Frihed, fleksibilitet og formål: En startup-karriere har aldrig været mere attraktiv

I januar sætter vi fokus på fremtidens arbejdsplads med afsæt i startupøkosystemet

Det danske iværksætterlandskab er efterhånden lige så spraglet og mangfoldigt som det etablerede erhvervsliv.

Det samme er de talenter, der arbejder i økosystemet.

Gennem temaet “Workscape” sætter vi fokus på fremtidens arbejdsliv – blandt andet gennem en række portrætter. Her dykker vi ned i, hvad der har lokket talenterne til startups- og scaleups, hvad der driver dem i lige præcis deres rolle og genbesøger de snoede veje, der er gået forud for i dag.

McKinsey, Mærsk og Microsoft. I årevis har en god karrierestart været lig med store, etablerede virksomheder, hvor lønnen er god, karrierestigen klargjort og prestigen selvskreven. Men sådan er det ikke længere.

For i takt med, at startups er blevet en etableret del af det internationale erhvervsliv, søger flere og flere kandidater mod unge virksomheder.

Selvom der ikke findes direkte statistik omkring fænomentet, er eksemplerne alene fra de seneste år mange. Således har scaleuppet Brain+ snuppet Pfizer-direktør Anders Härfstrand, fintech-startuppet MXNEY.io har hentet tidligere CFO i Chanel, Joakim Frandsen, Lunar har fisket Jacob Faber (Head of Business) fra Nordea og Vibeke Bak Solok (administrerende direktør) fra ATP og underdirektør i Investment Banking & Securites hos Danske Bank, Frederik Aagaard, er blevet nyt medlem af ledelsen i det danske fintech, Agreena.

“Man skal ikke mange år tilbage, før iværksætteri kun var noget med spekulanter og folk, der gerne ville tjene lidt hurtige penge.”

”Der er sket et skred. Man skal ikke mange år tilbage, før iværksætteri kun var noget med spekulanter og folk, der gerne ville tjene lidt hurtige penge. Men i dag er opfattelsen jo en helt anden og det har bl.a. noget at gøre med, at startups over en bred kam er blevet mere modne og professionaliserede,” forklarer bestyrelsesformand for Dansk Iværksætterforening, Peter Kofler.

Samtidig er opfattelsen af, hvad en iværksætter er, og hvem der kan blive det, blevet mangefacetteret. I dag findes der både sociale, impact- og bæredygtigshedsstartups, hvor profit ikke er hovedformålet, og det har gjort startup-appellen bredere.

“I lang tid var symbolet på en succesfuld iværksætter en hvid mand, der tjente en masse penge, men i dag findes der mange flere former for iværksætteri – med andre typer af stiftere end hvide mænd, der har andre formål end at tjene en masse penge, og som ofte tager fat på sociale spørgsmål og dermed tilføjer en helt ny dimension til, hvad det vil sige at være iværksætter,” forklarer Vera Rocha, lektor på CBS i bl.a. økonomi, innovation og entreprenørskab.

Mere mening, tak

En del af tiltrækningskraften er det klart definerede formål, mange startups er født med. Det giver en fordel ift. særligt de yngre kandidater.

”De fleste startups har et stærkt purpose, som man mærker hele vejen igennem organisationen. Og en idé er noget af det stærkeste at få følgere på. Det er sværere for de store revisionshuse at finde den gode fortælling omkring, hvorfor de er til. Det kan et kommunikationsbureau altså ikke opfinde fra den ene dag til den anden, og den tidligere generation af kandidater har ikke i samme grad behøvet det,” siger Peter Kofler.

”Mange iværksættere starter i dag deres egen virksomhed, fordi de vil lave om på noget.”

Prognoser viser, at i 2025 vil 75 procent af den globale arbejdskraft bestå af såkaldt millennials (generationen født mellem 1980 og 2000). Og ifølge en undersøgelse fra Cone Communication vil 2 af 3 fra dén årgang ikke tage et job, der ikke har stærke CSR-værdier.

”Mange iværksættere starter i dag deres egen virksomhed, fordi de vil lave om på noget. Og dem de ansætter, har samme drivkraft – de vil også arbejde med et formål,” siger Vera Rocha.

Et fokus på formålet er også blevet udbredt i takt med, at vi i offentligheden i langt højere grad diskuterer work/life-balance, succesomkostninger og mentalt helbred. Og de diskussioner har rykket på kandidaternes præferencer.

“Før i tiden blev man betragtet som succesfuld, når man tjente mange penge. Også selv om man hadede jobbet. Men det er blevet vigtigere med tiden at finde en mening med vores arbejde, og derfor foretrækker flere mennesker at arbejde i et job, de kan lide, frem for et job, der giver meget god løn,” forklarer CBS-professoren.

Være nogen, blive til noget

En undersøgelse fra Danske Bank viser, at nordiske startups beskæftiger over 400.000 mennesker på verdensplan, og at regionen skiller sig ud som den førende region for iværksætteri i Europa (startups pr. indbygger) langt foran startup-økonomier som Storbritannien og Benelux-landene.

Samme undersøgelser afslører også, at de startups, der modtager startkapital, vokser to gange hurtigere end dem, der ikke har fået det. Og Serie A+-startups vokser tre gange hurtigere end startups, der modtager startkapital. Og på den måde kan det latente løfte om vækst meget hurtigt gå fra ingenting til at blive realiseret.

