You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Forskning og ny teknologi matches med iværksætter

OE-teamet fra alle universiteter samlet til det seneste teammøde, hvor der blev delt viden og arbejdet med cases. Denne gang afholdt på KU. Foto: Open Entrepreneurship.
@Redaktionen

Open Entrepreneurship skaber vækst og startups ved at matche forskning og ny teknologi med erfarne iværksættere. Et samarbejde på tværs af alle danske universiteter som både kan bruges generelt og på specifikke brancher og samfundsudfordringer.

Open Entrepreneurship skaber vækst og startups ved at matche forskning og ny teknologi med erfarne iværksættere. Et samarbejde på tværs af alle danske universiteter som både kan bruges generelt og på specifikke brancher og samfundsudfordringer.

This post is also available in: English

Interview med Helle Nielsen-Elgaard, Head of innovation, Open Entrepreneurship 

Meget afhænger som bekendt af øjnene der ser, og det samme gælder for Open Entrepreneurship, OE, et samarbejde på tværs af alle universiteter, hvor erfarne iværksættere møder forskere og præsenteres for forskning og ny teknologi. På den måde afdækkes kommercielle potentialer, som universiteternes så at sige ikke selv har blik for.   

Siden 2017, hvor OE blev etableret som pilotprojekt, har samarbejdet bidraget til +100 forskningsbaserede virksomheder og foregår i dag på tværs af alle danske universiteter og indenfor alle typer af forskning og ny teknologi.  

”OE er et vigtigt strategisk samarbejde, som løfter kommercialisering af forskning og fremmer videnstung iværksætteri. I projektperioden har fokus været på at udvikle OE på en måde, som alle universiteter kan være i og samarbejde om. Det er vi lykkes med,”  siger Helle Nielsen-Elgaard.

Et næste spændende skridt er at bruge greb og værktøjer fra OE på andre måder. Fx ved at fokusere på specifikke brancher og samfundsudfordringer.  

OE er allerede i gang med et spor inden for life science som en del af regeringens strategi for at løfte området, og et spor indenfor fintech. Andre områder, som OE kan gå i dybden med, kan være den grønne omstilling, velfærdsområdet eller den maritime sektor. 

”Hvis vi ser på det maritime, så har sektoren en række udfordringer, der kalder på innovation og nye løsninger. F.eks. skal skibsfarten reducere sin CO2 udledning for at opfylde internationale krav, hvilket skaber et behov for udvikling af miljøvenlige teknologier. Dertil kommer, at Danmark som en af verdens førende søfartsnationer har et potentiale til at gøre en forskel i det maritime sektor ved et udvikle og implementere ny teknologi fra videnstunge startups,” siger Helle Nielsen-Elgaard. 

Uanset fokusområde er værdien ved OE den håndholdte, buttom up tilgang med business unit managere på alle de danske universiteter. Profiler med både iværksætterbaggrund, netværk og faglig indsigt indenfor de forskellige forskningsfelter.  

”Disse managere er det daglige bindeled mellem forskerne, universitetskulturen og erhvervslivet. Fx ved at sammensætte de rigtige teams til at modne forskning til kommerciel forretning. Teams der i stigende grad sammensættes på tværs af universiteterne og de enkelte business unit manageres netværk. Fordi de lærer hinanden at kende og skaber relationer på tværs af universiteterne,” siger Helle Elgaard-Nielsen. 


OE-samarbejdet understøttes af en central hub, som faciliterer fælles arbejdsmøder og videndeling på tværs af universiteterne, og et nationalt korps af iværksættere, som alle business unit managere kan trække på i forbindelse med deres arbejde med potentielle startups. Dette korps (E-korpset) udbygges løbende. Er du interesseret, så se mere på www.open-entrepreneurship.dk.  

Kontakt: Helle Nielsen-Elgaard, Head of Innovation / helnie@dtu.dk / +45 22 12 88 92


UGENS STARTUP: