Hvorfor oplever de fleste iværksættere Impostor Syndrom – og hvordan kan man håndtere det?

Cecilie Willer er Ledelsesrådgiver & Executive Coach med speciale i Founder/Startup Psykologi. Hun har en MSc i Erhvervspsykologi og har 13+ års erfaring i tech branchen, hvor hun udvikler CEO’s & Teams. Hun har coachet over 200 startups og teams, og arbejder med nogle af de største VC’s, Fonde & Startups/Scaleups.

”Jeg vågner op mange nætter badet i sved og med en overvældende følelse af angst for, at alle på et tidspunkt vil indse, at jeg ikke er god nok til det her job. At jeg er en fiasko.”

Ordene kommer fra en klient, som jeg har arbejdet med de sidste seks måneder. Lad os kalde ham Kim. Han opfylder alle kriterier for at være en succesfuld iværksætter: På kun fire år har han bygget en tech-startup op fra bunden til en Serie A-runde, mens virksomheden er vokset fra kun tre medarbejdere til nu næsten 30. Samtidig er han i gang med at udvide til flere markeder.

Normalt er Kim energisk, optimistisk og pragmatisk omkring sit arbejde – han har en go getter-attitude med en stor portion selvtillid og et ”vi klarer det uanset hvad”-mindset. Men noget har ændret sig. Han står midt i Serie A-runden og oplever følelser af tvivl og angst.

”Jeg har ingen tidligere erfaring med ledelse, bortset fra at lede min egen startup, og jeg har aldrig haft en udenlandsk investor med ombord før. Min frygt er, at de vil opdage, at jeg ikke er den rette til jobbet, at jeg er ukvalificeret, og at bestyrelsen ultimativt vil fyre mig fra min egen startup,” fortæller Kim.

Det, Kim oplever, er impostor syndrom. Følelsen af at tvivle på ens egne kompetencer, evner og færdigheder samt en frygt for at blive afsløret som en bedrager. Eller, sagt på en anden, frygten for at blive afsløret som kongen uden en trevl på kroppen af den lille dreng som råber ”han har jo ikke noget tøj på!”

Om Impostor Syndromet

• Impostor syndromet er defineret som et psykologisk mønster hvori et individ tvivler på sit talent, færdigheder eller præstationer, og har en vedvarende internaliseret frygt for at blive afsløret som en ”bedrager.”
• Pauline R. Clance og Suzanne A. Imes opdagede i fællesskab fænomenet i 1978
• Research viser, at både mænd og kvinder oplever impostor syndromet
• Imposter syndromet er ikke psykisk sygdom, men en række følelser som individet oplever som reaktion på en bestemt stimulus eller begivenhed

Velkommen i klubben

Det er ikke kun startup-grundlæggere, der lider af impostor syndromet. Nogle af vores sejeste politikere, skuespillere og iværksættere oplever også disse følelser.

For at nævne nogle stykker: Tidligere tysk forbundskansler Angela Merkel samt formand for Europa-Kommissionen Ursula von der Leyen har begge talt åbent om deres tendens til at ”overforberede” sig til alle møder, så ingen kunne fortælle dem, at de ikke passede deres job.

Den amerikanske serieiværksætter og investor Justin Kan skrev på Twitter ”Hvad hvis jeg fortalte dig, at jeg følte mig som en fiasko, selv efter jeg solgte Twitch for en milliard dollars?”

Selveste Meryl Streep har også disse tanker, hver gang hun medvirker i en ny film: ”Hvorfor ville nogen se mig i en film igen? Jeg ved ikke engang, hvordan man spiller skuespil, så hvorfor gør jeg overhovedet det her?”

Hvorfor kæmper mange startup-stiftere med syndromet?

Min erfaring fortæller mig, at der er tre hovedårsager til, at mange grundlæggere af og til sidder med følelser af angst og utilstrækkelighed. For det første er det at være iværksætter et afsindigt omskifteligt job, da man som grundlægger skal varetage jobs, man ikke har nogen erfaring med.

For det andet skal man konstant sælge sin startup, som om den er og i fremtiden vil være 100 procent succesfuld, på trods af at man også ved, at der er en risiko for, at det ikke er tilfældet.

For det tredje er der en såkaldt ”informationsasymmetri” i iværksætterverdenen, som Justin Kan beskriver således i et tweet: ”Du ser altid de gode nyheder: Alle viser altid de positive ting. Imens gør du dig dine egne erfaringer, hvor nogle er gode, mens andre er dårlige.”

Sådan håndterer du impostor syndromet

1. Identificer din trigger. Før du kan gå i gang med at håndtere dit impostor syndrom, skal du identificere, hvilke situationer eller oplevelser som trigger dine impostor-følelser. Eksempelvis arbejdede jeg med en founder, hvis impostor-følelser blev trigget af en specifik iværksætter på de socialer medier.
2. Fortæl din indre stemme en anden historie. Hvad fortæller din indre stemme dig, når du bliver trigget? Hvis vi igen bruger Kim som eksempel, sagde hans indre stemme: ”Hvem tror du, at du er, når du bygger en organisation op uden at have ledelseserfaring? Bestyrelsen vil i sidste ende fyre dig.” I de tilfælde svarede Kim tilbage med ”Du har måske ret, men mit team fortæller mig, at jeg er en god leder, og indtil videre er bestyrelsen glad for de resultater, vi har skabt – så jeg må gøre et eller andet rigtigt.”
3. Adskil følelser fra faktum. Følelser kan sidde tungt i kroppen, men ofte har de ikke meget tilfælles med kompetencer og færdigheder. Kig i stedet på fakta: Har du tidligere været i stand til at overkomme lignende forhindringer og opgaver? Chancen for at du kan gøre det igen, er ret stor. Hvis du har nogen beviser på realistiske forhåbninger, så fokuser din energi der.
4. Accepter følelsen – men lad den ikke stoppe dig. Som du måske har fået indtrykket af, er det ikke unormalt at føle sig som en bedrager. Alle oplever disse følelser fra tid til anden, fordi vi er mennesker. Prøv at lade følelsen være og kør videre i samme spor, uanset dit niveau af selvsikkerhed. I praksis betyder det, at du ikke skal vente med at stifte din virksomhed eller skalere den, til du føler dig 100 procent klar. Forvent ikke af dig selv at du skal vide alt på forhånd – det er simpelthen ikke muligt.

Note: Kim er en fiktiv klient, men de beskrevne tanker og følelser er nogen, som Cecilie Willer har oplevet hos flere klienter.