Grønt byggeri starter med digitalisering

Det skræddersyede inventar fra Stykka ligner umiddelbart et dyrt indslag fra et boligmagasin. Det er bare ikke tilfældet. For godtnok specialdesigner startuppet inventar til store byggeprojekter rundt omkring i landet. De gør det bare til en særdeles god pris, fordi de udnytter moderne teknikker som 3D-scanning, laserskærere og produktionskæder, der fremstiller deres kreationer ’on demand’.

Det giver først og fremmest bygherre og fremtidige beboere en skræddersyet løsning til en god pris. Men samtidig står løsningen på et fundament af bæredygtighed. For ved at producere effektivt har Stykka gjort bæredygtige materialer attraktive i store projekter. Samtidig forsyner startuppet al inventaren med en QR-kode og en såkaldt digital tvilling, så et køkken fra Stykka nemt kan repareres eller opdateres uden at det hele skal skiftes. Beboeren bestiller bare et nyt sæt fronter i friske farver – mens de gamle sendes tilbage genbruges af startuppet.

”Drømmen er at gøre verdens største CO2-synder til en del af løsningen på klimaudfordringen. Og skal vi lykkes med en grøn transformation i byggebranchen, skal vi kunne konkurrere på markedsvilkår: Det skal både være billigere og bedre. Det skal være en god forretning for kunderne at købe vores produkter, og det har vi vist, det er,” siger Rasmus Taun, som er chef for forretningsudvikling i Stykka.

Selvom virksomheden meget håndgribeligt producerer køkkener og inventar til boliger, er den startet som et klassisk tech-startup: De opfandt et digitalt værktøj, der præcist kunne udregne ressourceforbrug allerede i designprocessen. Og det er i virkeligheden nøglen til deres voksende succes som møbelproducent.

”Vi bruger teknologi til at få råd til nogle bedre materialer, som holder meget længere tid. Og med teknologi har vi evnen til effektivt at reparere ting, når de går i stykker. Det er bæredygtighed i en oldschool forstand,” siger Rasmus Taun.

Fakta: Stykka

Stykka leverer skræddersyet inventar til større boligprojekter, som udføres i bæredygtige materialer og samtidig er let at vedligeholde. Selskabet forventninger en omsætning på over 35 mio. kroner i år.

Den digitale møbelproducent er drevet af tre afgørende elementer:

• Et design-værktøj, som Stykka selv har udviklet, der gør det muligt at regne pris og CO2-aftryk ind i projektet allerede i designfasen.
• Et netværk af underleverandører, så Stykka ikke selv behøver investere i produktionsfaciliteter, men kan sende designet ud til effektiv, lokal produktion i de materialer, de har designet med.
• En såkaldt ‘digital tvilling’ af deres designs, hvor al information om køkkenet er gemt digitalt, hvilket gør de skræddersyede køkkener nemme at reparere, ændre eller opgradere – og dermed mere langtidsholdbare.

Et 3D-printet alternativ

I en fabrikhal i Sorø er startuppet Wohn også i gang med at flytte byggebranchen i en mere bæredygtig retning. Her har de bygget en kæmpemæssig 3D-printer. 4 x 4 x 6 meter. En enorm printer, der skal bruges til at printe såkaldt ’tiny houses’ på 20 kvadratmeter i plastik, som er klar til at flytte ind i, når de forlader fabrikken.

”Vi giver en væsentlig CO2-reduktion i byggeriet ved at erstatte beton og stål med plastik. Samtidig reducerer vi mængden af plastikaffald, fordi vi bruger genbrugsplast i vores polymer. Og så tilvejebringer vi boliger som er til at betale i en verden, hvor urbaniseringen er stigende,” siger Morten Bove, CEO og medstifter af Wohn, som selv kalder det for lidt af et superhack, der løser tre problemer samtidig.

Wohn regner med at have den første prototype i fuld størrelse klar inden årets udgang, og allerede i starten af næste år skal de første rigtige bolig leveres til kunder, som allerede har bestilt. I første omgang til studie- og fritidsboliger. Men senere skal de små boliger stables som klodser, så de når op i 5-6 etager høje 3D-printede komplekser. Og på sigt ser Morten Bove et globalt og bæredygtigt svar på den stigende urbanisering.

