine varers kvalitet og holdbarhed, og man samtidig ved, hvor ens varer kan afsættes, så er det bare at få dem transporteret derhen. Problemet er, at der ofte mangler netop det overblik”, siger han.

Missionen er afgørende

Selvom danske Plant Jammer er ung og stadig tidligt startuprejsen, fik virksomheden hurtigt interesse fra investorer. Preseed Ventures investerede allerede sidste år, og senere er tyske Miele kommet på banen som storinvestor.

”Vi fik ret meget interesse fra store VC-fonde ret tidligt, fordi de er interesserede i vores ”flavour tech”. Vi begynder at forstå, hvad der smager godt sammen, og det kan både bruges i B2B og B2C-produkter,” siger Michael Haase.

[infogram id=”faktaboks-plantjammer-segment-1h7v4pk3q0v86k0″ prefix=”pdA”]

Med investeringen har Plant Jammer både fået penge og adgang til viden, for den tyske gigant ser muligheder i den danske startups modulære madlavning og ”flavour tech”. Måske kan ovnen i fremtiden genkende de råvarer vi har købt, og give et forslag til, hvad den aubergine og de forårsløg vi lige har købt, kan bruges til. Og det er lige præcis målet for stifterens store miljø-mission.

”Den store mission betyder alt. Jeg kunne tjene mange flere penge ved at have et fast arbejde i en stor virksomhed, men jeg gør det her, fordi jeg tror på det, og føler det er større end mig selv. Man skal finde det store problem man vil løse, og så begynde at bygge produkter på det – og jeg tror slet ikke, vi kunne have fået så gode mennesker og dygtige investorer med, hvis ikke det var fordi vi gør noget rigtig godt for verden, hvis vi lykkes,” mener Michael Haase.

”Derfor jeg ser også Plant Jammer som et livtidsprojekt. Jeg har ikke brug for en exit-plan, for jeg vil skabe en ny fødevarekæde.”