“Tingene udvikler sig så meget hurtigere i et startup, fordi der ofte er meget kort fra idé til handling. Og det er noget af det, der tiltrækker folk allermest – at føle sig hørt og have indflydelse. Forskning viser også, at de ansatte ofte er yngre, og for mange yngre mennesker er det en måde at nå et meget højere niveau hurtigere, end de ellers ville gøre i en større virksomhed,” forklarer Vera Rocha.

Det kan i praksis betyde en kortere vej til en betydningsfuld rolle. Dels, fordi de ansatte ofte er inde over mange forskellige arbejdsopgaver og dermed får mere indflydelse. Men endnu mere, fordi startups i vækst hurtigt kan gå fra en lille inderkreds til en stor organisation. Og det ligger godt til særligt de yngre kandidater at få en større rolle hurtigere.

”Der er en utålmodighed i de yngre generationer, som hurtigere vil have indflydelse og blive hørt.”

”Der er en utålmodighed i de yngre generationer, som hurtigere vil have indflydelse og blive hørt. Færre er villige til at vente på, at det bliver deres tur på karrierestigen i en stor organisation. Og den indstilling passer godt til startup-mentaliteten,” siger Peter Kofler.

En undersøgelse fra job- og rekrutteringsvirksomheden Glassdoor viser, at 84 procent af de adspurgte startups tilbød egenkapital eller aktieoptioner til deres medarbejdere sammenlignet med kun 42 procent af corporate-virksomhederne.

I samme undersøgelse oplevede over halvdelen af medarbejderne i startups (51 procent) et højt potentiale for karriereudvikling i deres stilling, sammenlignet med kun 28 procent af medarbejderne i større virksomheder.

”Fordi der er mere kapital tilgængeligt i dag, er det blevet bedre, men der er stadig ingen tvivl om, at man som ansat i et startup tager et kompromis på lønninger. Og her er muligheden for optioner blevet helt afgørende for, at startups kan konkurrere. Så hvis du har et fedt formål og kan blive medejer, så er det ikke svært at se det attraktive” forklarer Kofler.

Det er ikke sort og hvidt

Ligeså vel som der findes startups med hierarkisk struktur og langt til handling, findes der også corporate-virksomheder, hvor smidighed og innovation er et varemærke. Selvom det seneste årti har budt på Løvens Hule, Jesper Buch og iværksætteribølge i Danmark, er det vigtigt at huske på, at det aldrig er sort/hvidt.

“Forholdet mellem de to verdener er helt klart ved at smelte sammen”

“Forskning baseret på danske data har vist, at det skader din karriere økonomisk at arbejde for et startup. De penge, du tjener selv et årti senere efter at have arbejdet for et startup, vil i de fleste tilfælde være meget lavere, end hvis du aldrig havde arbejdet for et startup. Kun hvis du arbejder for et succesfuldt startup, kan du være bedre stillet i fremtiden, men det er aldrig så ‘sort/hvidt’,” siger Vera Rocha.

Selvom startupøkosystemet for alvor er ved at tage fart herhjemme, er det også værd at huske på, at sikkerheden ved corporate-job i mange andre dele af verden vægter tungere.

“Det er også værd at bemærke, at det at blive arbejdsløs betyder meget forskellige ting i forskellige lande. Her i Norden tilskyndes man til at arbejde i startups på grund af det meget stabile sociale sikkerhedsnet. Men i andre dele af verden kan det udgøre en meget større risiko og gøre etablerede virksomheder meget mere attraktive,” forklarer CBS-professoren.

Alle skal tænke som et startup

Hen over det seneste årti er startups ikke blot blevet en mere etableret bestanddel af erhvervslivet. Corporate-virksomheder har også fået øjnene op for, at innovationen har bedre kår hos de små vækstvirksomheder, hvor der kan planlægges, testet og eksekveres hurtigt.

På samme måde viser en undersøgelse begået af Oxford Research og Nordic Innovation, at 78 procent af alle nordiske corporate-virksomheder pt. samarbejder med startups. Og det er et tegn på nye krav til at være agile og innovative – uanset hvilken type virksomhed, man er.

“Som ansat i et startup får du en skoling i at arbejde agilt”

”Man kan ikke længere sige, at verden står det samme sted om fem år. Det ændrer den sig for hurtigt til. Og den usikkerhed gør, at alle organisationer er nødt til mere eller mindre at agere som startups. Det indebærer at være konstant agile og holde sig i korte feedbackloops for hele tiden at kunne flytte sig med tiden. De store virksomheder kan ikke længere hvile på laurbærrene” siger Peter Kofler.

Undersøgelser har tidligere vist, at arbejder man i et startup gennem længere tid, får det en effekt på det overordnede lønniveau gennem resten af karrieren. Men måske er det ved at ændre sig – i takt med at startup-kompetencerne efterspørges på tværs af erhvervslivet.

”Som ansat i et startup får du en skoling i at arbejde agilt og under ekstrem usikkerhed. Det er endda en disciplin, der har fået en akademisk fundering. Det kompetencesæt er noget, alle virksomheder i dag værdsætter og efterspørger. Så forholdet mellem de to verdener er helt klart ved at smelte sammen,” siger Kofler.