You've found us in English! The English version of TechSavvy.media is currently only available in a beta version. This means, among other things, that the majority of articles are machine translated. We hope you'll still want to stick around a little longer

Daniel Laursen, Dennis Poulsen og Mogens Vig Pedersen - Valuer og Insero

Sponseret – Grøn startup-konkurrence med store ambitioner lander nye prominente partnerskaber

@sebastian

Den ambitiøse, grønne startup-konkurrence Resilience Business Cup har netop løftet sløret for nye, store samarbejdspartnere, som skal være med til at gøre drømmen om et match mellem 1000 globale startup, corporates og 100 resiliente byer til virkelighed.

Da Vejle Kommune og det unge startup Valuer.ai i foråret sidste år annoncerede, at de sammen ville starte en ny, grøn business cup, som første gang skulle afholdes i 2018, lød målet mildest talt ambitiøst: Det verdensomspændende bynetværk ”100 Resilient Cities” – som Rockefeller Foundation står bag og Vejle er en del af – skulle være omdrejningspunktet, 1000 grønne startups fra hele verden skulle findes og screenes i kampen om 10 finalepladser i Vejle og resultatet skulle være flere samarbejder mellem startups, corporates og byer.

Læs også: 1000 globale startups skal kæmpe om ti acceleratorpladser i Vejle

Over sommeren har der været radiotavshed omkring projektet, men der er blevet arbejdet intenst under radaren. Og nu har folkene bag annonceret, at udviklings- og rådgivningsforretningen Insero er indgået i et million-samarbejde omkring cuppen.

Flemming Jensen Senior Consultant hos Insero

”Det passer rigtig godt med vores formål, at projektet har fokus på bæredygtighed – for energi og it, er vores fundament. Og så er vi helt enige i at, at matchmaking har en stor potentiel gevinst, hvis man gør det rigtigt,” siger Flemming Jensen, Senior Consultant hos Insero.

Samtidig er projektet nu officielt ”Endorsed by 100RC”, og planen er stadig, at Resilience Business Cup skal afholdes i maj næste år.

På vej mod 1000 startups

For Insero har det været afgørende, at Valuer.ai er med til at finde, kuratere og give indsigt omkring de 1000 globale startups, som skal findes til konkurrencen.

”Datagrundlaget betyder rigtig meget. Både det at få volumen på data, og det at de har fået skabt så stort et netværk af agenter, som kan finde startups rundt omkring i verden,” forklarer Flemming Jensen fra Insero.

Da ideen til konkurrencen blev undfanget havde Valuer.ai stort set ingen startup-data i sin database, men over sommeren har indsamlingen været i gang, og den kulminerede foreløbigt til tech-festivalen Slush i Helsinki, hvor det vejlensiske startup havde 100 agenter med, der fandt og screenede startup under hele eventet.

Startuppet Valuer.ai og et udsnit af deres 100 agenter, som var til tech-festivalen Slush i Helsinki. Foto: Valuer.ai.
Startuppet Valuerai og et udsnit af deres 100 agenter som var til tech festivalen Slush i Helsinki Foto Valuerai

”Vi har identificeret de første 400 startups indenfor cleantech, som der er lavet den første analyse af. Det har vi gjort ved at bygge et massivt netværk op med ”human sensors”. Så nu er næste skridt, at vi for alvor skal have hul igennem til corporates, som vil bygge en bæredygtige forretningsmodel som skaber værdi, der ikke bare er i profittens navn,” forklarer Dennis Poulsen, CEO i Valuer.ai.

Byerne er et nyt og vigtigt ben

Mens både startups og etablere virksomheder ofte spiller sammen på en eller anden måde i startup-konkurrencer, har Resilience Business Cup tilføjet et nyt ben med byerne i netværket 100RC. Derfor betyder det også meget for arrangørerne, at netværket endorser projektet officielt.

Dennis Poulsen, Partner og CEO i Valuer.ai
Dennis Poulsen Partner og CEO i Valuerai

”De ser os som et fuldt validt projekt indenfor netværket, og det er ret ”powerfuldt”. Det er en forholdsvis ny organisation, så vi er et af de første projekter, de officielt støtter, og det er vi jo super stolte af,” siger Dennis Poulsen fra Valuer.

Mens netværket hidtil har handlet mest om videndeling på tværs af de 100 byer, skal Resilience Business Cup være første skridt på vejen til at skabe et forretningsben. Et ben der på grund af trevejs-samarbejdet mellem startups, corporates og byerne kan være med til at løse helt konkrete udfordringer.

”Bynetværket betyder rigtig meget – både for startup og corporates i den her sammenhæng. Når man snakker om resiliens handler det om samarbejde, og at byerne allerede fra start kan byde ind med deres udfordringer gør, at man tidligt kan validere markedsbehovet – i stedet for at lave teknologien først og så prøve at finde et behov,” siger Flemming Jensen fra Insero.

Byerne skal nemlig være med til at finde rigtige udfordringer, som startups og corporates i fællesskab kan arbejde på at løse. En fordel for byerne, som får løsningsforslag forankret i virksomheder – men det gør vejen til at få byerne som kunder kortere for virksomhederne.

Skal styrke samarbejdet – også efter cuppen

Cuppens konkurrenceformat er ikke bare at finde de 10 bedste startups, give dem en stor, flot check, og så gentage konkurrencen året efter.

”Konkurrencen handler om at lande de lange samarbejder. Man kan altså vinde et long-term samarbejder med en etableret virksomhed – ikke bare retten til at snakke med en VC og så tage hjem igen. Der er reelle, konkrete udfordringer, som skal løses,” siger Dennis Poulsen fra Valuer.

Læs også: “Startups og corporates skal blande blod, så de kan redde verden”

Og netop her kommer Inseros konsulent-kompetencer og erfaring med både grønne startups og etablerede virksomheder i spil. De skal nemlig sørge for, at samarbejderne bliver sat på skinner.

”Vi kan sagtens se behovet for matchmaking, men det er svært at gøre i praksis. Valuers del bliver at finde startup og matche dem med de rigtige corporates, mens vi har viden og ekspertise om at få samarbejdet op og stå. Derfor giver cuppen bare rigtig god mening,” siger Flemming Jensen.

Han afviser ikke, at Insero selv kan blive investor i en eller flere af de startups, som deltager i konkurrencen, så flere grønne startups kan komme til Vejle-området, og byen kan få et stærkere brand som ”Cleantech Valley”.

Læs mere om Resilience Business Cup på deres hjemmeside.

Er du investor - eller bare ekstra nysgerrig?

Tilmeld dig nyhedsbrevet "Investornyt", hvor du får portrættet af Ugens Startup med ekstra baggrundsviden og en oversigt over de seneste investeringshistorier i økosystemet lige i indbakken.

Vi spammer ikke! Læs vores privatlivspolitik hvis du vil vide mere.

FLERE FRA COMMUNITY