Danske Hugo Games udkommer til næste år med et computerspil, som foregår i Vikings-universet fra tv-serien af samme navn.
Den populære tv-serie Vikings har siden 2013 fået stor ros fra kritikere og seere. I serien bliver en opdigtet historie om vikingen Ragnar Lodbrug fortalt over flere sæsoner, og nu er det blevet offentliggjort, at det danske spilfirma Hugo Games skal lave et nyt spil i samme univers.
Spillet skal udkomme i 2018, og Hugo Games, som nok er bedst kendt for skræmtrolden Hugo fra 90erne, har indgået en aftalte med amerikanske MGM Interactive om at skabe det første officielle computerspil, som er baseret på successerien.
Spillet udkommer på mobil og PC
Spillet bliver lanceret på IOS, Android og PC-platformen Steam i 2018, og får navnet ”Vikings: The Game”. Der bliver tale om et multiplayer strategispil, der kommer til at indeholde karakterer fra tv-serien – deriblandt Ragnar, Lagertha, Floki og Rollo.
”Seriens fans forventer drama, action og intensitet i hvert eneste afsnit af serien, og det kommende Vikings-spil vil levere præcis det samme og mere,” siger Hugo Games’ direktør Henrik Kølle.
Tv-serier bliver til spil og tjener kassen
I udenlandet har det i flere år være en trend, at spilstudierne får licens til at producere spil inden for tv-serienes univers. Amerikanske Telltale Games har eksempelvis fået rettighederne til at lave deres egen “sæson” i Game of Thrones-universet.
De har også rettighederne til at lave spil i universet fra zombie-serien The Walking Dead, som i alt har tre sæsoner i spilserien. Efterspørgeslen har åbenbart været stor, for i 2016 offentliggjorde spilfirmaet bag, at de i alt har solgt 28 millioner episoder af zombie-spilserien.
Hugo Games satser på andet en skærmtrolden
Hugo Games har over de seneste par uger offentliggjort flere nyheder om retningen for spilstudiet. Udover Vikings-spillet har de også annonceret, at de arbejder på efterfølgeren til en af de store smartphone-spil, Doodle Jump.
Læs også: Dansk spilstudio indgår aftale med FC Barcelona og Real Madrid
Derudover har de startet en aktiemission på børsen i Olso, hvor målet er at rejse 41 millioner norske kroner.
For nyligt kom det også frem, at Hugo Games’ kommende spil ‘Soccer League’ netop har landet en massiv markedsføringsaftale med en række internationale storklubber, som giver Hugo Games adgang til 300 millioner fodboldfans.