This post is also available in: English
Vi køber stadig flere og flere måltider og snacks på farten. Samtidig er der en højere og højere forventning til sunde og bæredygtige madprodukter. Derfor har Food & Bio Cluster Denmark indgået et nyt samarbejde, hvor de inviterer startups og fødevarevirksomheder til at give deres bud på fremtidens sunde og bæredygtige snack.
IFF – The Mindful Snack Challenge vil fokusere på nye ingredienser og prosesser, som giver nye smags- og teksturoplevelser.
”Med vores IFF Innovate-udfordring søger vi efter et sundt snackalternativ. Vi er på udkig efter banebrydende og innovative løsninger til teksturer og smagsoplevelser, som er både lækre og overraskende, og samtidig fri for de sundhedsmæssige bekymringer, der følger med traditionelle snacks,” siger Rasmus Lybech Jensen, der er Senior Scientist II hos IFF.
Tilmeldingen lukker snart
Der er stadig åbent for tilmeldinger til IFF – The Mindful Snack Challenge. Men interesserede skal skynde sig lidt, da tilmeldingen lukker mandag den 2. september 2024. Herefter går en grundig screeningsproces i gang, hvor en række finalister bliver udvalgt. Finalisterne får til oktober muligheden for at pitche på IFFs forskningscampus i Aarhus.
Læs også: Klyngeorganisation overrækker stor pris til morgendagens startups – TechSavvy
Food & Bio Cluster Denmark og IFF vil særligt lægge vægt på kandidater, der kan præsentere et koncept, der er nyt på markedet, skalerbart og taler ind i sunde, bæresygtige trends.
Man kan stadig tilmelde sig her.