Firmaet Inexso får en millioninvestering og udvider internationalt med EU-certificerede produkter. Derudover er de begyndt et samarbejde med Airbnb.
Inexso står bag en boks, som man kan bruge til udveksling af nøgler. Det kan være i forbindelse med udlejning af lejligheder, og virksomheden har bygget den ud fra, at der den 1. Januar 2016 kom ny lovgivning, som har ændret reglerne for blandt andet nøgleudveksling og opbevaring af nøgler i autobranchen i både den private og offentlige sektor.
Boksen er nu færdigudviklet, og den er ifølge virksomheden selv Europas første certificerede og lovlige udendørsselvbetjeningsboks, og har nu modtaget en investering på 2,4 millioner kroner fra Borean Innovation A/S og par business angelsEn angel investor er en velhavende person, der tilbyder penge, mentorskab og ekspertise til start-ups og nystartede virksomheder. De påtager sig risici for et ... More.
“Det har været hårdt arbejde langt udover den almindelige arbejdstid gennem det sidste halvandet år for hele teamet – med rigtig mange udfordringer undervejs. Ikke nok med at opgaven med fysisk produktudvikling er et kæmpe arbejde i sig selv, men vi har trods assistance fra anerkendte udviklings- og produktionspartnere måttet sadle om flere gange. Ja, faktisk er det lykkedes os at blive et år forsinket på halvandet år,” siger CEOCEO betyder Chief Executive Officer og er den øverste leder i en virksomhed, ansvarlig for den overordnede strategi og ledelse. CEO’en rapporterer normalt ti... More Kasper Hessellund Hansen i en pressemeddelelse.
Samarbejde med Airbnb
Det er ikke første gang, Borean Innovation investerer i nøglestartuppet. Efter blot få måneders aktivitet tilkendegav Borean Innovation Inexso en investering på 3,5 millioner kroner i 2016 – samme år, hvor startuppet var nomineret til Iværksætterprisen 2016 i kategorien Bedste Fysiske Produkt.
Udover den nye investering har Inexso offentliggjort, at de har indgået et samarbejde med Airbnb.
“Som følge af samarbejdet skal vi i den kommende tid opbygge en infrastruktur af vores intelligente bokse til nøgleudveksling på strategiske lokationer – såsom lufthavne, tog-, metro- og busstationer verden over, således de som en integreret del af Airbnbs platform kan benyttes af virksomhedens brugere. Det er en blåstempling af vores produkter og services, at en virksomhed som Airbnb ønsker at indgå et strategisk samarbejde med os,” siger Kasper Hessellund Hansen.
Satellitafdeling i Spanien
Inexso har påbegyndt planlægningen for implementeringen på det skandinaviske marked samt etableret en satellitafdeling i Marbella i Spanien, hvor både IT-udviklere og salgspersoner skal håndtere det sydeuropæiske marked – det største marked i Europa, når det kommer til håndtering af nøgleudvekslinger.
“Vi har ansat de første medarbejdere og forventer at skulle skalere kraftigt på den front i løbet af det næste års tid. Det er vigtigt at være til stede på lokalmarkedet, da vi erfarer fra kolleger, at det er en stor udfordring at skalere med fysiske produkter, hvis man eksempelvis sidder i Danmark – og det er ekstra svært lige så snart, man krydser Atlanten,” siger Kasper Hessellund Hansen.