You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Gin & Tech: 7 lovende startups fra Aarhus

7 startups søgte både gode råd og investorkroner, da forskerparken Incuba inviterede til årets første Gin & Tech-pitchsession. Mød de 7 lovende virksomheder her.

7 startups søgte både gode råd og investorkroner, da forskerparken Incuba inviterede til årets første Gin & Tech-pitchsession. Mød de 7 lovende virksomheder her.

This post is also available in: English

Med gin i glassene og teknologi i tankerne var investorer, enhvervsfolk, mentorer og andet godtfolk fra startup-økosystemet i tirsdags på plads til årets første udgave af Gin & Tech hos Incuba på havnen i Aarhus.

Syv startups fik mulighed for at pitche deres virksomheder, hvorefter der var mulighed for at netværke sig til nye bekendskaber, potentielle kundekontakter eller kontante investorkroner. Og opfordringern fra Mai Louise Agerskov, CEO for Incuba, lød, at ingen måtte gå hjem, før de havde afleveret mindst tre gode råd til iværksætterne.

Både spændingsniveau, virksomhedstadie og idéer spændte bredt. Bliv klogere på de syv startups her:

Udsigten over Aarhus Havn fra Pier 1 Venue hvor eventet blev afholdt

De 7 startups som pitchede:

Caddy Cruiser ApS: To studiekammerater bød os velkommen til golfverdenen med deres praktiske golfbag-anhængere. Med deres smarte løsning, der minder om cykelanhængeren, vil de gøre transporten til og fra golfbanen lettere.

Clutch Nutrition: Præsenterede deltagerne for “Clutch Mindset”, en drik, der skal understøtte funktionel ernæring uden koffein eller kunstige tilsætningsstoffer. I stedet er drikken lavet af udvalgte planteekstrakter, kostfibre og bælgfrugter.

PhoneStamp: Viste deltagerne en mulig vej til digitalisering af kundeloyalitet for små butikker og caféer, som i disse tider møder hård online konkurrence. Med deres digitale stempelkort håber de på at hjælpe med at øge brandværdi og indsamle data, uden at gå på kompromis med GDPR-reglerne.

QASE Tech: Førte deltagerne ud på en rumrejse med deres uddannelses-kits inden for kvante- og rumteknologi. Deres kits er designet til at engagere gymnasieelever i naturvidenskab og teknologi ved praktiske eksperimenter. De håber på at kunne skabe direkte forbindelse til kredsløbssatellitter fra rummet ind i klasseværelset.

Reevela: Eftermiddagens engelske indlæg præsenterede på os for en verden af interaktiv interiørdesign ved hjælp af kunstig intelligens. Deres løsning vil give gæster mulighed for at opdage og købe interiørvarer direkte på boutique hoteller og restauranter. Tidligt på deres rejse, var de åbent på jagt efter et nyt medlem til deres team.

VIXCO: Kontraktstyring er en svær diciplin. Vixco vil gøre juridiske dokumenter mere visuelle og dermed lettere at forstå. De ønsker at hjælpe organisationer med at undgå spildte ressourcer og øge den interne tillid. 

Vorsa: Tog os med op i helikopteren med deres aerodynamiske alarmsystem, der i alt sin enkelthed skal hjælpe piloterne med at undgå at styrte ned. Efter at have spurgt flere piloter, blev de overrasket, at den sensorbaserede alarmtype ikke allerede findes.

Navnet Gin Tech er selvfølgelig ikke uden grund Der blev langet gin og tonic over disken i INCUBAREN til de fremmødte
FLERE FRA COMMUNITY