”Urbanisering er noget der sker globalt, og byerne har svært ved at absorbere alle tilflytterne. Så der er en mega-trend på spil, som vi ikke kan ændre. Vi kan bare tilbyde et alternativ som er billigere og mere bæredygtigt end traditionelt byggeri,” siger han.

Koder til det eksisterende system

Stykka har særligt det seneste år fået godt gang i forretningen, hvor de har solgt og leveret køkkener til projekter med op imod 1.000 nye lejligheder ad gangen. Men salgsprocessen har været lang, og stifteren Jarl Engelbrecht tror da også, at de hurtigere kunne have lavet en bæredygtig forretning ved at satse på salg direkte til forbrugerne, som ikke er lige så prissensitive som bygherre på store projekter. Det flugtede bare ikke ambitionen om at gøre en stor forskel.

”Vi vil gerne have massiv impact hurtigt, og for at få det har vi fokuseret på at gøre det sværeste indenfor vores felt: Vi går efter segmentet med over 100 boliger ad gangen. Det er meget mere kompetitivt, men hvis vi kan vinde det, så kan vi altid gå den anden vej. Vi er startet på ”hard mode” for at sikre, at vi bygger det rigtige – for ellers får vi aldrig den impact, vi gerne vil,” siger Jarl Engelbrecht.

Og for at vinde konkurrencen mener han, det har været afgørende at tilpasse sig til branchen, fremfor at insistere på radikal innovation i morgen.

”Verden kører efter nogle operativsystemer, og skal bæredygtighed ske på stor skala nu, er vi nødt til at bygge noget kode, der fungerer i det operativsystem. Det bæredygtig valg skal være det eneste valg, for så har man en skalerbar løsning, som alle har råd til at købe ind på,” siger Jarl Engelbrecht.

Digitalt åbner for skalerbarhed

Stykka og Wohn har det til fælles, at de ønsker at producere lokalt for klimaets skyld – uanset hvor i verden deres løsninger efterspørges. Fordi de begge kombinerer digitale processer med moderne produktionsmetoder kan det meget hurtigt lade sig gøre – også uden at de er nødt til at bygge store og dyre fabrikker først.

”Det er på mange måder kendt teknologi – 3D print – som vi bare sætter sammen på en ny måde og skruer videre på. Det betyder ikke, at det ikke er sindssygt svært, for vi justerer på tusinde forskellige parametre, og har stadig ikke fundet den helt rigtige plastblanding. Men så snart vi har styr på alle detaljerne, så ligger det hele i koden – og så kan vi meget, meget nemt skalere,” siger Morten Bove fra Wohn.

Ligesom Stykka ønsker han ikke, at de 3D-printede boliger skal blive et eksklusivt tilbud for de rige. Det handler om at skaffe billige boliger til masserne på en CO2-venlig måde. Hvilket kræver skala.

”Vores mål er at blive en global virksomhed med global impact. Det kræver, at vi leverer tusindvis af boligmoduler hvert år. Men selv hvis vi leverer 10.000 boliger om året, genbruger vi kun 60.000 ton plastaffald – og det er en dråbe i havet mod de 270 mio. tons, der produceres hvert år. Men det bliver hurtigere til en større dråbe sammenlignet med solbriller i genbrugsplast. Og derfor er vi også et globalt koncept, og det er der 3D-teknologien kommer ind: Vi kan flytte det rundt i hele verden bare med vores 3D-kode,” siger Morten Bove.

Fakta: Wohn

• Hver dag flytter 200.000 mennesker til byen på verdensplan. Det giver et eksplosivt behov for ny boligmasse, og det behov vil Wohn opfylde med billige tiny houses som 3D-printes ud af plastaffald.
• De konkrete tal bag den trefoldige superhack er, at Wohn på en 20 m2 bolig sparer 15 tons CO2, hvilket svarer til 80 procent sammenlignet med tilsvarende boligmasse, og samtidig genbruger 6 ton affaldsplast.
• Når de små boliger fra Wohn skal rives ned, fjernes gulv, vinduer og isolation. Derfra ryger skallen i en returkværn, hvorefter plastiken kan genbruges til at printe et nyt hjem.